De unge fra yderkommunerne klarede sig bedre på alle parametre

5 HURTIGE Unge i yderkommuner klarer sig bedre, når de kommer til storbyen, end andre unge. Og de klarer sig også godt, når de bliver boende i yderkommunerne. Det viser forskning, som sociolog og ph.d- stipendiat Rolf Lyneborg Lund har lavet.

Hvorfor satte du dig for at undersøge, hvordan unge i yderkommuner klarer sig?

Der har været så meget debat om landkommuner, storbyer, vækstcentre og rådne bananer, så en stor del er drevet af faglig nysgerrighed, fordi jeg altid har fokuseret på social ulighed. I det felt er der mange myter om, hvad det betyder at vokse op forskellige steder og have forskellige baggrunde. Og så er der også en   mere personlig drivkraft i, at jeg kommer fra et arbejderhjem med arbejderforældre.

Din forskning viser, at 18-30-årige fra yderkommunerne klarer sig bedre i storbyerne end andre unge tilflyttere. Hvordan?

Jeg har kigget på alle født mellem 1980 og 1986. Hvad sker der med dem, der flytter? Hvad er der sket for dem, der bliver boende? Jeg har fokuseret på uddannelse, årlig indkomst, arbejdsmarkedstilknytning – og de unge fra yderkommunerne klarede sig bedre på alle parametre.

Hvorfor er det sådan?

Når det gælder dem, der flytter fra en yderkommune til en storby, så er forklaringen forholdsvis enkel: Det er et stort skridt at tage at flytte fra en yderkommune til en storby. Hvis man gør det, så er man også drevet af et eller andet. Man har en plan. Selv om den plan måske ikke kommer til at holde, så får de mere ud af det end mange andre, også end dem, der bor i storbyen og bliver boende.

Din forskning viser også, at de unge fra yderkommunerne også klarer sig bedre, hvis de bliver ”hjemme”. Hvordan viser det sig?

Der er en myte om, at de, der bliver boende tilbage, ikke kan finde ud af andet end at blive boende. Det ville du jo aldrig sige om en, der er opvokset i København og bliver der. Men det interessante er, at de unge, der bliver i yderkommunerne, stort set ikke er arbejdsløse, og de tjener også flere penge end dem, der bliver boende i storbyen. Måske viderefører de en lille håndværkervirksomhed, måske arbejder de ufaglært. Måske skifter de ofte job, men de er ikke arbejdsløse indimellem.

Du siger, at det åbner op for en helt ny diskussion af, hvorvidt uddannelse er løsningen for hele Danmarks befolkning, når det drejer sig om job og beskæftigelse. Hvad mener du?

Vi trænger til at nuancere diskussionen om, hvad der er vigtigt at lære. Meget vejledning i skolen handler om at mase børn og unge videre i uddannelsessystemet, men man mister blikket for, hvad har det unge menneske lyst til, og hvad er der samfundsmæssigt brug for? Det skal vi have bedre blik for – uden at miste det dannelsesperspektiv, der er i uddannelse.

Rolf Lyneborg Lund er ph.d.-stipendiat på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.