Assens investerer i udsatte børn

Højt sygefravær, mange opsigelser, klager og sagsbunker så høje, at det var umuligt at holde sig inden for lovens rammer i forhold til tidsfrister. Sådan var virkeligheden for socialrådgiverne i Børne- og familieafdelingen i Assens Kommune i marts 2014, da Arbejdstilsynet gav afdelingen et påbud om ”at imødegå sundhedsskadelig belastning som følge af stor arbejdsmængde og tidspres”.

Efter en lang proces, hvor Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd måtte gå til pressen i oktober 2014 for at sætte turbo på problemløsningen, og efterfølgende dialog, politisk fokus, opnormering, lavere sagstal og organisatoriske ændringer, er afdelingen i dag velkørende og med et godt arbejdsmiljø.

– Assens er et eksempel på, at det nytter at kæmpe – også når det ser allerværst ud. For fra at være en afdeling, hvor alle socialrådgivere var mast, flygtede fra og blev syge, fordi underretninger kunne ligge i flere år, og børn og familier fik det dårligere, er situationen nu vendt, fortæller Anne Jørgensen, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd.

Kirsten Hasselholt, tillidsrepræsentant-suppleant for socialrådgiverne i Børne- og familieafdelingen i Assens supplerer:

– Som en af få medarbejdere er jeg blevet gennem hele processen, og det har været det lange seje træk, men nu er der ro på. Hvor vi tidligere kun lavede brandslukning og konstant var bagud, kan vi nu lave et godt stykke socialfagligt arbejde, og det er en fornøjelse.

Markant opnormering

Ifølge Kirsten Hasselholt handler den positive udvikling især om politisk fokus, lydhørhed fra ledelsen og ikke mindst ansættelse af flere socialrådgivere og deraf færre sager pr. medarbejder.

– Tidligere har jeg haft 65 børn – nu er jeg nede på 30 børn, og gennemsnittet pr. medarbejder ligger nu på 29 sager, fortæller hun.

Målet er at komme ned på 25 sager pr. medarbejder.

Byrådet i Assens har siden 1. januar 2016 bevilget 3,7 millioner kroner ekstra om året. Det har givet syv ekstra socialrådgivere – seks i Børne- og familieafdelingen og en i Ungeenheden. Fra 2017 er der bevilget 1,9 millioner kroner ekstra årligt. Penge, der forventes at række til to socialrådgivere plus bistand i forhold til sagsbehandlingssystemet DUBU.

Betalt mentorordning

Ud over ekstrabevillinger har afdelingen indført teamledere og en samlet modtagelse – et § 11-team, hvor tre socialrådgivere vurderer alle nyindkomne sager. Skal sagen håndteres under § 11 med råd og vejledning, eller skal den videre til de øvrige socialrådgivere med henblik på en § 50-undersøgelse? Tidligere kom sagerne direkte ind til de enkelte socialrådgivere uden systematik.

– Med modtagelsen har vi skabt mere ro, og med teamlederne har vi fået meget mere ledelse ind over, så alle sager bliver fulgt tæt, og den enkelte socialrådgiver aldrig står alene, forklarer Kenneth Røn Christiansen, leder af Børne- og familieafdelingen.

Ydermere er der nu introduktionsforløb og mentorordning for alle nyansatte. Mentorordningen varer tre måneder og udløser et tillæg på 700 kroner om måneden.

Besparelser via Assens-model

Trods den positive udvikling er der også udfordringer. For Børne- og familieafdelingen står til at spare 9,3 millioner kroner årligt fra 2016 stigende til 13 millioner i 2019. Besparelser, som kommunen håber at finde via indførelse af deres egen version af Sveriges-modellen – den såkaldte Assens-model.

– Man bliver altid lidt bekymret, når der er besparelser på bordet, men vi er rimelig trygge, for politikerne følger os nøje, efter det vi har været igennem, og jeg tænker ikke, at de lader os komme i samme suppedas igen, mener Kirsten Hasselholt.

– Såvel politikere som direktion følger afdelingen tæt – i forhold til arbejdsmiljø og trivsel, og alle ved, at der ikke findes noget quickfix. Vi løser opgaven i fællesskab, vi lytter til medarbejderne, og lige nu laver vi en masse forskellige prøvehandlinger i forhold til Assensmodellen. Forventningen er, at via investeringen i flere socialrådgivere, sætter vi tidligere ind og sparer penge, lyder det fra Kenneth Røn Christiansen.