Det er jo et drømmeprojekt at være med i

Tager du pis på mig? Sådan skrev en borger til Mette Hartig kort efter, at hun var blevet tilbudt at være med i projektet mit liv – min styring. Kommunen ville give hende 50.000 kroner, som hun selv måtte bestemme, hvordan hun ville bruge.

– Jeg havde spurgte hende, om hun kunne forestille sig at være en del af projektet. Hun blev både beæret og slået ud af kurs, og bagefter skrev hun og spurgte mig, om det var løgn. Der gik virkelig lang tid, før hun troede på, at det virkelig kunne være rigtigt, fortæller Mette Hartig, som er socialrådgiver og arbejder som misbrugskonsulent i Halsnæs kommune.

– Projektet har gjort, at hun har oplevet sig mere værd som menneske, fordi der er nogen, der har troet på, at hun har en drøm, som er værd at investere i. Og så har hun faktisk fået gennemført nogle drømme og fået et mindre misbrug i løbet af projektet, så hendes livskvalitet er højnet, siger Mette Hartig.

Den samme oplevelse har Lars Skovgaard haft. Han er også socialrådgiver og arbejder på et forsorgshjem for unge hjemløse i Aarhus.

– De får jo et boost, når der er nogen, der tror på dem. Der er nogle dygtige, skarpe unge mennesker blandt de unge hjemløse, som har masser af initiativ og drive. De skal bare have det her lille skub for at komme i gang, siger han.

I Aarhus har de måtte ekskludere to unge fra projektet, fordi de misbrugte pengene. Men de resterende 23 deltagere har været meget påpasselige med, hvad de har brugt pengene på.

– Man forestiller sig måske, at hvis man giver en hjemløs 50.000 kroner, så går han bare ud og fyrer dem af. Men de har egentlig været meget ydmyge, og det har været fedt at se, at når man giver dem ansvar, så tager de det også på sig, siger Lars Skovgaard.

Han har været med til at godkende alle de 25 borgere, der er med i projektet, og deres budgetter. Inklusiv de to, der misbrugte pengene.

– Ens for de to er, at vores kendskab til dem var meget begrænset. Det er min helt klare opfattelse, at for at få det optimale ud af projektet, skal der være et indgående kendskab til deltagerne fra start, understreger Lars Skovgaard.

Livskvalitet frem for selvforsørgelse

Et grundprincip i forsøget med de borgerstyrede budgetter er, at det skal være borgernes egne drømme, der arbejdes ud fra, og at øget livskvalitet er et mål i sig selv.

– Det er jo et kæmpe privilegie at arbejde på den måde. Vi er jo ikke vant til at tænke sådan, normalt er det hele tiden selvforsørgelse, selvforsørgelse, selvforsørgelse. Her handler det ikke om, hvad jeg som fagperson synes eller hvad jobcenteret synes. Nej, det handler om, hvad den enkelte unge tænker kan give livskvalitet. Det er jo et drømmeprojekt at være med i, siger Lars Skovgaard.

I starten var det dog lidt en udfordring ikke at blande sig i, hvad de unge ville bruge pengene på.

– Vi er jo sådan en faggruppe, der gerne vil hjælpe og redde dem, og her skal man egentlig bare sætte sig på hænderne og høre efter. Hvis den unge synes, det giver mening at købe en computer til 20.000 og kan argumentere for, hvorfor det giver mening, jamen så er det sådan, det bliver, siger Lars Skovgaard.

Selvom der ikke har været et direkte fokus på selvforsørgelse, så er tre ud af de fire, der har afsluttet projektet i Aarhus, nu blevet selvforsørgende.

– Så fedt er det heller ikke at være på uddannelseshjælp, så i bund og grund er det jo det, de gerne vil, og derfor bliver det også en del af snakken, hvordan de penge, de bruger, hjælper dem i den retning, siger han.

Ting de aldrig ville få i dag

De forskellige ting, som borgerne har brugt deres penge på, ligger uden for, hvad kommunerne normalt bevilger. Men både Mette Hartig og Lars Skovgaard kan huske en tid, hvor kommunerne var mere rundhåndede.

