Beboerrådgiver hjælper med småjob, billigere bolig og skraldecafé

Beboerrådgivningen holder til i en hyggelig kælderlejlighed i en af boligblokkene i Vejlby Vest i Aarhus. Byggeriet er blandet og består af tre-etagers boligblokke, rækkehuse, atriumhuse og ungdomsboliger. I rådgivningen er der et stort bord at samles om, der er en sofagruppe til den tættere samtale – og køkkenet er kombineret køkken og kontor, for her står også socialrådgiver og beboerrådgiver Solveig Munks arbejdsbord og computer.

Da hun begyndte i jobbet for 25 år siden, havde hun ikke engang en skrivemaskine, men nu er computeren blevet en uundværlig del af hendes arbejdsdag.

– Digitaliseringen af samfundet har betydet, at samtalen og kontakten ikke er nok. Folk skal have hjælp til at overskue de skrivelser, de får – som jo ofte er sendt automatisk af et system og ikke af et menneske.

Lige nu hjælper hun især beboere med at tyde de breve, de får om boligstøtte. Hun regner igennem, om det passer, hun følger op og hjælper med at klage, hvis der er fejl – og så hjælper hun med at søge ny og mindre bolig til dem, hvor det kan lade sig gøre. Men der er mange om buddet. Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen betyder, at mange børnefamilier søger for eksempel fra et rækkehus til en mindre lejlighed for at spare 1900 kroner om måneden

– For de fleste vil det i praksis være svært at få en billigere bolig. Der er lang ventetid, også selv om beboeren har høj anciennitet og fortrinsret, fordi han eller hun bor i afdelingen i forvejen.

Stramt budget

I det hele taget fylder afbødning af konsekvenserne af kontanthjælpsloftet en stor del af hendes tid lige nu. 41 procent af beboerne i boligafdelingen Vejlby Vest er udenfor arbejdsmarkedet, og mange af dem er hårdt ramte af de nye regler.

– Folk er paniske, i vildrede og i chok. De har brug for, at nogen hjælper dem med at tage retning, og i den kommunale forvaltning er det ikke muligt at få tilstrækkelig hjælp. Vi har enlige mødre, der mister op mod 3.000 kroner om måneden i boligstøtte og 1.000 kroner om måneden i kontanthjælp på grund af 225-timers reglen. Særligt ondsindet er reglerne for ægtepar. De mister op til 3.000 kroner i boligstøtte tilsammen, blot en af dem er omfattet af 225-timers reglen. Det har altid været sådan, at når forsørgelsesydelserne ændrer sig, så ændrer mine opgaver sig. Men det nye er, at ydelserne ikke længere dækker faste udgifter og det, man skal bruge til mad og tøj.

Før hjalp hun beboere med at søge hjælp til ferier og fritidsaktiviteter, som kunne være svære at spare op til.

– Men nu er vi inde ved helt basale behov, og vi ser sultne børn og forældre – der er ikke til mad og tøj, når huslejen er betalt.

Set fra hendes stol er særligt flygtninge og indvandrere hårdt ramt.

– De har fået halveret ydelsen med integrationsydelsen, de er også ramt af 225-timers reglen, og samtidig med, at de skal søge job, passe deres nyttejob, arbejdsprøvning og sprogundervisning – så får de altså den her bekymring oveni, om de kan have tag over hovedet. Om de kan skaffe mad og tøj til sig og sine. For de har ikke den anciennitet i boligforeningen, der gør, at de kan flytte til en mindre og billigere bolig.

Småjob og skraldecafé

Antallet af udsættelser i boligorganisationen er ikke steget, siden reglerne fik virkning, men der er stor sandsynlighed for, at det bliver konsekvensen senere. I andre boligorganisationer har man i november set en stigning på 10 procent i udsættelser.

Sammen med blandt andre boligforeningen bestyrelse og aktive beboere har Solveig Munk fundet kreativiteten frem for at afbøde de værste konsekvenser. Formanden for afdelingsbestyrelsen har været ved at undersøge, om de ramte beboere kunne komme først i køen til en billigere bolig. Den mulighed er foreløbig strandet, men for Solveig Munk er den et eksempel på, at når det store fællesskab ikke vil tage ansvar, må det lille fællesskab træde til.

Boligafdelingen har også opsagt aftalen med det firma, der stod for trappevasken – og har i stedet skabt lokaljobs – såkaldte småjobs – på to til tre timer ugentligt til fem af de hårdest ramte beboere.

Som så godt nok får modregnet arbejdslønnen i kontanthjælpen, men til gengæld får en del af boligstøtten igen.

– Jeg prikker lidt til dem og spørger: Kan du klare to timers trappevask? Og jeg er også ved at undersøge, om de to timer måske også kan fungere som arbejdsprøvning.

