De fire største sejre for DS

- Jeg tror, at vi skal blive bedre til at tale højere om de resultater, vi opnår. Vi skal blive bedre til at fejre vores sejre og til at lære af det, der gik godt, sagde DS’ afgående formand Majbrit Berlau i sin mundtlige beretning, hvor hun også opfordrede til at kæmpe for større arbejdsglæde, bedre rammer for det sociale arbejde og mindre fattigdom.

– Jeg har nu haft fornøjelsen at være en del af ledelsen i dette pragtfulde fællesskab på den ene eller anden måde siden 2003. Og ud over at det har været en kæmpe fornøjelse, og jeg har lært mange dejlige mennesker at kende, så har jeg også lært, at fagligt arbejde tager tid. På mange måder kan det sammenlignes med socialt arbejde. Det kræver vedholdenhed, kreativitet og sammenhold at levere faglige resultater.

Sådan indledte Majbrit Berlau sin mundtlige beretning på Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde, der blev holdt den 23. og 24. november i Aarhus. Hun understregede, at netop det at skabe resultater i arbejdet for bedre arbejdsvilkår, løn og bedre rammer for det sociale arbejde, er hele legitimiteten bag DS’ faglige fællesskab.

– Derfor vil jeg også tillade mig at trække tråde længere bagud end blot de seneste to år i denne beretning. For de resultater, sejre og forbedringer, som jeg vil fremhæve, er ikke skabt på to år. Det er dagsordener, som vi har arbejdet systematisk med i de seneste fire til seks år. Det er dagsordener, der har rykket holdninger, ændret lovgivning og skabt handling og forandring – både i og uden for DS.

Seje socialrådgivere

Majbrit Berlau fremhævede fire markante sejre for det faglige fællesskab.

– Jeg tror, at vi skal blive bedre til at tale højere om de resultater, vi opnår. Vi skal blive bedre til at fejre vores sejre og til at lære af det, der gik godt, og det, vi kan gøre endnu bedre næste gang. For det første er det med til at gøre det faglige arbejde mere inkluderende, når alle kan se resultaterne og frugten af vores fælles arbejde og lange seje træk – og når den enkelte også kan se, hvad man har bidraget til, sagde hun og begyndte med overenskomstforhandlingerne i foråret 2018.

– Jeg betragter det ikke som en sejr over arbejdsgiverne, men som en sejr for fællesskabet og en klar forbedring af vores overenskomst, sagde Majbrit Berlau og takkede de seje tillidsfolk og mange aktive DS’ere og SDS’ere, der kastede sig ind i kampen under OK18.

Og netop det store engagement i DS fremhævede den afgående formand som endnu en sejr – et konkret resultat af arbejdet med DS2022, som kort fortalt handler om at skabe et stærkere fagligt fællesskab, der gør alle socialrådgivere mere handlekraftige og dermed giver dem bedre muligheder for at få indflydelse på eget arbejdsliv.

– Da vi tilbage i 2011 var nogle stykker, der fremsatte ideen, skal jeg ærligt sige, at vi ikke havde forestillet os, hvor seje socialrådgivere er til det der med organisering, når kræfterne slippes løs, sagde Majbrit Berlau.

Stærk socialpolitisk stemme

Sideløbende med styrkelsen af det faglige fællesskab blandt socialrådgivere og Dansk Socialrådgiverforenings hjælp til medlemmer med alt fra lønforhandlinger til sygemeldinger, har foreningen igennem de seneste to år været en stærk, socialpolitisk stemme i den offentlige debat. Her fremhævede Majbrit Berlau to sejre.

– Vi kan bryste os af, at det er lykkedes at få helhedsori entering og sammenhæng tilbage i den politiske debat – og snart også i praksis, sagde hun.

Og så var der den sidste sejr, nemlig den dagsorden, DS har sat for at fremme investeringer i det sociale arbejde.

– Desværre tegner der sig et billede af to udviklinger på det sociale område, der går hver sin vej. På den ene side investeringer i det håndholdte arbejde tæt på borgeren. Og på den anden side den fakta-resistente strammerlinje, som gør situationen for alle dem, der sidder tilbage, endnu sværere, sagde Majbrit Berlau og nævnte kontanthjælpsloftet, ghettopakken, ungdomskriminalitetsnævnene og zoneforbuddet.

Fælles kamp

Hun hæftede sig ved, at alle fire sejre er gjort af den samme opskrift:

– Det har taget længere tid end to år at opnå resultatet. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi systematisk og strategisk har prioriteret indsatsen, og ikke mindst fordi så mange medlemmer har knoklet og stillet deres tid, energi og viden til rådighed for fællesskabet. Man aner en opskrift på godt fagligt arbejde: Vedholdenhed, systematisk ledelse og ikke mindst fællesskab og engagement. En cocktail, som man kan blive helt høj af.

