Hovedoplæg

Rasmus Willig, sociolog og forsker ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet

Tiden er ved at løbe ud, når det drejer sig om klima- og biodiversitetskrisen, og derfor er det tid at finde veje til et opgør med konkurrencestatstænkningen og sikre, at mennesket igen kommer mere i centrum, som et modsvar til ”systemer”, der har glemt menneskene og deres fællesskab og forskelligheder.

Rasmus Willigs viden og forskning om tryghed/sikkerhed og de fagprofessionelles rolle, bl.a. beskrevet i bøgerne ”Afvæbnet kritik”, ”Flexisme” og ”Hvad skal vi svare?”, sætter spot på de bagvedliggende strukturelle årsager og muligheder, og analysen fremstår skræmmende, enkel og desværre overbevisende.

Rasmus Willigs oplæg vil sætte gang i tanker og refleksioner som input til de fortsatte debatter i Socialrådgiverdagenes workshops med det mål at styrke vores fælles fortælling.

Tilbage til tidsplan

Nanna Mik Meyer, antropolog og professor ved CBS

Nanna Mik-Meyer præsenterer tre grundrationaler, der virker i mødet mellem borger og system. Det ene knytter an til den bureaukratiske kontekst, mødet finder sted i. Det andet drejer sig om det fokus, der er på effektivitet i velfærdsarbejdet i dag. Det tredje drejer sig om målet om at sætte borgeren i centrum. De tre rationaler virker samtidigt og skaber mange dilemmaer i mødet.

Tilbage til tidsplan

Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater

Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Børns og unges symptomer skal tages alvorligt, ikke blot som individuelle karakteristika, men som invitationer til afgørende nyorientering. Børn risikerer alt for ofte at blive beskrevet, men ikke tilstrækkeligt forstået. Risikoen er et alt for individuelt behandlingsbegreb. Fokus må være på de nødvendige opgaver og processer, som børn og unge med deres symptomer sætter på dagsordenen. Socialrådgivere får en central rolle som dem, der ikke bare indsamler viden til den fælles fortælling, men som har en særlig rolle som dem, der insisterer på et perspektiv, der kan bidrage til afgørende nyt. Derfor må BUM-modeller erstattes af et insisterende fokus på sammenhænge og ændringspotentialer. Arbejdet må ske under rammer, der giver mulighed for kreativitet og mod til et overskridende perspektiv – på tværs af pædagogiske rammer og sociale indsatser. Der er brug for uærbødighed over for de præmisser og tilsyneladende sandheder, som lukker for kreativitet og nysgerrighed. De nye socialfaglige fortællinger må således række ud over et for snævert fokus på udækkede behov. Oplægget udfordrer en for spinkel og for individorienteret evidenskultur i socialt arbejde.

Tilbage til tidsplan

Christina Rosendahl, filminstruktør

Hvad er det, der skaber forvandling og empowerment i et menneske? Hvordan går man fra at være et offer til at blive et stærkt, handlekraftigt menneske. Det er nogle af de spørgsmål, der har optaget mig, mens jeg lavede filmen ’Vold i kærlighedens navn’. Filmen foregår på krisecenteret Danner i København, og jeg følger en række socialrådgivere i deres arbejde med at skabe forvandling og heling hos kvinder ramt af vold.

I foredraget viser jeg klip fra filmen, og fortæller om mine overvejelser bag den. Desuden vil jeg perspektivere til mine personlige erfaringer med at skabe forvandling. Jeg er selv vokset op i en familie med misbrug og vold, og derfor har jeg haft behov for at undersøge, hvordan man rejser sig efter vold.

En ting er at komme i sikkerhed bag tykke mure og låste døre. En anden er, hvordan man egentligt lærer at rejse sig igen. Hvad sker der, når man stopper med at kritisere sin voldelige ekspartner og vender blikket mod sig selv?

Tilbage til tidsplan