Bisiddere styrker vores relation til borgerne

Når en bisidder får borgeren til at føle sig tryg og kompetent er der grundlag for en god samtale og på sigt en tryg relation til mig. Sådan opsummerer socialrådgiver Mie Vode Moll fordelen ved, at borgerne har en bisidder med til møderne. Hun er tillidsrepræsentant – og fællestillidsrepræsentant – i Socialafdelingen Svendborg Kommune, hvor hun arbejder med servicelovsindsatser til unge fra 17 til 30 år med fysiske funktionsnedsættelser, psykiske funktionsnedsættelser og/eller sociale problemer. Hovedparten af borgerne er kategoriseret som aktivitetsparate.

– Jeg har en god mavefornemmelse, når en borger går ud ad døren sammen med sin bisidder, fordi jeg ved, at der er noget ekstra støtte, hvis der opstår spørgsmål efterfølgende. Det giver en større chance for, at borgeren anvender mig bedst muligt. For hvis de nu går ud ad døren og bagefter har fem spørgsmål, så er der – især hvis de har mange problemer – en risiko for, at de aldrig får spurgt mig. Men hvis der er en bisidder, der går med ud og siger: ”Hvordan synes du, det var? Hun sagde jo, at vi gerne måtte ringe efter mødet, skal vi ikke gøre det?” Så får vi bare et bedre forløb ud af det, fordi borgeren med en bisidder bliver bedre rustet til at bede om den sagsbehandling, han eller hun har brug for.

I det brev, som borgerne modtager, når socialrådgiver Mie Vode Moll indkalder til møde, står der: ”Du er velkommen til at tage en bisidder med til samtalen. Det kan eksempelvis være en ven eller en fra din familie.”

Ifølge Mie Vode Moll har næsten alle borgere en bisidder med, og i langt de fleste tilfælde er det en bisidder fra borgerens netværk.

– For mig er det normen, at de unge har bisiddere og også gerne fagpersoner fra eksempelvis jobcenter eller den unges uddannelsesinstitution med til samtaler med mig. Vores rehabiliteringsstrategi lægger op til, at fagpersoner og netværk samles omkring borgeren.

Det er en del af min kerneopgave at samle fagpersoner med relation til borgeren samt netværket til møder mellem borgeren og mig som myndighedssocialrådgiver.

Bidrager med vigtig viden

Mie Vode Moll fremhæver, at bisidderen udover den personlige støtte til borgeren ofte bidrager med vigtig viden om borgerens hverdag, hvad der har været prøvet, og hvad, de har erfaring med, virker godt.

– Det er guld værd, når jeg skal beskrive borgerens funktionsniveau og vejlede om egnede indsatser.

Mie Vode Moll nævner et eksempel med en ung mand med autisme og angst, der er i lære som håndværker. Nogle morgener spænder angsten ben, og han må blive hjemme. Og da Mie Vode Moll spørger, i hvilke situationer han overvinder sin angst, svarer han, at det ved han ikke. Han har sin mor med som bisidder, og hun kan se et mønster og siger: ”Hvis du har din værktøjskasse med hjem, og du ved, hvor du skal starte med at arbejde næste dag, så kommer du faktisk ofte afsted”.

– Det nikker den unge mand til, så moderen har gjort nogle gode observationer om, hvad der medvirker til, at han kommer ud ad døren. På den baggrund er vi ved at finde ud af, om han kan få en mentor via sin uddannelse.

På spørgsmålet om hun har oplevet konflikter forårsaget af, at der var en bisidder med, svarer hun bekræftende.

– Det vil nok aldrig fuldstændig kunne undgås. De fleste konflikter opstår ved forskellige holdninger hos bisiddere og borgere. Det kan være en mor, der som bisidder for sit voksne barn ønsker indsatser, som den unge ikke selv ønsker. I sådan en situation forsøger jeg at hjælpe begge parter, så deres relation ikke ødelægges.

”Det foregår i ordentlighed”

På Jobcenter Kolding, hvor socialrådgiver Gitte Stage Heier – som også er både tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant – arbejder med langtidssygemeldte borgere, er der ligeledes stor opbakning til  samarbejdet med bisiddere. Der bliver i mødeindkaldelsen til borgerne oplyst om muligheden for at tage en bisidder med – ”en god ven eller et familiemedlem, men det kan også være en fra din a-kasse eller fagforening.”

– Generelt er vi glade for, at borgerne tager bisiddere med til møderne. Vi kender hver vores roller, og hvis der opstår uenighed, synes jeg faktisk, at det foregår i ordentlighed, siger Gitte Stage Heier.

Dog har der været en uheldig oplevelse med en bisidder, der har hængt tre navngivne kolleger ud på nettet med ytringer som ”åndsboller”, ”tåber” og ”simple skvat”.

Ifølge Gitte Stage Heier meldte ledelsen ham til politiet i sommers.

– Det er et forløb, vi er rigtig kede af, for vi kan opleve, at det kan forværre borgerens situation og forplumre samarbejdet. Jeg har som fællestillidsrepræsentant været inde over, og der er taget godt hånd om de pågældende kolleger. Heldigvis er det sjældent, at vi oplever den slags.

Gitte Stage Heier fortæller, at hun roser borgerne for at tage en bisidder med, men at det langt fra er alle, der gør det, selv om der i mødeindkaldelsen som nævnt gøres opmærksom på muligheden.

– Det kan skabe en tryghed for borgeren, og det styrker relationen mellem borgerne og os, når de har en bisidder med. Det handler blandt andet om, at fire ører hører bedre end to. Det er mit indtryk, at et familiemedlem giver mest tryghed for borgeren, men rådgivningsmæssigt kan det dog være en større styrke med en bisidder fra borgerens fagforening eller A-kasse.

Har en borger taget sin ægtefælle med som bisidder, skal man have øje for, at vedkommende også er følelsesmæssigt involveret – og at det kan være hårdt for dem oven i et forløb med sygdom, hvis der træffes afgørelser, som kan påvirke ægteparrets økonomi.

I modsætning til Mie Vode Moll har Gitte Stage Heier oplevet borgere, som har hyret en privat bisidder, som de betaler for at deltage på møderne.

– Jeg har prøvet det nogle gange og husker det som et godt samarbejde. Jeg forstår måske ikke altid, at man som borger vil ofre de penge. Men man vælger sikkert at hyre en privat socialrådgiver, hvis man ikke kender os, og alene hører de dårlige rygter om jobcentre i medierne – det er jo desværre det, man hører mest.

Møder med brugerorganisationer

Ledelsen i Jobcenter Kolding inviterer både brugerorganisationer – ”Syg i Kolding” – og fagforeninger til samarbejdsmøder tre til fire gange om året, hvor der er fokus på at afdække, hvordan borgerne oplever mødet med jobcentret. Arbejdsmarkedschef Søren Bork Hansen fortæller, at samarbejdsmøderne giver god mening.

– Vi får nogle gode snakke, og selv om det ikke nødvendigvis i alle situationer kan blive helt gnidningsfrit at skulle til møde i jobcenteret, så vil vi så vidt muligt gerne møde borgerne der, hvor de er og på en måde, som de oplever som meningsfuld. Senest er vi blevet gjort opmærksom på udfordringen med skiftende sagsbehandlere, hvor vi er inde og arbejde med, hvordan vi bedst håndterer det. Der er også blevet efterlyst mere information om muligheden for at gøre brug af en bisidder. Derfor er det planen at lave en løsning, som imødekommer det behov.