Som en konsekvens af strammerlinjen har vi set flere sociale bevægelser vokse frem i Danmark de seneste år.

– I DS støtter vi helhjertet, at udsatte mennesker organiserer sig. Det er stærkt, og det er vejen til indflydelse, sagde Majbrit Berlau og understregede, at konflikten mellem borgerne og systemet aldrig må blive personificeret.

– Det går galt, når det fører til trusler mod den enkelte medarbejder. Det er på alle måder uacceptabelt. Vi må og skal insistere på, at kampen handler om at ændre politik og system – den står ikke mellem borgeren og den enkelte rådgiver, understregede hun.

Kampen mod strammerlinjen og hullerne i det sociale sikkerhedsnet er en fælles kamp, og den fører ikke kun til utryghed blandt de mest udsatte i vores samfund.

– Flere og flere middelklassedanskere er bange for at blive arbejdsløse, syge, nedslidte eller fattige, fordi vejen fra et trygt liv til social deroute er blevet for kort, sagde Majbrit Berlau.

Det er med til at skabe en negativ spiral, hvor den øgede utryghed får folk til at støtte en endnu hårdere politik. Og det eneste reelle værn mod den negative spiral er sammenhold og solidaritet, understregede Majbrit Berlau.

Hun fremhævede, at sammenhold og fællesskab er to ord, som er gået igen i beretningen.

– Uanset om det handler om OK18, arbejdsmiljø, investering i godt socialt arbejde, udvikling af klubber og faggrupper, modstanden mod lave ydelser, sanktioner, straf og mistillid til borgerne – så er og bliver vores sammenhold og fællesskab afgørende for de resultater, vi skaber, og svaret på de udfordringer, vi står over for.

– Derfor er jeg også så glad for, at det er lykkedes LO og FTF at finde sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Personligt glæder jeg mig til at være med til at kæmpe for forbedringer til fordel for 1,4 millioner lønmodtagere, sagde hun og sluttede af med et optimistisk budskab:

– Jeg tror på en lysere fremtid, hvis vi holder sammen. Lad os kæmpe for den fremtid med ambitionen om at skabe større arbejdsglæde, bedre rammer for det sociale arbejde, mindre fattigdom og mere lighed og bedre liv for udsatte borgere. Alt sammen med udgangspunkt i et stærkt fællesskab i DS og med resten af fagbevægelsen. Det er det en lysere fremtid er skabt af.

Engageret debat

Herefter var der åbent for debat om beretningen, og traditionen tro valgte en række repræsentanter at gå på talerstolen – ikke kun for at kommentere og takke for formandens beretning, men også for at gøre opmærksom på andre udfordringer, som man ønsker fokus på i den kommende repræsentantskabsperiode.

Sune Preetzmann Kirketerp, Region Nord, var en af de første, der tog ordet. Han takkede for at DS har fulgt op på udtalelsen fra repræsentantskabsmødet 2016 “Det kan betale sig at investere i socialt arbejde også på det sociale voksen område”. Nu står vi med resultatet – en 100 siders-rapport og et øget fokus på implementering af investeringstilgangen på voksen området.

– Vi kender alle folk, der er gået ned eller har måttet søge andet arbejde, fordi arbejdsmiljøet er ad H til. Derfor er det rigtig fedt, at der er fokus på socialrådgivernes arbejdsmiljø de næste to år – og det er vigtigt for mig at sige, at investeringer på voksenområdet er en del af arbejdsmiljøarbejdet.

Vi skal alle gå i brechen for at ændre de forhold og tænkningen, der hersker de fl este steder, hvor der er fokus på økonomi og effektiviseringer. Vi skal have fl ere til at forstå, at det kan betale sig at investere i voksenområdet.

Rasmus Balslev, formand for DS’ Region Øst, sagde blandt andet:

– Tak for, at du i beretningen nævnte jobcenteret på Lærkevej. Det har i mange år været vores hjertens- og smertensbarn. For to år siden sad sagsbehandlerne med 200 sager hver – men nu er der sat yderligere midler af, så alle i de københavnske jobcentre, der arbejder med aktivitetsparate borgere, kommer ned på godt 70 sager. En udvikling, der er båret af, at medlemmerne har ytret sig i medierne med blandt andet debatindlæg, som politikerne har reageret på. Jeg håber, at det kan tjene som inspiration for andre, der kæmper for at få politikerne til at lytte.

Lokalløn i praksis

Marie Vithen, Region Øst, gik på talerstolen for ”at hejse flaget for lokalløn”.

– Det er vigtigt at have fokus på lokalløn, for det er svært at få til at fungere i praksis. Ofte lyder meldingen fra arbejdsgiveren, at der ingen penge er til forhandling. Og i Københavns Kommune oplever vi store forskelle i ”forhandlingsviljen” ikke alene mellem de forskellige forvaltninger, men også mellem de enkelte arbejdspladser og afdelinger. Mange af vores medlemmer beklager, at der ikke er lønudvikling. Jeg drømmer om, at vi i DS bliver bedre til at samle op på lokalløn, så vi fremover kan bruge det offensivt i forhold til arbejdsgiverne. Det har vi brug for, hvis vi skal bevare troen på, at lokalløn bidrager til en retfærdig lønudvikling.

