Borgerstyrede budgetter: Aarhus har stor succes med at sætte de ledige fri

En computer. En cykel. Nye tænder. Et kursus i eventmanagement. Et kørekort. Indskud til et autoværksted.

Det er vidt forskelligt, hvad de 97 aarhusianere har brugt de 50.000 kroner på. Men fælles for dem er, at de vil anbefale metoden selvbudgettering til andre ledige. I Aarhus Kommunes forsøg ”Langtidsledige tager teten” har 97 jobparate kontanthjælpsmodtagere fået 50.000 kroner, som de kunne bruge, som de ville, så længe de kunne argumentere for, at det bragte dem tættere på arbejdsmarkedet. Forsøget har givet langt de fleste en større tro på, at de vil komme i arbejde inden for det næste år.

Det viser en evaluering, som Socialt Udviklingscenter har lavet i samarbejde med Aarhus Universitet. Den viser også, at 32 ud af de 97 ledige i løbet af forsøget er kommet ud af kontanthjælpssystemet. Og de nyeste tal viser, at endnu flere af deltagerne er kommet i beskæftigelse, fortæller Kristian Würtz (S), der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

– Det er nogle rigtig flotte resultater, og vi kan se, at effekten ikke er forbigående. Der er noget, der tyder på, at den bliver endnu stærkere med tiden, så vi er meget interesserede i at arbejde videre med metoden, siger han.

Følger deres drømme

Projektet ”Langtidsledige tager teten” har været afprøvet i Aarhus fra december 2015 til juni 2018 og bygger på metoden selvbudgettering, eller personlige borgerstyrede budgetter, som det også kaldes. Men de 50.000 kroner til fri disponering har ikke gjort det alene. Fra starten af projektet har nøgleordet været tillid, skriver Socialt Udviklingscenter i evalueringen. Der står blandt andet:

”Mange borgere har genvundet motivationen i deres jobsøgning og fået mulighed for at handle på nogle af de karrieredrømme, som har ligget gemt væk i en skuffe i årevis. Og nogle er endda lykkedes med at realisere dem. Med få undtagelser har alle borgere følt sig mødt med større tillid og en anderledes positiv tilgang i samarbejdet med deres jobkonsulent.”

En af de socialrådgivere, som har været med i projektet, er Davoud Nasrullah, og for ham har det været en ’ren fornøjelse’ at få mulighed for at gøre det, som borgerne selv vurderede kunne få dem tættere på arbejdsmarkedet.

– I sidste ende tror jeg, det handler om, at de fik mulighed for at gøre noget med de drømme, de sidder med. De er jo eksperter i deres eget liv, og de ved, hvad der skal til. Det gav dem fornyet motivation, energi og ny tro på deres evner, at de nu havde mulighed for at bestemme helt selv. Det var rigtig dejligt at opleve, siger han.

Åbnede autoværksted

En af de borgere, som Davoud Nasrullah anbefalede til at komme med i projektet, havde længe drømt om at åbne sit eget autoværksted. Men som kontanthjælpsmodtager måtte han ikke have et aktivt CVR-nummer, og derfor havde han ikke haft mod på det.

– Hans frygt var, at hvis han startede op som selvstændig uden at få kontanthjælp, så ville han stå uden nogen penge. Men nu er han sprunget ud i det og er ikke kommet tilbage i kontanthjælpssystemet, siger Davoud Nasrullah.

Flere af deltagerne i projektet er endt med at blive selvstændige, men det, som flest deltagere har brugt pengene på, er uddannelse, opkvalificering og kurser. Borgerne har kunnet vælge kurser, som sagsbehandlerne normalt ikke har mulighed for at bevilge.

– Kørekort for eksempel, det er ikke altid, vi kan bevilge det, hvis borgeren ikke har et konkret job på hånden, som kræver kørekort. Men igennem projektet kunne de tage et kørekort, og vi ved, at de lettere kommer i betragtning til jobs inden for eksempelvis rengøring, hvis de har et kørekort, siger han.

