Bisidderen er en vigtig formidler

Et vellykket møde med det offentlige system kræver en klar og tydelig kommunikation fra begge sider af bordet – og her spiller bisidderen en vigtig rolle, lyder det fra jurist Kristiane Korf, som underviser bisiddere på Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Hvad kræver det at være en god bisidder? Hvad er bisidderens rolle? Og hvilke konsekvenser har det, hvis en bisidder ikke er bevidst om sin rolle? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som en bisidder skal forholde sig til, siger Kristiane Korf. Hun er jurist og underviser på Center for Frivilligt Socialt Arbejdes bisidderkurser, som holdes over hele landet.

– Når et menneske står midt i en krise eller har forskellige problemer, så handler det ikke kun om at få overblik over det offentlige system, som skal hjælpe en, men i høj grad også om at få overblik over sin egen situation, så borgeren er godt forberedt til mødet med myndighederne, uanset om det er en samværssag, en børnesag eller en borger, der skal til samtale i jobcenteret. Og det er her, bisidderen kommer ind i billedet, forklarer Kristiane Korf, der også selv har erfaring som bisidder.

– Lovgivningen er kompleks, og borgerne kan også have komplekse liv, som det kan være svært at få fortalt til sin sagsbehandler på den korte tid, der typisk er afsat til et møde. Derfor har vi på kurserne fokus på, hvordan bisidderen hjælper med at få kortlagt, hvad der skal på bordet til mødet. Hvordan får man selv taget stafetten og får lavet sin egen dagsorden med henblik på at gøre det lettere for sagsbehandleren at hjælpe borgeren.

Og det kan være svært for borgeren at gennemskue, hvad formålet med et møde med offentlige myndigheder er.

– Ofte består mødeindkaldelsen af et standardbrev, så borgeren kender ikke altid den specifikke dagsorden for mødet. Hvis borgeren så heller ikke kender lovgivningen og har skiftende sagsbehandlere, kan det være med til, at borgeren oplever at miste overblikket over sin egen sag. Det kan være svært at navigere i og selvfølgelig særligt for borgere, som ikke er gode til at læse deres breve eller er nervøse for mødet.

Menukortet på bordet

Målet er at komme effektivt igennem mødet, og det forudsætter ifølge Kristiane Korf, at borgeren ved, hvad han eller hun vil snakke om.

– Bisidderens vigtigste opgave er at hjælpe borgeren til at oplyse sagsbehandleren om sin situation, så man på den måde støtter sagsbehandleren med at hjælpe borgeren med det lovgivningsmæssige. Med andre ord, hvordan får vi sagsbehandleren til at kommunikere tydeligt og lægge menukortet på bordet, så borgeren kan se de forskellige muligheder for indsatser og kan vælge ud fra, hvad der giver mening i den aktuelle situation. Og det kunne være oplagt at anmode om en dagsorden inden mødet: Send menukortet på en mail – så kigger vi på det, siger Kristiane Korf.

– Og sagsbehandleren skal have mulighed for at forbere de sig på den fælles dagsorden. Hvis borgeren ønsker råkost på menuen, er det vigtigt, at sagsbehandleren også har rivejernet med. Jo klarere en borgere kan formulere, hvad der skal komme ud af mødet, des større er chancen for, at det sker, og borgeren dermed oplever, at det har været et godt og meningsfuldt møde.

Indblik i systemet en fordel

Kristiane Kort understreger, at i udgangspunktet er en bisidder ikke tænkt som en, der skal være juridisk ekspert.

– En bisidder skal være ekstra øjne og ører og hjælpe med, at man husker at komme igennem sine dagsordener og får stillet nogle gode spørgsmål til sin sagsbehandler og sammen er godt forberedt til mødet. Man skal ikke være uddannet med en bestemt faglig baggrund for at være en god bisidder, men man skal være i stand til at bevare overblikket.

Som underviser lægger hun vægt på, at bisidderen hjælper med at lytte til både, hvad den ene og den anden siger ud fra en holdning om, at alle i rummet er lige meget værd.

– Som bisidder kan man godt sige: ”Jeg hører lidt noget andet. Må jeg prøve at sige, hvad jeg hører”. Så får man en mulighed for at oversætte sagsbehandlerens ord. Og når sagsbehandlerens budskab går igennem bisidderen – og hvis borgeren har mere tillid til bisidderen – så kan borgeren muligvis høre, hvad det egentlig er, der bliver sagt.

Mange af deltagerne på kurserne i Center for Frivilligt Socialt Arbejde er bisiddere i forvejen. Nogle er selv brugere af systemet, og der er også jurister og socialrådgivere blandt deltagerne. Men hvad kræver det egentlig at være bisidder?

– Hvis man ser på en helt almindelig bisidder, som er med i en frivillig bisidderordning og har tænkt sig at bruge to timer om ugen på det, kan det være en fordel at have et indblik i systemet. Skal der eksempelvis laves en tandlægeansøgning – en enkeltydelse – og bisidderen tilbyder at gøre det, så er vedkommende ikke nødvendigvis klar over, hvor omfangsrig opgaven er. Og hvis bisidderen ikke får fulgt op på det, som er aftalt under mødet, er der en risiko for, at borgeren er ringere stillet. Det kan være ulempen, hvis man ikke har en faglig relevant baggrund som bisidder.

