KV17: DS præsenterer socialrådgiver-kandidater

Dansk Socialrådgiverforening præsenterer både i fagbladet Socialrådgiveren og på nettet de DS-medlemmer, der stiller op til kommunalvalget 21. november. Kandidaterne kan fortælle kort om deres mærkesager og baggrund for at stille op. Kandidaterne skal kontakte DS senest 2. oktober.

KV17: DS præsenterer socialrådgiver-kandidater

Medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, som stiller op til kommunalvalget, har mulighed for at blive præsenteret i fagbladet Socialrådgiveren med navn, parti, arbejdsområde og foto, og på DS’ hjemmeside med en kort beskrivelse af deres mærkesager med mere.

Kandidater opfordres til at sende en email til bb@socialraadgiverne.dk med navn, parti, arbejdsplads/arbejdsområde og et portrætfoto samt korte besvarelser på to spørgsmål:

  1. Hvad betyder din socialrådgiverbaggrund for dit kandidatur?
  2. Hvad er din vigtigste mærkesag?

Samlet må svarene på de to spørgsmål max fylde 600 enheder inkl. mellemrum. Redaktionen skal have foto og svar på spørgsmålene senest 2. oktober.

Dansk Socialrådgiverforening har allerede kendskab til en del socialrådgivere, som stiller op til kommunalvalget. Disse kandidater opfordres også til at indsende fotos og besvare de ovenstående spørgsmål for at sikre en ensartet omtale af de socialrådgivere, som stiller op.