De er også ved at undersøge muligheden for at dele mel, gryn og andre ikke-fordærvelige fødevarer ud, som er ud over sidste salgsdato, og så førte et opslag i en Facebook-gruppe til en café med mad, som butikkerne har kasseret.

– Jeg så også i en Facebook-gruppe, at den lokale Skraldecafé (et projekt med pop-op cafeer, der laver mad af det, butikkerne kasserer, red.) manglede et sted at være i vinter. Så tilbød jeg vores gode beboerhus, og fik samlet beboere, der kom og lavede mad og fik alle resterne med hjem.

Hun er med på, at en enkelt Skraldecafé om måneden ikke batter nok.

– Men vi er i gang, og så må vi se, hvad det udvikler sig til.

Civil fattigdomsbekæmpelse…

Solveig Munk har rådgivet beboere i Vejlby Vest i Aarhus siden 1991, og lige nu sidder hun i et dilemma, som hun ikke har været i før:

– Folk kommer her med tøj, fordi de gerne vil have, at jeg skal dele det ud til dem, der er ramt af kontanthjælpsloftet. For de kan jo se, at nogen er virkelig hårdt ramt. Men er det det, jeg skal? Organisere civil fattigdomsbekæmpelse, siger socialrådgiveren, der ikke lægger skjul på, at hun er forarget over reglerne.

– Politikere påstår, at det er til folks eget bedste, og at lave velfærdsydelser og incitamentspolitik giver arbejde. Men man hjælper ikke ved at gøre folk fattige. Sagt enkelt så får ham med dårlig ryg mere ondt, og den deprimerede bliver mere deprimeret af at blive fattiggjort.

Jeg møder de her borgere hver dag. De kan jo ikke arbejde. Der er for pokker en grund til, at de får den kontanthjælp eller pension.

Hun kalder socialpolitikken i dag for visionsløs.

– De seneste stramninger opleves som decideret ondsindede, og tilmed er retskrav afløst af almissepolitik. Det stiller helt andre krav til socialrådgiverens metodik.

Fællesskab skaber tryghed

Man skal ikke være ret længe i Solveig Munks selskab for at opdage, at hun har et blødt punkt for ”sine” beboere og er stærkt optaget af at give dem muligheden for at leve det liv, de gerne vil, i et område, hvor der er rart at bo.

– Hvad der gør et sted rart at bo? Man skal ikke underkende, hvad det rent fysiske betyder: At det er gode boliger, der er til at betale, at der er variation i boligtyper, og at der er rammer til at udfolde sig i fællesskab med andre. Når man møder sine naboer, bliver man også mere tryg og trives.

Hun gør, hvad hun kan, for at understøtte og udvikle det fællesskab. Hun arrangerer Snik-Snak-Café for kvinder en gang om ugen, hun har en aften for ensomme psykisk syge, hun har hjulpet med at sætte gang i Mor-Barn- fællesspisning, hun har sat gang i en digital café, hvor der er hjælp-til-selvhjælp, når der for eksempel skal søges friplads eller skrives børn ind i skole. Og alle mulige andre aktiviteter, der kan bringe beboerne samme om at lave noget meningsfyldt.

Og hjælp til selvhjælp er omdrejningspunktet for hendes arbejde. Som hun skriver i beboerforeningens blad: Du skal selv hjælpe med.

Så hun understøtter gerne gode initiativer, hjælper med at understøtte processen, når der for eksempel skal laves vedtægter til en ny fritidsklub. Eller mægles i uenigheder i en bestyrelse.

– Jeg ser mig selv som en katalysator, så jeg får sjældent æren for noget. Men det er heller ikke det, jeg er her for.

Interviewet er ved at være slut og har strakt sig ind i beboerrådgivningens åbningstid. Solveig Munk har diskret holdt øje med de store vinduer for at se, om der var nogen på vej. Da der kommer en beboer og banker på, er det hurtigt farvel til journalisten – og alt fokus rettet mod beboeren. Det er jo det, hun er for.

Over 43.000 børn rammes af kontanthjælpsloft

Hvor store beløb, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skærer af de sociale ydelser afhænger af en række faktorer, heriblandt antallet af børn og om man er enlig forsørger.

Enlige forsørgere forventes at udgøre 15.500 ud af de 33.127 personer, som i oktober 2016 blev ramt af kontanthjælpsloftet, har daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) oplyst i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Af svaret fremgår desuden, at det på baggrund af CPR-registret vurderes, at der i de berørte familier er omkring 38.700 hjemmeboende børn under 18 år og omkring 4.700 børn, der ikke er registreret på ydelsesmodtagerens adresse eksempelvis som følge af skilsmisse.

Hvor mange er på kontanthjælp?