Følelser og frustrationer

På kurserne efterspørger bisidderne retningslinjer for, hvad de må både i forhold til borgeren, men også i forhold til sagsbehandleren. Ifølge Kristiane Korf har flere af bisidderne oplevet at få besked om, at de ikke må sige noget på møderne. Hun understreger, at bisidderne gerne må sige noget, men hun anbefaler, at de altid aftaler med borgeren, hvor aktivt de skal deltage.

Kristiane Korf gør også opmærksom på, at der kan opstå situationer, hvor sagsbehandleren er nødt til at bede bisidderen om at forlade mødet.

– Hvis en kvinde eksempelvis har taget sin voldelige ægtemand med til et møde, hvor hun ikke siger ret meget, så kan det give mening, at sagsbehandleren beder manden om at gå udenfor og begrunde det med, at der er brug for at tale med kvinden alene. Det giver forvaltningsloven paragraf 8 stk. 2 mulighed for. Her er det præciseret, at en bisidder ikke kan deltage, hvis det skader personens sag.

Uden at nedgøre sagsbehandleren

Kristiane Korf fortæller, at hun også møder enkelte kursusdeltagere, som mener, at de er nødt til at gå ind og slå i bordet, når de deltager i møder med de sociale myndigheder.

– ”Når sagsbehandlerne er hårde, så er vi også nødt til at være hårde”, lyder det fra dem. Hvis man får et lille indblik i konflikthåndtering får man også forståelse for, at måden at være loyal over for den ene part ikke nødvendigvis er ved at støde den anden part. Så der kan være elementer af konfliktmægling og gode samtaleteknikker, som kan gavne enhver bisidder.

– Den gode bisidder har styrke til at vise, at han eller hun godt kan være en støttende relation til borgeren og samtidig også støtte sagsbehandleren: ”Jeg er ikke upartisk – men jeg kan sagtens hjælpe dig, uden at jeg behøver at nedgøre sagsbehandleren. Sagsbehandleren er her for at hjælpe dig, vi skal bare være med til at klæde hende på.”

Der kan også opstå situationer, hvor følelserne løber af med en bisidder.

– Det kan ske, hvis man som bisidder selv er følelsesmæssigt påvirket af situationen, for eksempel hvis man er pårørende-bisidder. Derfor er det som pårørende-bisidder vigtigt at være opmærksom på, hvad der kan være følelsesmæssigt svært i en situation, hvor der eksempelvis skal træffes afgørelser om borgerens forsørgelsesgrundlag.

Uigennemskuelig lovgivning

Selv om det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv ifølge Kristiane Korf er en uheldig udvikling, at nogle borgere oplever, at det er nødvendigt at hyre private socialrådgiver for at være deres bisidder, så kan hun godt forstå dem.

– Man skal ikke glemme, at nogle borgere har hængt alt for længe i systemet og har måske mistet tilliden. Der er for mange historier med ek sempler på, at borgeren ikke får den optimale sagsbehandling. Og igen: Det er svært at navigere i, hvad har man egentlig har ret til. Hvis du skal have en folkepension, er kriteriet din fødselsdato, så der er ikke så meget at snakke om. Men lige så snart det handler om andre ting, hvor man måske synes, ”at alle de andre i min opgang har fået fleksjob eller førtidspension, så hvorfor kan jeg ikke få det, når jeg har det dårligere end dem?”, så er det svært at finde ud af, hvad man egentlig har ret til.

– Selv om man kan google sig frem til meget, så er det alligevel ekstremt uigennemskueligt at finde ud af, hvor meget ferie man må holde, hvor meget ferie man må holde i træk, må man tage til udlandet, kan man sige nej til en praktik, og hvordan får man førtidspension?


DEN GODE BISIDDER

  • Behandler alle i lokalet lige værdigt
  • Behandler oplysningerne fortroligt
  • Respekterer de valg der træffes
  • Støtter op om processen
  • Lytter
  • Noterer
  • Husker køreplanen – dagsordenen
  • Spørger nysgerrigt ind – anmoder om vejledning
  • Myndiggør alle i lokalet

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde, frivillighed.dk

OM BISIDDERROLLEN

BISIDDERS OPGAVER:

  • Ledsage
  • Lytte
  • Tolke
  • Huske
  • Spørge
  • Anmode om vejledning

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde, frivillighed.dk

BISIDDER MEDVIRKER TIL:

  • At skabe tryghed
  • At følge køreplanen
  • At skabe gensidig forståelse
  • At skabe meningsfuldhed i mødet
  • At skabe et oplyst grundlag
  • At søge den rette hjælp

Kilde: Center for Frivilligt Socialt Arbejde, frivillighed.dk

DE TILBYDER BISIDDERHJÆLP

  • Fagforening (for medlemmer)
  • Patientforening (for medlemmer)
  • Privat firma/selvstændig socialrådgiver (for alle, koster penge)
  • Botilbud, krisecentre og herberger (for socialt udsatte, kræver visitation)
  • Støttepersoner, mentorer m.v. (for socialt udsatte, kræver visitation)
  • Frivilligt bisiddernetværk (for alle)
  • Rådgivning (for alle)
  • Brugerforeninger (for socialt udsatte)
  • Værested/social café (for socialt udsatte)

Kilde: Bisidderordninger for Socialt Udsatte, 2018, Rådet for Socialt Udsatte