Alarmhjernen er sat i gang af et hårdt drengemiljø i klassen

BAG OM FRAVÆRET: Som skolesocialrådgiver ansat på Tilst Skole bruger Tina Mogensen Givskud halvdelen af sin tid på elever med skolevægring. Hun arbejder både med forebyggelse, angsttræning og som brobygger ind i systemet.

En dreng i 3. klasse fra en helt almindelig, velfungerende familie vil pludselig ikke ud af bilen om morgenen på skolens parkeringsplads. I starten lykkes det, fordi faderen er fysisk stærkere, men det bliver værre og værre, og til slut vil drengen hverken i skole eller til fodbold.

Klasselæreren sender familien ned til Tilst Skoles helt egen skolesocialrådgiver, Tina Mogensen Givskud, og efter to samtaler med forældrene og drengen er det tydeligt, at det handler om begyndende angst. Alarmhjernen er sat i gang af et hårdt drengemiljø i klassen, hvor han som en følsom dreng bliver presset af klassens hierarki.

Angsten har dog ikke bidt sig så hårdt fast, så der ikke kan arbejdes med det, og Tina Mogensen Givskud sætter sammen med familien gang i en trinvis tilnærmelse til både skole og fodbold ved at bruge trappestige-modellen.

– Vi lavede i fællesskab aftaler med små skridt imod de endelige mål om at kunne komme såvel i skole som til fodbold, hvor det vigtige er, at skridtene tilpasses i forhold til, hvad drengen kan holde til, samtidig med at han bliver udfordret, fortæller Tina Mogensen Givskud.

I forhold til skolen blev der sat nogle mål, hvor drengen trinvist nærmede sig det endelige mål; at han selv kunne komme ud af bilen ved skolen om morgenen. Det første trin var, at en klassekammerat skulle mødes med ham ved bilen og gå ind på skolen sammen med ham, og hans klasselærer stod så i døren og tog imod. Gradvist tog de ekstra tiltag af, og efter to uger kom han ud af bilen og i skole selv.

– Det gik overraskende hurtigt, og familien og klassen arbejder naturligvis videre med drengen og klassens trivsel, men hvis jeg ikke havde hjulpet så hurtigt, kunne skolevægringen være blevet meget værre og længerevarende, mener Tina Mogensen Givskud.

Selv kalder hun eksemplet med drengen i 3. klasse for en succeshistorie og et godt eksempel på, at jo hurtigere man griber ind i forhold til problematisk skolevægring, jo markant kortere tid kræver det, før barnet kommer i skole igen.

Angsttræner og brobygger

Drengen går ind under skolesocialrådgivernes rolle som forebygger, fordi det ikke var ret længe, han nå ede at have meget fravær. Men Tina Mogensen Givskud arbejder også som både angsttræner og brobygger ind i systemet, når det gælder skolevægring.

– Jeg har en kognitiv terapiuddannelse oveni min uddannelse som socialrådgiver, og derfor bruger jeg også angstbehandlingsprogrammet Coolkids i mit arbejde. Jeg stiller ikke diagnoser, for jeg er hverken læge, psykiater eller psykolog, men jeg kan sige, at det virker som begyndende angst, og foreslå, at familien og barnet arbejder med blandt andet trappestigemodellen.

– Virker det så ikke, er problematikkerne for vanskelige, eller er der brug for familieterapi, brobygger jeg videre ind i det etablerede system, forklarer Tina Mogensen Givskud.

Nervøs for at spise i klassen

I forhold til angsttræning har Tina Mogensen Givskud hjulpet en pige i 7. klasse, der var meget nervøs for at række fingeren op i klassen, nervøs når hun skulle spise sammen med de andre i klassen, eller når hun skulle holde oplæg i klassen.

– Det udviklede sig til skolevægring, fordi hun udeblev, når der for eksempel skulle holdes oplæg, og hun undlod at tage madpakke med, fordi hun kun ville spise, hvor hun var helt tryg. Ikke fordi hun havde en spiseforstyrrelse, men hun følte sig udstillet, hvis nogen kiggede på hende, mens hun spiste.

– Klasselæreren blev heldigvis opmærksom på hendes drypvise fravær og henviste hende til mig, fortæller Tina Mogensen Givskud.

Ved hjælp af angsttræning og brug af trappestige-modellen lykkes det at få bugt med angsten, inden den satte sig fast og blev til en langtidssygemelding.

– Hun kom fra en lille friskole, der lukkede, og hun blev nervøs over en skole med så mange mennesker, men via små skridt så som at aftale, hvilke spørgsmål læreren måtte stille hende, og at læreren skulle spørge hende, når hun rakte fingeren op, fik vi hende på den anden side af angsten, forklarer hun.

I forhold til det at spise mad sammen med de andre blev der også arbejdet med trinvise mål. Første skridt var at spise på gangen. Anden skridt var at tage madpakke med og lægge på bordet i klassen, og tredje skridt var rent faktisk at spise madpakken i klassen.

Undgår skyttegravskrig

Den tredje rolle er brobygger-rollen. Både mellem skolen og systemet og mellem forældre/barnet og systemet.

– Der kan nemt komme skyttegravskrig i sager om problematisk fravær, men med mig som skolesocialrådgiver får vi et tydeligere og et nemmere samarbejde. Fordi jeg hurtigt kan gennemskue, hvad systemet laver.

