”Der kan være god mening i at styrke indsatsen overfor de mest udsatte. Det er dyrt at lade være”

I har prøvet at kigge på, hvad socialt udsatte koster. Hvad var det mest interessante resultat efter din mening?

Når vi ser på de udsatte borgere med de mest komplekse problemer, så er det borgere, der bruger mange forskellige indsatser og ydelser i sundhedssystemet, retssystemet, på beskæftigelsesområdet og så videre. 280.000 udsatte borgere bruger indsatser for 41 mia. kroner, og alene de cirka 20.000 udsatte borgere med de mest komplekse problemer bruger indsatser for over 6 mia. kroner. Så undersøgelsen rejser spørgsmålet: Kan man ved at styrke nogle områder af indsatsen forebygge udgifter på andre områder?

Hvor er der potentiale for at styrke indsatsen?

Der er muligheder for at give meget håndholdte, individuelle støtteindsatser, for eksempel efter servicelovens paragraf 85: Men det er faktisk under hver femte af dem, der har de mest komplekse problemer, der får sådan en indsats, og vi ved, at de her indsatser vil kunne skabe en bedre sammenhæng i den samlede indsats, så man vil formentlig kunne forebygge for eksempel en del af den store brug af ydelser i sundhedsvæsenet.

Mange af de professionelle, der har med de udsatte at gøre, ved nok allerede det her. Hvad er det nye?

Jeg synes, at det nye er, hvor store beløb vi faktisk taler om på tværs af det samlede velfærdssystem – og også, at den andel af de udsatte, der får den håndholdte sociale indsats, er noget lav. Særligt blandt de borgere, der har de meste komplekse problemer, når indsatserne ikke tilstrækkeligt ud.

Hvorfor gør de ikke det?

Det kan være et spørgsmål om kapacitet og ressourcer. Det kan også ligge i visitationen. Og at man måske slet ikke bruger de meget specialiserede indsatser som for eksempel intensiv case management. For selv om man via SATS-puljemidler har afprøvet flere specialiserede indsatser, så er de ikke rullet bredt ud i kommunerne, og det er kun forholdsvis få udsatte borgere, der får dem.

Hvorfor giver det mening at gøre udsathed op i kroner og ører?

Vi skal få øje på, at vi måske ikke giver de her borgere en tilstrækkelig støtte, og ved at synliggøre de samfundsmæssige omkostninger kan det måske gøres tydeligere, at der nok kan være god mening i at styrke indsatsen overfor de mest udsatte. Det er dyrt at lade være.

Lars Benjaminsen er seniorforsker hos VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Han er medforfatter til rapporten: ”Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet.”, som kan læses på vive.dk.