• Omkring fem procent af den samlede arbejdsstyrke svarende til 145.000 personer modtog i oktober 2016 enten kontanthjælp, uddannelseshjælp målrettet unge under 30 år eller integrationsydelsen målrettet borgere, som har boet mindre end syv ud af de seneste otte år i Danmark. Det viser tal fra jobindsats.dk.
• Mere end to ud af tre borgere, som modtager en af disse ydelser, er såkaldte aktivitetsparate, altså personer, som af deres kommune vurderes at have så store sundhedsmæssige eller sociale problemer, at de ikke forventes at kunne varetage et job eller en uddannelse på ordinære, ustøttede vilkår.

Fordelt på de specifikke ydelser så situationen i oktober 2016 således ud:

• Ifølge jobindsats.dk modtog 83.228 personer kontanthjælp, heraf var 58.878 aktivitetsparate. Kontanthjælpssatsen afhænger blandt andet af, om man er forsøger. Som udgangspunkt udgør kontanthjælpen til en voksen uden børn i 2016 10.968 kroner om måneden. For en forsørger er tallet 14.575. Yderligere information om kontanthjælpssatser kan findes på borger.dk.
• 36.328 personer modtog den SU-lignende uddannelseshjælp der for udeboende er på 6.010 kroner om måneden. Af dem var 20.542 aktivitetsparate og modtog derfor såkaldt aktivitetstillæg.
• 25.326 personer modtog integrationsydelse, som ligeledes er på SU-niveau, heraf var 17.037  aktivitetsparate. Integrationsydelse udløser i modsætning til uddannelseshjælp ikke tillæg til aktivitetsparate.

Grundet efterregistreringer kan der være mindre udsving mellem optællinger og de faktiske forhold, oplyser jobindsats.dk.

Woxpop

Kirsten Nørregaard, Beboerrådgiver, Vapnagård i Helsingør

Hvordan kan du som beboerrådgiver hjælpe familier på de nye lave ydelser?

– Min hjælp er primært rådgivning og hjælp til ansøgning om enkeltydelser. Jeg hjælper også med at få afdækket muligheden for eventuelt at få bevilget et ressourceforløb, så man kommer ”fri” af kontanthjælps- og integrationsydelseslofterne, lige som jeg hjælper med kontakt til diverse genbrugs- og byttecentraler.

Har I sat særlige projekter i gang i forbindelse med de nye lave ydelser?

– Vi har ugentlig morgencafé som et tilbud til alle beboere. Og jeg er gået i ”tænkeboks” med henblik på en mere målrettet indsats.

Nomeda Ring, Beboerrådgiver, Vanggården i Aalborg

Hvordan kan du som beboerrådgiver hjælpe familier på de nye lave ydelser?

– Det er et godt spørgsmål. Det er en individuel vurdering, hvor jeg først prøver at få et grundigt overblik over økonomien for at se, hvor der er ressourcer. Nogle skal have hjælp til billigere bolig, afhængig af deres boligsituation, men der er lang ventetid. Så skal der søges om midlertidig hjælp, mens de venter på boligen, men det er lidt en bold, der bliver kastet rundt inde ved kommunen, fordi der er mange paragraffer i spil. Jeg søger også fondsmidler, for at børnene for eksempel kan fortsætte til deres fritidsinteresser. Det, synes vi, er vigtigt. Jeg har også brugt meget tid på ansøgninger om julehjælp i år.

Har I sat særlige projekter i gang i forbindelse med de nye lave ydelser?

– Vi har diskuteret det meget i forhold til 225-timers reglen. Det er en stor udfordring, for på den ene side holder fagforeningerne selvfølgelig øje med, at der ikke er nogen, der bliver prioriteret frem for andre, og vi kan jo heller ikke tvinge vores samarbejdspartnere til at opfinde jobs.

Helle Hyltoft, Beboerrådgiver, Taastrupgaard, i Taastrup

Hvordan kan du som beboerrådgiver hjælpe familier på de nye lave ydelser?

– Det er rigtig svært. Først og fremmest kan familierne ikke honorere huslejerne herude, så vi bruger en del tid på at hjælpe med at søge billigere boliger. Derudover hjælper vi med at kigge på budgetter: Er der noget at spare? Men der er ikke meget at komme efter. Som for eksempel en kvinde, der har mistet 3500 kroner. Hun bor alene med fi re børn i en lejlighed til 10.200 kroner – og hendes budget er i forvejen meget skrabet og fornuftigt, så der var ikke rigtig poster, der kunne skæres væk. Så søger vi hjælp til at betale for fritidsinteresser, julehjælp og vi søger kommunen om midlertidig hjælp – vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå udsættelser. Men det er op ad bakke, for vi er i dobbelt-ild, fordi man river 185 boliger ned herude – så der er også en masse beboere, der skal genhuses.

Har I sat særlige projekter i gang i forbindelse med de nye lave ydelser?

Nej. Vi prøver at hjælpe, hvor vi kan i hverdagen.