Fra 80 til 35 sager: Intensiv kontakt med de unge frem for samlebåndssamtaler

Horsens Kommune har investeret i flere socialrådgivere, og det har været en gevinst for både de unge uden job og uddannelse, for socialrådgiverne og for kommunens økonomi. En halvering af antallet af sager gør det nemmere at komme i mål, siger socialrådgiver. Borgmesteren er begejstret og opfordrer andre kommuner til også at investere i socialfagligt arbejde.

Han var en ung mand på omkring 20 år. Hjemløs, småkriminel, i misbrug og med psykiske problemstillinger. Efter at have truet en socialrådgiver på Ungeenheden stod han tillige med et fremmødeforbud på kommunen.

Den unge mand kom med i projekt ”Mod til Uddannelse”, og i dag – mindre end et år efter – har han fået styr på sit liv. Fået et sted at bo, er ude af kriminalitet og misbrug, får hjælp til sine psykiske udfordringer og er i gang med at finde vejen til uddannelse.

Ifølge Nicolaj Pedersen, socialrådgiver og uddannelsesrådgiver i Ungeenheden i Horsens Kommune er den unge mand et klasseeksempel på, hvad pilotprojektet ”Mod til Uddannelse” gør for de unge.

– I projektet træder vi ud af systemet og møder borgeren på deres præmisser. Vi forsøger at vende vores rolle, så de unge ikke skal komme til os på kommunen. Vi er i stedet netop der, hvor de unge har behov for os. Om det så er hjemme, hos en mentor, hos lægen, hos arbejdsgiveren, hos en misbrugskonsulent. Der, hvor behovet er. Det giver os sagsbehandlere en meget bedre forståelse for de unges situation, og de unge får langt større tillid til os, forklarer Nicolaj Pedersen.

Tager med til lægen

Pilotprojektet ”Mod til Uddannelse” er baseret på tankerne bag ”Den svenske model”, hvor der via socialfaglige investeringer blandt andet arbejdes med lavere sagstal og socialrådgivere i en tæt koordinerende rolle over for borgeren. Hvor ”Den svenske model” er skabt til børne- og familieområdet, har Horsens valgt at lave deres egen model på Ungeområdet.

Ved projektets begyndelse i januar 2017 sad socialrådgivere i Ungeenhedens afdeling for aktivitetsparate med helt op til 85 sager. De fire socialrådgivere i ”Mod til Uddannelse” fik i stedet et sagstal på i gennemsnit 35 sager. Den mere tid bruges så på tættere kontakt, aktiv inddragelse af netværk omkring den unge og langt flere møder ud af huset.

– Vi tager for eksempel med til lægen eller ud til samtaler med virksomheder, hvor de unge er i praktik. Vi sikrer, at de unge husker at få sagt de ting, de skal. Vi får fulgt op på beslutninger og får sat ting hurtigere i værk. Vi tager simpelthen hånd om den unge på en anden måde end tidligere, fortæller Nicolaj Pedersen.

– Vi bruger rigtig meget tid på at opbygge en relation til den enkelte unge, og via en bedre relation og en større grad af inddragelse af netværk og deraf bedre kendskab til den unge, kommer vi bare bedre i mål, end når man normalt har ét møde hver måned eller hver anden måned her på kommunen.

I tilfældet med den unge mand blev der med det samme koblet en mentor på ham. Så hver gang Nicolaj Pedersen skulle mødes med ham, skete det på mentorens kontor og med deltagelse af såvel mentor som moderen til den unge mand.

– I projektet har vi langt større mulighed for at lave skræddersyede løsninger og meget intensiv kontakt, og ved at vi kom ud og mødte ham i trygge omgivelser og sammen fandt løsninger, forsvandt hans barrierer over for systemet ret hurtigt.

Håndholdt indsats virker

Ifølge Linda Nystrup, afdelingsleder i Ungeenheden i Horsens Kommune, er der ingen tvivl om, at pilotprojektet virker som en effektiv genvej til at få flere unge i uddannelse eller job.

– Tallene viser tydeligt, at det virker med en mere håndholdt indsats. På projektets første år har vi haft et fald i antal unge i målgruppen af 18-25-årige på 17 procent, og faldet har givet os en besparelse på 1,8 millioner kroner. Med en million kroner årligt i bevilling til projektet har vi allerede det første år tjent 800.000 kroner, fortæller Linda Nystrup.

