Beskæftigelsesministeren: Der er intet godt argument for ikke at ansætte flere socialrådgivere

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er forundret. Hvorfor er der ikke flere kommuner, som investerer i indsatsen for ledige borgere? Han har ikke selv svaret, men planlægger en rundtur i Danmark efter kommunalvalget for at opfordre kommunerne til blandt andet at ansætte flere medarbejdere til at løfte indsatsen.

– Jeg vil rundt til de nye udvalgsformænd og borgmestre efter valget for at fortælle, at der ingen gode argumenter er for at undlade at investere i beskæftigelsesområdet, lød det fra talerstolen, da ministeren åbnede andendagen af Socialrådgiverdage 2017 på Hotel Nyborg Strand.

Kort forinden havde 650 socialrådgivere indfundet sig i den aflange mødesal, mange med lidt trætte smil og bevæbnet med fyldte kaffekopper, der vidnede om en indholdsmættet førstedag med et væld af workshops og oplæg. Stemningen var afslappet, mens deltagerne småsnakkende fandt plads ved paraden af langborde i salen med mahognibrune mursten og opbrudte billeder af strand og hav omkring Storebæltsbroen.

Flere socialrådgivere, tak

Snakken forstummede, da DS-formand Majbrit Berlau trådte op på scenen for at præsentere Troels Lund Poulsen. Han er en minister med visioner, stor indsigt i beskæftigelsesområdet og ambitioner om regelforenkling og bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, social-, sundheds- og uddannelsesområderne, lød skudsmålet fra formanden, der kaldte ambitionerne for ’sød musik i vores ører’, før hun dog tilføjede, at træerne ikke vokser ind i himmelen.

– Vi deler ambitionen om at få mennesker i arbejde, men regeringens fattigdomsskabende politik med kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse tvinger mennesker til dagligt at prioritere mellem basale behov som tøj, medicin og ordentlig mad – det er ikke den rigtige vej, sagde Majbrit Berlau, inden hun gav ministeren ordet med en udtrykt forhåbning om, at han får tid til at føre sine ambitioner om flere investeringer i beskæftigelsespolitikken ud i livet.

Troels Lund Poulsen var tydeligvis ikke mødt op for at provokere eller ødelægge den gode stemning.

– Jeg er glad for at være her og sætte fokus på det, skiftende regeringer har talt om længe, men ikke har været lige gode til at føre ud i livet, nemlig en aktiv beskæftigelsespolitik – og hvem kan være bedre at tale med om det end jer, begyndte han, før han greb bolden fra Majbrit Berlau.

– Jeg sætter stor pris på samarbejdet med Majbrit. Det er ingen hemmelighed, at nogle Venstre-folk i kommunerne har undret sig over, at jeg har turneret rundt med Berlau. Men jeg vil gerne understrege, at Venstre intet har imod offentligt ansatte, sagde han med et smil på læben og fik latter fra salen til gengæld.

I marts var DS-formanden og beskæftigelsesministeren sammen på besøg i Aabenraa for at høre om deres investeringer i beskæftigelsesindsatsen. Her afsatte byrådet i 2016 68 millioner kroner over tre år til 14 nye sagsbehandlere, hvoraf de fleste er socialrådgivere, og nedbragte dermed antallet af sager fra op mod 100 til 45 aktivitetsparate pr. sagsbehandler svarende til DS’ vejledende sagstal. Det har givet sagsbehandlerne tid til uddybende samtaler med borgerne, bedre tid til at finde de rigtige forløb og tættere opfølgning på tilbuddene, og kommunen fik på et år halvdelen af de aktivitetsparate væk fra kontanthjælp – de fleste i job, og resten i enten fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension. Samtidig gav investeringen det første år et overskud på mere end seks millioner kroner.

Og her ligger årsagen til ministerens undren. Når resultaterne fra Aabenraa og et par andre kommuner, ikke mindst Hjørring, er så gode for både borgerne og økonomien, hvorfor griber flere så ikke bolden?

– Tallene viser, at investeringerne kommer tilbage halvanden til tre gange. Der er intet godt argument for ikke at ansætte flere socialrådgivere, og det siger jeg ikke bare, fordi jeg er her – men selvfølgelig gør det en forskel, hvis der ligger 200 sager på ens bord, sagde Troels Lund Poulsen og talte dermed lige ind i Dansk Socialrådgiverforenings dagsorden for kommunalvalget. DS har blandt andet sendt en folder med gode eksempler på investeringer i beskæftigelse, børn og socialområdet til byrådskandidaterne landet over.

Pisk eller gulerod?