Tid til den enkelte

En anden ting, der var afgørende for Davoud Nasrullah, var den gode tid, der var til den enkelte borger, der var med i projektet. Den savner han nu, hvor projektet er slut.

– Vi havde en meget tættere opfølgning, end jeg har nu. Jeg prøver selvfølgelig stadig at arbejde med medinddragelse, men det er jo ikke altid, det kan lade sig gøre. Når man sidder med 120 borgere, kan man ikke give en individuel tilgang og skræddersyede løsninger til alle, siger han.

Netop det, at der i projektet var tid og råderum til at følge borgernes drømme, var med til at skabe en god relation og et godt samarbejde mellem borgerne og jobkonsulenterne, vurderer Mathias Bruhn Lohmann, konsulent i Socialt Udviklingscenter, som har været med til at evaluere projektet.

– Vi oplevede, at det allervigtigste ved at give de 50.000 kroner var den tillidserklæring, der lå i det. Det gav en reel indflydelse på eget forløb, og det gav anledning til en proces, hvor borgerne sammen med jobkonsulenterne fandt ud af, hvad det egentlig var de ønskede, når de nu fik den her mulighed, og det var mindst lige så vigtigt som pengene, siger han.

Relationel velfærd

Et af formålene med ”Langtidsledige tager teten” var at udvikle en ny kultur for samarbejdet mellem borger og kommune inden for rammerne af relationel velfærd. Og halvdelen af borgerne i projektet oplevede da også, at samarbejdet med deres jobkonsulent blev forbedret i projektet. Lidt over 40 procent af deltagerne

havde i forvejen et godt samarbejde med deres jobkonsulent.

– Relationel velfærd handler om at anerkende relationers betydning for det sociale arbejde og give indflydelse tilbage til borgerne. Det har været noget med at lære hinanden bedre at ken de ved at tage udgangspunkt i, hvad man er god til, og hvad man drømmer om, i stedet for alt det man ikke er lykkedes med, fortæller Mathias Bruhn Lohmann. For nogle af deltagerne har de 50.000 kroner ført til drømmejobbet, men for andre har projektet haft en lang række af andre følgeeffekter.

– Den ændrede tilgang og de aktiviteter, som de kom i gang med, var medvirkende til at skabe den forandring, og mange har fået et bedre fysisk og psykisk helbred og mere overskud i hverdagen, fortæller Mathias Bruhn Lohmann.

De jobkonsulenter, som har været med i projektet, beskriver det som overraskende, hvor stor en personlig udvikling et kørekort eller en tandbehandling kan sætte gang i.

”Jobkonsulenterne fortæller, at arbejdet med det personlige, borgerstyrede budget, for nogle borgeres vedkommende, sætter gang i en kædereaktion, som tydeligt opleves i de efterfølgende samtaler med borgerne. De oplever, at borgerne har større overskud, mere energi og fornyet tro på egne evner – både personligt og fagligt,” står der i evalueringen.

Men jobkonsulenterne advarer samtidig imod at se metoden som et quickfix, der kan få alle langtidsledige i beskæftigelse, da mange af de udfordringer, som borgerne står overfor, ikke kan løses fra dag til dag.  Socialt Udviklingscenter, som har evalueret projektet, anbefaler da også, at tilbuddet kun gives til udvalgte og screenede borgere, der er særligt motiverede. Det skyldes, at de borgere, som er blevet særligt udvalgt til projektet, har profiteret mere end de borgere, som er blevet tilfældigt udvalgt.

---

CASE: ”DET VAR BEFRIENDE AT SLIPPE FOR KONTROLLEN”

For den 35-årige Lucia Alba Broberg, som deltog i ”Langtidsledige tager teten”, var det afgørende ved projektet at slippe for den kontrol, hun ellers havde oplevet i kontanthjælpssystemet.

– Der var en utrolig hjertelighed og varme i projektet. Jeg fortsatte med at have den samme sagsbehandler, og hun har altid været hjertelig og varm, men det var utrolig rart at slippe for at blive kontrolleret hele tiden, siger hun.

