Dialogkaffe mellem borgere og socialrådgivere

Fordomme om socialrådgivere, der ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger. Hadske, unuancerede udsagn på Facebook og demonstrationer foran Jobcenter Lærkevej i København. Ikke kun mod lovgivningen, men også mod sagsbehandlerne inde bag murene på jobcentret.

Tre eksempler på skarpe fronter mellem socialrådgivere og borgere. Men nu skal det være slut. Det mener initiativgruppen bag ”Våbenhvile og dialog” – et tre en halv times dialogmøde med oplæg og workshops afholdt den 25. marts i lokaler hos Dansk Socialrådgiverforening. Arrangeret af tre socialrådgivere ansat på jobcentre og tre medlemmer af den sociale modstandsbevægelse, Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre.

Til dialogmødet deltog 30 borgere og socialrådgivere fra primært københavnske jobcentre – halvt af hvert, og mødet gav både den ønskede dialog, større forståelse og lyst til mere.

– Mødet gav en dybere forståelse for hinanden, og det at man ikke bare står og råber ad hinanden, men snakker sammen, gør en forskel. Det at se et menneske lige foran dig fortælle om noget, vi socialrådgivere gør dagligt, og nærmest se den kropslige reaktion på det. Det er både meget lærerigt, bevægende og berigende, siger Lone Engels, socialrådgiver på Jobcenter Lærkevej.

– Vi fik afdæmoniseret hinanden, fik et større kendskab til hinanden, og så blev der meldt tydeligt ud, at der var lyst til mere dialog, supplerer Ulla Curdt, medlem af den sociale modstandsbevægelse.

Op af skyttegravene

Netop Lone Engels og Ulla Curdt er idémagerne bag ”Våbenhvile og dialog”. Et initiativ, der startede med stor uenighed på Facebook – i en tråd, hvor de begge deltog. Om hvem, der er bedst til at vurdere arbejdsevne. Læger eller socialrådgivere.

– Vi var begge kede af den der råben ad hinanden, hvor ingen alligevel hører, hvad hinanden siger. Grænserne er trukket skarpt op, vi er blevet fjender. Tonen er meget hård, og den underminerer samarbejdet, og så var det Ullas idé med våbenhvile og dialog. Det der med at komme op af skyttegravene og se, hvad der sker, hvis vi mødes på jorden midt mellem skyttegravene, fortæller Lone Engels.

En svær samtale

En idé, der blev søsat sidste sommer, men som har taget mere end et halvt år at få ført ud i livet.

– Det har taget enorm lang tid, for selv os seks i initiativgruppen skulle føle hinanden på tænderne og arbejde med at omsætte den krigeriske og polariserede tone til dialog. Så det har simpelthen været nødvendigt med en langtrukken proces, siger Ulla Curdt.

Lone Engels supplerer:

– Selv for os i gruppen med de bedste intentioner om dialog var samtalen svær. Der var noget kløft imellem os, som skulle tales igennem. Så det har taget lang tid, fordi vi skulle file nogle kanter af hinanden og finde et fælles ståsted.

Et af de helt svære emner handlede om navne på socialrådgivere. For efter en række eksempler, hvor medlemmer fra den sociale modstandsbevægelse har offentliggjort navne på specifikke socialrådgivere, var der stor diskussion om, hvordan selve dialogmødet skulle foregå. Skulle det være anonymt? Skulle der være særlige spilleregler for, hvad deltagerne måtte sige og ikke sige?

– Der er en historik omkring dem og os, og der omkring navne på specifikke socialrådgivere, der crashede det virkelig mellem os i initiativgruppen, men vi fandt vejen alligevel, fortæller Lone Engels.

Mødet mellem mennesker

Og dialogen er helt afgørende, mener de begge.

– Med den førte politik og forvaltningspraksis er der lagt i kakkelovnen til et meget konfliktfyldt rum. Men sandheden er hverken, at vi syge borgere i den sociale modstandsbevægelse er et pøbelvælde, der bare vil lave ballade, eller at socialrådgivere er sadister og onde mennesker, der tvinger syge mennesker ud i arbejde, siger Ulla Curdt og fortsætter:

– På mange måder står vi i den samme båd. Borgere og socialrådgivere, og det er ikke godt for nogen af os. Det er den førte politik, der har ført os derhen, hvor alle for enhver pris skal arbejde, og hvor syge borgere skal presses til det sidste.

Lone Engels er enig.

– Der er bestemt nogle strukturelle ting; lovgivning, forvaltningspraksis, men det handler også om mødet mellem mennesker. Og jeg tror på, at vi kan lære noget af hinanden. Socialrådgivere og borgere. Noget af det mest forfærdelige lige nu er, at du som socialrådgiver er uddannet til at hjælpe borgere, og så opfattes du i stor stil som fjende og torturbøddel. Det skal vi have ændret.

Et nyt narrativ

Så for Lone Engels og Ulla Curdt er håbet at skabe et nyt narrativ, hvor socialrådgivere og borgere ikke ses som fjender og modsætninger. Titlen på dialogmødet ”Våbenhvile og dialog” havde da også undertitlen ”Fordi sammen er vi stærkere”.

Fællestillidsrepræsentant Rikke Troelsen roser initiativet. Hun deltog også i arrangementet, og hun er glad for, at begge parter er begyndt at tale sammen.

– Det er meget positivt, at vi nu har taget hul på en konstruktiv dialog, hvor målet er at forstå hinanden.

Mere dialogkaffe

Foreløbig er næste skridt, at initiativgruppen skal deltage i Faglig Fællesskabsdage i Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst, som holdes henholdsvis den 15. og 29. maj. Og så skal ideen med dialog bredes ud – gerne til hele landet.

– Sådan noget dialogkaffe, både til større dele af hovedstadsområdet og gerne til hele Danmark, slutter Lone Engels.

Læs mere om Jobcenter Lærkevej i Socialrådgiveren 10/17 og 11/18 på socialraadgiverne.dk/socialraadgiveren