Førtidspension: Borgere og socialrådgivere kæmper samme sag

Reformen af førtidspension og fleksjob gjorde betingelserne for tildeling af førtidspension alt for uklare, hvilket Dansk Socialrådgiverforening (DS) advarede imod allerede, inden reformen blev vedtaget.

LEDER Jobcenteret på Lærkevej i København har de seneste måneder været i centrum for offentlig bevågenhed og for en række demonstrationer, arrangeret af utilfredse borgergrupper, som efterlyser ordentlig behandling af syge og udsatte borgere. Og ikke uden grund: Københavns Kommune har gennem alle årene anlagt en ekstremt stram praksis for tildeling af fleksjob og førtidspension, og eksemplerne på groteske sager med borgere, der åbenlyst burde være fritstillet fra ethvert krav til aktivering og yderligere udredning af arbejdsevnen, er foruroligende.

Men situationen på Lærkevej er kun ét symptom på den uhensigtsmæssige lovgivning og mangelfulde ressourcesætning, der præger landets jobcentre. Reformen af førtidspension og fleksjob gjorde betingelserne for tildeling af førtidspension alt for uklare, hvilket Dansk Socialrådgiverforening (DS) advarede imod allerede, inden reformen blev vedtaget. Kommunerne fortolker kriterierne alt for forskelligt, og nogle kommuner har – med Ankestyrelsens blåstempling – anlagt en praksis, der fastholder syge og udsatte borgere i udsigtsløse udredningsforløb på en stadigt ringere kontanthjælp uden skelen til, om det er realistisk, at borgeren opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samtidig sætter mange kommuner alt for få ressourcer af til sagsbehandlingen. Selv den dygtigste socialrådgiver er uden chance for at foretage en ”helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder” (Beskæftigelsesindsatsloven § 18a), når man har ansvar for over 200 sager – fire gange DS’ vejledende sagstal – som tilfældet har været på Lærkevej i mange år.

Udsigtsløse forløb, hvor sagsbehandleren hverken har tid til at arbejde hurtigt eller udnytte sin faglighed, bliver borgerne kun mere syge og frustrerede af. Frustrationer, der i stigende grad rammer den enkelte sagsbehandler, der gør sit bedste inden for nogle håbløse rammer. Frustrationer, der ind i mellem løber af sporet og bliver til uacceptable angreb på navngivne sagsbehandlere eller sågar hele socialrådgiverstanden.

Alligevel stiller vi os i DS på borgernes side, når de demonstrerer på Lærkevej. Vi insisterer på, at borgere og socialrådgivere kæmper den samme sag – nemlig ordentlige rammer for en ordentlig faglig indsats – ikke kun i København, men i alle landets jobcentre.

I DS går vi benhårdt efter at påvirke både lovgivning og kommunernes prioriteringer. Konkret har vi fremlagt 13 forslag til forbedrede ressourceforløb, fleksjob og tildeling af førtidspension, og frem mod kommunalvalget har samtlige politiske kandidater modtaget vores folder med inspiration til investeringer i socialt arbejde – også i jobcentrene