Lucia Alba Broberg havde en oplevelse af, at hendes sagsbehandler hele tiden havde haft en forståelse for hendes ønsker og drømme for fremtiden, men at hun ikke havde så meget mulighed for at hjælpe hende i den retning.

– De første to år, jeg var på kontanthjælp, brugte jeg enormt meget energi på at sende ansøgninger til jobs, som jeg egentlig ikke var interesserede i. Da jeg kom med i projektet, kunne jeg fokusere på det, jeg brænder for, i stedet for at skrive halvhjertede ansøgninger, siger hun.

Lyttede til mine drømme

Ud over de mange ansøgninger brugte Lucia Alba Broberg stort set al sin tid, mens hun var på kontanthjælp, på at være i virksomhedspraktik og løntilskud i forskellige virksomheder inden for friluftsliv, men ingen af stederne havde mulighed for at fastansætte hende efterfølgende.

– Når man gang på gang løber panden mod en mur, efter man har presset sig selv og givet den 110 procent for at gøre et godt indtryk, så daler ens selvværd lige så stille og roligt, siger Lucia Alba Broberg.

Hun har aldrig før tvivlet på sig selv i forhold til at finde arbejde.

– Min familie og venner har altid støttet mig, men når der kommer en fra jobcenteret og siger ’jeg tror faktisk også på dig’ og lytter til mine drømme, så gør det bare en stor forskel, siger hun.

Hård hud på fingrene

Da Lucia Alba Broberg kom med i ”Langtidsledige tager teten”, var det første, hun brugte penge på, et kursus i eventmanagement og en iPad Pro. Begge dele bruger hun i sit nuværende job i Spejder Sport, hvor hun er ansat 40 timer om måneden til at lave events for kunderne.

– Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til at arbejde med events og friluftsliv på fuld tid, enten i Spejder Sport eller i min egen virksomhed. Min drøm er at komme til at arbejde i naturen med børn, som har mistet en forælder.

Jeg mistede selv min mor i en ulykke, da jeg var 12 år, så jeg ved, hvor godt et terapi-rum naturen er, siger hun.

Ud over jobbet i Spejder Sport har Lucia Alba Broberg i dag et fuldtidsjob, hvor hun laver skovarbejderopgaver og står for sikkerheden, når der skal fældes træer langs jernbaner. Det er ikke noget, hun direkte har kvalificeret sig til med de 50.000 kroner. Men hun mener alligevel, at det at være med i projektet ”Langtidsledige tager teten” har hjulpet hende tilbage på arbejdsmarkedet.

– Jeg tror ikke, jeg kunne have fået det her job, lige da jeg blev ledig. Jeg har jo været igennem en udvikling og har fået noget hård hud på fingrene, siger Lucia Alba Broberg.

---

Loven står i vejen for borgerstyrede budgetter

Som lovgivningen er i dag, har kommunerne ikke mulighed for at give de 50.000 kroner til kontanthjælpsmodtagerne, uden at der skal betales skat af pengene, og de risikerer også at blive modregnet i kontanthjælpen.

I ”Langtidsledige tager teten” kom pengene fra Velux-fonden. Men Alternativet har stillet forslag om en lovændring, der giver kommunerne mulighed for at arbejde med borgerstyrede budgetter med deres egne penge. Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er positiv, men afventer den endelige evaluering af ”Langtidsledige tager teten” og andre lignende projekter, før regeringspartiet kan tage stilling til, om metoden skal gøres til en permanent del af beskæftigelsesindsatsen I mellemtiden arbejder Aarhus Kommune på at finde en ny ekstern samarbejdspartner, så de kan fortsætte med ”Langtidsledige tager teten”.

– Jeg kunne jo godt tænke mig, at vi havde en lovgivning, der gav lidt mere plads til medarbejdernes faglighed, så dygtige og kvalificerede medarbejdere ude i jobcentrene kunne sige: ’jeg tror det her kunne være et tilbud for dig, skulle vi ikke prøve det’. Det er ikke muligt lige nu, og derfor gør vi, hvad vi kan, for at finde en partner ude i byen, så vi ikke skal vente på, at der kommer en lovændring, siger Kristian Würtz (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.