Så langt er Troels Lund Poulsen og Dansk Socialrådgiverforening enige. Som nævnt ser det anderledes ud, når det gælder regeringens beskæring af ydelserne til de ledige, og efter talen rettede flere af tilhørernes spørgsmål sig netop mod fattigdomsydelserne og de mest udsatte borgere.

– Når man siger, at skattelettelser får folk til at arbejde mere, hvorfor så ikke bruge samme værktøj til de unge ledige og give dem mulighed for revalidering, så de går op i ydelse, når de tager en uddannelse frem for at straffe dem med en lavere ydelse, lød et af spørgsmålene.

Ministeren fortalte, at regeringen allerede har indført en skattefri bonus til langtidsledige, som kommer i ustøttet beskæftigelse, og han erklærede sig parat til også at diskutere andre, lignende initiativer.

– Jeg savner en accept af, at vi ikke kan få alle ud på arbejdsmarkedet. Psykisk syge, der bor i skoven, for eksempel.

Hvad skal vi gøre med de mennesker ude i kommunerne, for de får ikke førtidspension i dag, spurgte en anden, mens en tredje ville vide, om ministeren vil sikre, at kommunerne bruger lovens muligheder for at hjælpe udsatte borgere med økonomisk tilskud, for eksempel til huslejen.

– Der er generelt behov for mere oplysning til kommunerne om mulighederne. I den frihedsøvelse, jeg lægger op til, skal jeg sikre mig, at friheden bliver brugt på en måde, hvor de svageste ikke kommer i klemme. Så længe jeg er minister, kommer det ikke til at ske. Jeg kommer til at have enormt fokus på, at de svageste ikke bliver glemt, svarede Troels Lund Poulsen med reference til regeringens kommende udspil om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

Mere faglig frihed

Her lægger regeringen op til at gøre administrationen af beskæftigelsesloven lettere for kommunerne, og sammen med den kommende sammenhængsreform og evalueringen af reglerne for førtidspension, ressourceforløb og fleksjob skal det få de forskellige lovgivninger til at spille bedre sammen til gavn for borgerne.

– Vi har ikke været gode nok til at tænke lovgivningen igennem. De kommende år ser vi på, hvordan lovgivningen inden for socialområdet og beskæftigelsesområdet kan spille bedre sammen i fremtiden, sagde ministeren og kvitterede samtidig for Dansk Socialrådgiverforenings udspil til ændring af beskæftigelseslovgivningen.

– Jeres udspil er meget velkonsolideret, og det vil jeg gerne sige tak for. Vi kommer til at præsentere en sammenhængsreform, der bygger på mange givtige input, og jeg oplever stor opbakning på Christiansborg til at gøre noget ved dette område.

Beskæftigelsesministeren erkendte, at hans forgængere på posten også har haft opgøret med unødvendigt bureaukrati på dagsordenen, uden at den enkelte medarbejder nødvendigvis har mærket meget til det.

– Det er en vanskelig diskussion for mig, vil jeg gerne indrømme. Det handler om mere tillid til den enkelte medarbejder. Det er alle enige om, men det udmøntes ikke i praksis. Når kommunerne får mere tillid og færre krav, er det vigtigt, at de konverterer det til mere tid til medarbejderne, sagde ministeren og vendte tilbage til spørgsmålet om kommunernes investeringer.

– Vi kan se, at investeringerne i beskæftigelsesindsatsen er virkelig god økonomi. Så god at det et svært at forstå, hvorfor der ikke er flere, som gør det. Og vigtigst er det jo, at det giver bedre liv for borgerne.

Læs leder på bagsiden af bladet om regeringens nye udspil ”Mere frihed. Mindre bureaukrati. Alle skal med. En forenklet beskæftigelsesindsats”, der blev offentliggjort kort før redaktionens deadline. Læs udspillet på www.bm.dk.

 

DS’ forslag til ændringer af beskæftigelseslovgivningen

Dansk Socialrådgiverforening har lavet en række forslag til ændring af beskæftigelseslovgivningen de vigtigste hovedpunkter er:

• Ny formålsparagraf i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB).
• Afbureaukratisering, der gør loven lettere at forstå og administrere.
• Én samlet plan og koordinerende sagsbehandler til borgerne.
• Målretning af og mere kvalitet i tilbuddene til de ledige.
• Kapitel med egen formålsbestemmelse, som rummer tilbuddene om særlig beskæftigelsesindsats.
• Flytning af revalideringsparagrafferne fra social- til beskæftigelseslovgivningen, samt omskrivning af disse.
• 13 forslag om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
• Bedre samspil mellem serviceloven og LAB.
• Større rum til faglighed frem for detailstyring.

Læs mere om ”Forslag til revision af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.”