Det, der tæller…

SFI har kortlagt, at antallet af unge hjemløse er vokset med 76 procent i perioden 2009-2015. Det er svært at se, at de mange reformer med herskende økonomi- og styringsrationaler hjælper i den rigtige retning.

KLUMME FRA PRAKSIS: Var det ikke Albert Einstein som sagde: ”Not everything, that counts, can be counted. And not everything, that can be counted, counts” – ”Ikke alt, der tæller, kan tælles. Og ikke alt, der kan tælles, tæller”.

Citatet lader jeg lige stå… Jeg kom til at tænke på det i en samtale med nogle kolleger om de mange konsekvenser af de reducerede ydelser i kontanthjælpsreformen, og fordi vi gennem de seneste år både har set og målt en stigende hjemløshed i Danmark. Og vi har i særdeleshed konstateret en massiv stigning i antallet af unge hjemløse under 30 år – ikke mindst koncentreret i vores storbyer.

SFI har kortlagt, at antallet af unge hjemløse er vokset med 76 procent i perioden 2009-2015. Det er en udvikling, som er enormt bekymrende for os fagprofessionelle.  Det kalder på fælles eftertanke, gode og rigtige indsatser og meget mere konkret handling i praksis. Men det er virkelig svært at få øje på, at de mange reformer med herskende økonomi- og styringsrationaler hjælper i den rigtige retning.

Her i 2017 har vi igen talt hjemløse til brug for næste SFI-kortlægning, som forventes at udkomme i juli. Desværre tyder intet på, at kurven er på vej til at knække. Alene på min arbejdsplads i Jobcenter Aarhus var resultatet af vores lille optælling blandt unge aktivitets- og uddannelsesparate 179 hjemløse unge – hvilket umiddelbart anslås til at være cirka 10 gange så mange som de foregående år i den ene afdeling i kommunen.

Pointen er egentligt ikke, at tallet tæller for sig selv, men at det, der tæller, mere er, hvad vi så kan og vil gøre ved det.

Og hvem er de? De unge kommer med hver deres forskellige baggrund og fra alle sociale lag. Vi møder i større grad udsatte unge i vores kontant- og uddannelseshjælpssystem, som på grund af de lave ydelser og regler har meget vanskeligt ved at finde en permanent bolig, som de kan betale.

Hovedparten har psykosociale vanskeligheder, misbrug, helbreds- og psykiske problemer oveni hjemløsheden. Og i praksis oplever vi, at hjemløsheden gør det særligt vanskeligt dels at hjælpe de unge med de øvrige problemstillinger i deres liv, dels at hjælpe dem videre til et normalt ungdomsliv med uddannelse eller job.

Det kalder på koordinerede og samtænkte indsatser på tværs af lovgivning, forvaltninger og ministerier. For sammensatte problemer kræver som oftest sammensatte løsninger. Og sidst, men ikke mindst: Det kræver  en afskaffelse af de lave ydelser.