– Jeg har tidligere siddet som sagsbehandler med alt fra udbetaling til tildeling af pension og støttepersoner. Dengang kunne jeg godt give folk et kørekort eller en cykel, så de kunne få et arbejde, og man kunne bruge enkeltydelserne mere kreativt, det kan man ikke i dag, siger Mette Hartig.

Mange af de ting, som Lars Skovgaard har været med ude at betale for sammen med de unge hjemløse, ville de også tidligere have fået betalt igennem jobcenteret, mener han.

– For eksempel kørekort og fjernelse af tatoveringer, der var engang, hvor man kunne få alt muligt af det etablerede system. Det ville de aldrig nogensinde få i dag, siger han.

Fortsat fokus på drømmene

Ved udgangen af 2019 slutter projektet med de borgerstyrede budgetter, og så vender både Lars Skovgaard og Mette Hartig tilbage til deres ’gamle’ måde at arbejde på. Så er der ikke flere penge til skurvogne og cykler i Aarhus, og det er slut med at betale for hunde og sofaer i Halsnæs. Men én ting vil de begge tage med sig fra projektet.

– Det med at arbejde med folks drømme. Der er rigtig mange, der har været i systemet i mange år, som ikke har en drøm om noget som helst, fordi den er blevet slukket for dem på en eller anden måde. Vi har lært i det her projekt, at jo mere man snakker om drømme, jo flere drømme kommer der. Det åbner en verden, som de ikke har betrådt så meget, og heldigvis er det jo ikke alle drømme, der koster penge, siger Mette Hartig.

– Det her med at se de unges ressourcer og følge deres drømme har været rigtig godt, så det vil jeg da forsøge at blive ved med, siger Lars Skovgaard.

---

BORGERSTYREDE BUDGETTER

Fakta om de fire kommuners indsatser

I Halsnæs Kommune har de fokuseret på særligt udsatte borgere med både psykisk sårbarhed og misbrug. 7 af de 25 borger er blevet interviewet midtvejs i deres forløb, og de oplevede på det tidspunkt alle fremskridt i deres liv og mere mod, mere selvtillid og mere tro på, at de kan ændre deres situation. Eksempler på hvad borgerne har opnået:

• Alle de borgere, som havde et aktivt misbrug ved forløbets start, har nedsat deres forbrug af alkohol og hash.
• Nogle har startet og fastholdt uddannelse, er kommet i jobpraktik, er gået fra praktik til job med løntilskud.
• Nogle er kommet i behandlingsforløb.
• En borger, der tidligere har haft mange indlæggelser, har ikke været indlagt under projektet.
• En borger, der tidligere har haft mange fængselsdomme, har holdt sig ude af fængsel under projektet.

I Lejre Kommune har de fokuseret på socialt udsatte familier og hjemløse. De har stillet alle 25 borgere de samme spørgsmål ved projektets start og midtvejs i forløbet på en skala fra 1 til 4. Borgernes oplevelse af selvbestemmelse er øget fra 2,5 til 3. Deres livskvalitet er øget fra 2,5 til 3,1. Og deres evne til rehabilitering ligger stabilt på 3,5.

I Kolding Kommune har de fokuseret på hjemløse og udsatte unge. Ud fra de besvarelser, de har modtaget indtil videre, vurderer de, at mindst 80 procent af deltagerne oplever en øget livskvalitet, selvbestemmelse, tillid til systemet og tro på at kunne skabe forandringer i deres eget liv. På nuværende tidspunkt er tre af deltagerne kommet i uddannelse, to har fået en læreplads, en er kommet i ordinært job og en har fået tilkendt førtidspension.

I Aarhus Kommune har de fokuseret på unge hjemløse. De har lavet en evaluering af de fem borgere, der er midtvejs i forløbet, og de oplever alle en øget livskvalitet. Af de fire borgere, der er færdige i forløbet, er tre blevet selvforsørgende.