– Jeg kan oversætte i forhold til, hvad der sker. Hvorfor tager det for eksempel så lang tid at komme til en børnepsykologisk samtale? Og jeg kan berolige og realitetsgøre, så forældrene får et realistisk billede af, hvad det egentlig vil sige at lave en underretning eller en børnefaglig undersøgelse. Jeg kan tale med forældrene om deres frygt for, hvilken magt en kommune kan have for eksempel i forhold til at anbringe børn.

Skilsmisse gav fravær

I rollen som brobygger har Tina Mogensen Givskud blandt andet hjulpet en dreng  på 7. årgang med meget fravær. I perioder havde han 100 procents fravær, så kom han i skole et par dage, og så fik han fuldt fravær et par uger igen.

– Hans fravær skyldes en meget voldsom skilsmisse imellem hans forældre, som har udmattet ham totalt, og hans tiltro til voksne er derfor meget lille. Han kommer til samtaler ved mig og ønsker hjælp til forandring, men han har meget svært ved at stå med ansvaret alene.

– Derfor vurderer jeg, at der skal en indsats til, som også omhandler forældrene. Så efter aftale med forældrene retter jeg henvendelse til Familiecentret, vi afholder netværksmøde, der iværk sættes familiebehandling, og drengen er nu på rette spor.

Kan ramme alle

Som skolesocialrådgiver på Tilst Skole bruger Tina Mogensen Givskud halvdelen af sin tid på elever med skolevægring.

– Skolevægring rammer meget bredt, og det rammer alle. Både etniske danskere, indvandrere, høj som lav, og der kommer mere af det.

– Det, der fylder, er børn, der er stressede, har angst, depression, psykisk mistrivsel, udmattelse. Børn, der ikke kan sove – har tankemylder. Men der er også rigtig mange børn, der ikke har faste rutiner. Hvor familien ikke spiser sammen, ikke har faste sovetider.

– Problematisk fravær kan dække over rigtig mange ting, og i mit job som skolesocialrådgiver ser jeg hele tiden bag fraværet. For det kan skyldes alt muligt forskelligt; familiære grunde, skoletræthed, problemer i klassen og alt muligt andet.

Tina Mogensen Givskud har været skolesocialrådgiver på Tilst Skole siden august 2017, og hun er den eneste ansat direkte på en skole i Aarhus Kommune. Men på Tilst Skole har de valgt selv at betale for en skolesocialrådgiver, der står til rådighed for alle børn på Tilst Skole.

Da hun er ansat på skolen, har hun ingen myndighed, og der bliver heller ikke oprettet en sag på eleverne, hun arbejder med.

– Rigtig mange familier lægger vægt på, at jeg ikke kommer fra kommunen. For de fleste helt almindelige mennesker har ikke lyst til at have en sag ved kommunen, og det handler ikke om, at de ikke vil samarbejde eller have hjælp, mener Tina Mogensen Givskud.

Hold øje med fraværstal

I Aarhus Kommune sender forvaltningen hver måned fraværstal ud til de enkelte skoler, og på Tilst Skole får Tina Mogensen Givskud fraværsstatistikken.

– Der er rigtig meget forebyggende arbejde i at holde øje med enkelte elevers fraværstal. Samtidig har jeg den fordel som ansat på skolen, at jeg af egen drift kan tage fat i en lærer og sige; jeg kan se, at Ottos fravær er steget igen. Vi kan have en faglig sparring uden, at eleven først skal gøres til en sag.

Som ansat på skolen kan Tina Mogensen Givskud nemlig dele oplysninger om børn med lærere, pædagoger og ledere på skolen – uden samtykke. Har hun samtaler med elever, taler skolen dog altid med forældrene om det først. De er altid medinddraget fra starten.

– Det er rigtig godt i forhold til forebyggende arbejde, at vi kan rykke så hurtigt på signaler fra eleverne, og det styrker det skolefaglige arbejde, fordi det øvrige pædagogiske personale kan drøfte deres bekymringsniveau, uden at det nødvendigvis behøves at gøres til noget stort, siger Tina Mogensen Givskud.

 

TAL PÅ SKOLEFRAVÆR

  • Undervisningsministeriet opgør hvert skoleår fraværet hos de danske folkeskoleelever, og de seneste fraværstal fra skoleåret 2017/2018 viser en stigning i såvel det gennemsnitlige skolefravær blandt eleverne og i antallet af elever, der har mere end 10 procent fravær.
  • Fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2017/2018 steg elevernes gennemsnitlige fravær fra 11 dage til 12 dage på et skoleår – svarende til 5,9 procent fravær på et skoleår. Og hvor 13,1 procent af eleverne havde mere end 10 procent fravær i 2016/2017, var tallet steget til 14,7 procent i 2017/2018.
  • En undersøgelse fra 2018 fra Dansk Psykolog Forening blandt 500 PPR-psykologer viser samme tendens. På spørgsmålet ”Er det din oplevelse, at skolevægring har været stigende i løbet af de sidste 1-2 år?”, svarer 60 procent ja.
  • I samme undersøgelse svarer 71 procent af psykologerne, at de i deres arbejde ofte møder børn, som har brug for hjælp i forhold til skolevægring.
  • Psykologerne er også blevet spurgt om de mest dominerende årsager til skolevægring. Her peger 94 procent på psykiske og sociale problemstillinger hos barnet/den unge, 36 procent svarer problematikker i hjemmet/familien. 25 procent peger på utilstrækkelige rammer og ressourcer i forhold til inklusionsmålsætningen, og 9 procent nævner samfundskrav til faglig og social præstation.