Viden

Viden på det sociale område træder i disse år tydeligere frem i den politiske debat og de tilhørende dagsordener i forbindelse med spørgsmålet ”hvad virker på det sociale område?”. Deraf opstår temaet ’vidensdagsordenen på det sociale område’. Politisk tales der om et paradigmeskift, hvor fokus vil være på det, der kan ses at virke, at gøre en forskel, for de berørte borgere og for samfundet.

Vidensdagsordenen handler derfor om vidensbasering af arbejdet, hvordan ses, måles, dokumenteres og viderebringes, hvad der virker, og hvem skal vurdere dette?

Dansk Socialrådgiverforening (DS) arbejder med at lægge vigtige spor ud, så vi lykkes med en stærk vidensbasering. DS har adgangen til socialrådgiverne og har kendskab til, hvordan socialrådgivere omgås viden. Det forpligter DS til at være med til at skabe en kultur, der er præget af god omgang med viden. Det er nemlig afgørende, at den måde, vi omgås viden på, passer til det sociale arbejdes natur. Det betaler sig, at der sammen med praksis udvikles gode arbejdsforhold for det at anvende viden, hvor det samtidig undgås at dekvalificere praksis og praktikernes egen selvforståelse, som er risikoen ved en ensidig top-down tilgang til vidensbasering af socialt arbejde. Risikoen er, at der bliver udviklet et vidensbureaukrati og i værste fald, at der ikke skabes det nødvendige ejerskab til visionen om at vidensbasere socialt arbejde blandt praktikere. Løsningen kan være, at vi i fællesskab etablerer bedre ’hovedveje’, hvor viden kan rejse konstruktivt og appetitligt. En vidensinfrastruktur, der baseres på en forståelse af praktikernes adfærd og det sociale arbejdes særlige karakter.

Som grundlag for vidensbasering, vidensspredning og god omgang med viden, kan alle involverede med fordel overveje følgende principper:

• Vidensbasering af socialt arbejde består i at værdsætte alle vidensformer ved at matche den rette viden og den rette vidensform med den aktuelle kontekst.
• Viden er social. Viden skal netop kontekstualiseres for at kunne blive taget i brug. Praktikere opsøger selv ny viden, men vi skal i langt højere grad også mere systematisk socialisere viden i relationer.
• Vi må etablere en dynamisk vidensspredning, der kanaliserer forskning ud i praksis og hvor praksis også giver vigtig feedback til forskningen. Dvs. en kombination af push af viden og at basere vidensbasering på en efterspørgsel fra praksis.
• Vi skal ikke kun forske i videnshuller. Vi skal også vægte investeringen i selve omsætningen af viden til praksis. Vi må etablere en bredere vidensøkonomi.
• Vi må supplere bibliometriens incitamentstrukturer for, at forskningen og skabelsen af ny viden bliver modtagerorienteret.
• Vi skal undersøge, hvordan socialt arbejdes forskellige organisationer bedst er gearet til at modtage ny viden. Hvilke ledelseskompetencer og organiseringer stiller det krav om?

Relevante links, hvis du vil vide mere

I 2014 gennemførte DS et forprojekt om Vidensdagsordenen på det sociale område. Rapporten fra dette arbejde kan findes her:

»  Afrapportering: DS’ arbejde med vidensdagsordenen på det sociale område (2015)

»  Afrapportering – bilag: DS’ arbejde med vidensdagsordenen på det sociale område (2015)

I 2008 vedtog DS seks strategiske mål, på grundlag af en intens debat med over 1.000 socialrådgivere og centrale interessenter, som en del af en professionsstrategi, der understøtter respekten for faget både hos socialrådgiverne selv og hos omverdenen. Strategimål nr. 4 handler om forskning med følgende oplæg til socialrådgiveren:

Giv dit bidrag til udviklingen af professionens metoder! Foreslå og deltag i udviklingsprojekter og forskning, der kan kvalificere det sociale arbejde endnu mere! Socialrådgiverne spiller en hovedrolle, når dagsordenen sættes for anvendt forskning inden for professionens virkefelt. Praktikere, undervisere og studerende skal indgå i udviklings- og forskningsarbejde for at udvikle og udbrede professionens vidensgrundlag og sikre sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis. Flere med socialrådgiverbaggrund skal ansættes i udviklings- og forskerstillinger for eksempel i skolernes videncentre og i kommunernes udviklingsenheder.

I 2014 vedtog den internationale sammenslutning af socialarbejdere (International Federation of Social Workers, IFSW) med DS’ stemme en opdateret version af den globale definition på socialt arbejde, Her kan man bl.a. læse følgende om VIDEN og dens forbindelse til socialt arbejdes praksis:

Socialt arbejde trækker på dets eget teoretiske grundlag og forskning, som er i kontinuerlig udvikling, samt på teorier fra andre humane videnskaber, herunder, men uden at være begrænset til, udvikling af lokalsamfund, socialpædagogik, administration, antropologi, økologi, økonomi, uddannelse, ledelse, sygepleje, psykiatri, psykologi, folkesundhed og sociologi. Det unikke ved forskning i socialt arbejde og socialt arbejdes teorier er, at de anvendes i praksis og at de har et frigørende sigte. En stor del af det sociale arbejdes forskning og teori er udviklet i samarbejde med brugere i en interaktiv, dialogisk proces, og derfor baseret på viden fra konkrete praksismiljøer.