Matilde Lundgaard Hansen, Region Nord, udtrykte bekymring for konsekvenser af 225-timers reglen.

– På grund af 225-timers reglen bliver det attraktivt at tage småjob, men det betyder samtidigt, at der opstår et arbejdsmarked, hvor man arbejder så få timer, at man ikke bliver omfattet af funktionærloven. Det vil sige, at man ikke har løn under sygdom og ikke optjener pension. Hvad kan vi gøre ved det?

Afgående forperson for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), Anders Bruun Andersen, bad om, at de nyuddannede blev husket og henviste til den introforløbsordning, som er udarbejdet i et samarbejde mellem KL og DS.

– De nyuddannede er måske der, hvor stressfaktoren er højest. Husk dem og prioritér introforløb. Og måske skal vi ved de kommende overenskomstforhandlinger stille krav til arbejdsgiverne om at have mere fokus på, at nyuddannede får en god start.

Lotte Hammerich, Region Nord, opfordrede sine fagfæller til – trods arbejdsmiljøproblemerne – også at italesætte deres faglige stolthed.

– Vi skal finde en balance. Hvorfor er det vi er socialrådgivere, og hvorfor gider vi at blive ved med at gå på arbejde? Jeg er glad for at gå på arbejde og har gode kolleger. Jeg er stolt over at være socialrådgiver. jeg har en arbejdsplads, hvor jeg kan ytre mig, og der bliver sat pris på, at jeg gør det. Jeg vil gerne minde om, at vi skal huske også at tale om de gode ting.

Malene Hansen, Region Øst, kommenterede på DS’ investeringsdagsorden.

– Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på de risici, der er forbundet med investeringsdagsordenen. For er  der tale om en reel investering, eller bliver det bare en omfordeling? Da vi blev opnormeret med 12 socialrådgivere, var det på bekostning af leverandører, så pludselig havde vi ikke relevante tilbud at visitere borgerne til. Og vi skal være opmærksomme på, at investeringsmodellen også stiller nye krav til vores ledere.

Lederne – en del af løsningen

Anders Fløjborg, formand for Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening, proklamerede, at han også er stolt af at være socialrådgiver.

– Jeg er også stolt af at være socialrådgiver og at være medlem af DS, fordi vi har socialrådgivere og ledere i samme organisation. Det, der binder os sammen, er, at vi er socialrådgivere. Noget af den indflydelse, DS har fået, skyldes helt klart, at vi i DS har kunnet stå side om side i forhold til at udvikle den offentlige sektor, sagde Fløjborg, der har været DS’ repræsentant i følgegruppen til Ledelseskommissionen, hvor DS’ lederpolitik og kamp for større ledelsesrum er blevet bemærket.

Han takkede Majbrit Berlau for samarbejdet og understregede, at han forventer, at det fortsætter i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor Majbrit bliver en ud af seks næstformænd.

– FTF’s lederråd er formelt nedlagt nu og overgår til Fagbevægelsens Hovedorganisation i et lederforum. Vi skal faktisk starte helt forfra – men jeg har stor tiltro til, at med Majbrit Berlau i FH, så vil lederne også bliver tænkt ind som en del af løsningen.

Beretning enstemmigt vedtaget

Majbrit Berlau takkede for debatten om og bemærkningerne til beretningen. Og inden hun gav ordet til Mads Bilstrup, der som ny formand skal føre DS videre, pointerede hun blandt andet, at udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor flere og flere ikke har fastansættelse, er bekymrende.

– Det bliver en udfordring for den samlede danske fagbevægelse, hvordan vi skaber trygge vilkår.

Mads Bilstrup replicerede blandt andet på udfordringerne med lokalløn.

– Vi havde planlagt, at lokalløn skulle på dagsordenen her til OK18, men det blev der ikke plads til. Vi er nok nået dertil, at vi bør finde en alternativ model, men når vi har siddet i hovedbestyrelsen, har det vist sig, at det er meget svært at finde en bedre model. Men det er noget, vi er opmærksomme på.

Derudover lovede Mads Bilstrup, at investeringsdagsordenen på voksenområdet ville have høj prioritet.

– Vi skal ud over stepperne med hele voksenområdet. Der vil blive lagt rigtig mange kræfter i det, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har allerede inviteret os ind i ministeriet for at fortælle mere om rapporten ”Investeringer på det sociale voksenområde”.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget under stort bifald.

Læs både den mundtlige og skriftlige beretning på socialraadgiverne.dk/REP18

Læs rapporten ”Investeringer på det sociale voksenområde” på socialraadgiverne.dk/publikationer