Afbureaukratisering: Oprydningen er gået i gang

Færre indberetningskrav og mere tid til borgerne. Det er målet for oprydningen i de statslige indberetningskrav, som Børne- og Socialministeriet har sat i gang efter socialrådgivernes kritik.

Der er blevet lyttet til socialrådgivernes kritik af det tidstyveri, som et voksende bureaukrati har resulteret i. Skiftende regeringer har i årevis haft som mål at mindske bureaukratiet i den offentlige sektor. Desværre fylder arbejdet med registrering og indberetning stadig forholdsvis meget for mange offentligt ansatte, mens der er mindre tid til kerneopgaven. Men det ændres nu med Børne- og Socialministeriets datastrategi, hvor man er gået i gang med at rydde op i de statslige indberetningskrav på både børne- og voksenområdet.

– Vi har reduceret kravene til kommunernes indberetninger på socialområdet kraftigt, og som minister kan jeg kun glæde mig over, at vi på den måde kan hjælpe med at frigive mere tid i kommunerne til kerneydelsen – arbejdet med borgerne. Det viser sig, at vi i en række tilfælde kan hente meningsfulde data fra andre landsdækkende registre, og så skal vi ikke indsamle dem flere gange. Vi er også ved at se på indberetningskravene på flere andre områder, hvor jeg ligeledes forventer, at kravene til indberetning kan reduceres, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

67.000 færre indberetninger

Dansk Socialrådgiverforening har gennem flere år arbejdet for at mindske bureaukratiet på børne- og ungeområdet. Mange socialrådgivere har også deltaget i ministeriets oprydningsarbejde og foreslået løsninger til at fjerne indberetningskrav. Resultatet af dette arbejde er en betydelig reduktion af de data, der sendes ind til de centrale statistikker. Kort sagt: Afbureaukratiseringen er i gang.

I oprydningsarbejdet er der lagt særlig vægt på at fjerne krav til indberetning af oplysninger, der i dag kan findes andre steder eksempelvis i andre landsdækkende registre. Der er også lagt vægt på at fjerne krav til indberetning af oplysninger, der ikke længere bliver brugt i tilstrækkelig grad, eller som er forældede.

I forhold til underretningsstatistikken, så fjernes syv ud af 15 indberetningskrav. Helt konkret betyder dette ifølge ministeriets skøn og beregninger, at kommunerne lettes for mere end 67.000 årlige indberetninger alene ved at opfølgningshandlingen ikke længere skal indberettes.

Langt, sejt træk

Dansk Socialrådgiverforenings næstformand, Niels Christian Barkholt, glæder sig over gennembruddet og tøver ikke med at kalde det en succes.

– Det er rigtigt godt, at der endelig bliver taget fat på afbureaukratiseringen, og at ministeriet har taget de problemer, som opleves i praksis, alvorligt. Det er en succes, at der nu er taget et stort skridt i den rigtige retning.  En proces, der dokumenterer, at hvis vi inddrager de ansatte og bruger deres erfaringer, så kan vi få værdifulde ideer til, hvordan vi kan frigive mere tid til kerneopgaven, pointerer Niels Christian Barkholt og tilføjer:

– Og jeg vil gerne takke de mange engagerede medlemmer, som har afsat tid til at komme med konstruktive input til afbureaukratiseringen.

En hel del af ændringerne – de fleste og væsentligste – vil træde i kraft i løbet af det første halvår af 2017. Dels vil ændringerne i Ankestyrelsens indberetningssystem – som skifter til Danmarks Statistik – blive ændret i løbet af sommeren, dels vil en del af ændringerne være blevet gennemført i den reviderede version af DUBU, som blev frigivet i april. Men der er også nogle af ændringerne, som må afvente den nye version af DUBU, som først kommer i slutningen af 2018.

Også i forhold til den digitale metode ICS (Integrated Children’s System), som bruges til sagsbehandling og udredning i sager om udsatte børn og unge, er der lagt op til afbureaukratisering.  Således vil 50 procent af alle tekstbokse og skabeloner og hele fokuseringen på “udækkede behov” blive fjernet og erstattet med et fokus på ressourcer og problemer med udgangspunkt i socialrådgiverens faglige dømmekraft. Ændringerne realiseres først i 2018.