Hun roser kommunens politikere. For i første omgang selv at komme med et ønske om en mere håndholdt indsats til kommunens udfordrede unge. For derefter at respektere de ansattes faglighed og lade dem finde måden, indsatsen skulle udføres på. For derefter at bevilge pengene og senest udvide forsøget til at også at rumme de 15-17-årige.

Borgmester anbefaler investeringer

Fra politisk hold glæder den socialdemokratiske borgmester Peter Sørensen siger over, at indsatsen virker.

– Rent historisk har Horsens i mange år haft en særlig udfordring med unge, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, så selvfølgelig glæder det os, at vores indsats virker, så vi nu er en af de kommuner, som oplever det allerstørste fald af unge i den her målgruppe.

– Glæden handler ikke om besparelserne, men om de unge mennesker, som kommer ind på rette spor mod det gode liv, pointerer Peter Sørensen.

Han anbefaler klart andre kommuner at investere i socialfagligt arbejde, men understreger, at det ikke er tilstrækkeligt for at vende en udvikling. Det kræver fokus på en lang række områder.

– Vores pilotprojekt viser, hvad andre kommuner også har vist, at man på den korte bane kan høste store gevinster ved at investere i socialfagligt arbejde. Men det allervigtigste er jo at få stop pet tilgangen af disse unge, og her kan en sådan investering ikke stå alene. I Horsens har vi da også sat ind over en bred front; i dagtilbud, folkeskolerne, uddannelsesinstitutionerne, vejledere med mere, fortæller Peter Sørensen.

Faglighed mere i spil

I projekt ”Mod til Uddannelse” er der ud over fire socialrådgivere også ansat én uddannelsesvejleder. To socialrådgivere og vejlederen arbejdede i Ungeenheden i forvejen. To socialrådgivere – heriblandt Nicolaj Pedersen er nyansatte pr. 1. februar 2017.

– Selv om vi har langt færre sager, har vi ansatte i projektet også travlt, men på en god måde, fordi vi i langt højere grad arbejder med noget, der giver mening. Det gør noget ved både følelsen af arbejdspres og kvaliteten af ens arbejde, når man ikke bare skal køre samlebåndssamtaler, men kan gå længere ned under overfladen og virkelig gøre noget for den unge, mener Nicolaj Pedersen.

For ham er det bedste ved projektet, at han får sin socialrådgiverfaglighed langt mere i spil.

– Nu laver jeg det, jeg er uddannet til. Jeg er ikke uddannet til at sidde og administrere foran en computer. I det her projekt får jeg lov at bruge mine relationelle kompetencer, og vi socialrådgivere bliver en ressource for de unge.

Langt de fleste af de unge har været positive over for den meget tættere kontakt. Nogle enkelte har ment, at det var for grænseoverskridende, så de ikke ville deltage.

Også de øvrige kollegaer i Ungeenheden har bakket op.

– Lige i begyndelsen undrede nogle sig over den store forskel i sagsantal, alt efter om man arbejdede i eller uden for projektet, men alle er positive og kan se, at det virkelig batter noget med den her mere offensive tilgang til de unge, siger Pia Askjær, uddannelsesrådgiver og tillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Ungeenheden.

Nogle drømmer om, at måden at arbejde på spreder sig til andre dele af Ungeenheden, mens andre hellere vil fortsætte som normalt, hvor kontakten til borgerne ikke er helt så tæt som i projekt ”Mod til Uddannelse”.


Fakta om ”Mod til uddannelse”

Med inspiration fra ”den svenske model” begyndte pilotprojektet ”Mod til Uddannelse” i Ungeenheden i Horsens den 1. januar 2017 og fortsætter frem til udgangen af 2019.

Hovedmålgruppen er aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år med mulighed for progression, som har været ledige i mere end et år. Målet er, at flere kommer i job eller uddannelse.

Pejlemærkerne for projektet er:

  • Et lavere sagstal pr. medarbejder.
  • Et mere intensivt og fleksibelt kontaktforløb, tilpasset den unges behov.
  • Større grad af konkretisering og synliggørelse af den unges mål.
  • Et fokus i samtalerne på relationsdannelse, motivation, empowerment og konsekvens.
  • Et styrket tværfagligt samarbejde, herunder inddragelse af netværk.
  • Større samarbejde med uddannelsesvejledere.
  • Mere glidende overgange til henholdsvis uddannelse, opkvalificeringstilbud og praktikker.

Horsens byråd har netop valgt at skyde yderligere to millioner kroner årligt i projektet, så blandt andet de 15-17-årige, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, også kan komme med.

Læs om DS’ vejledende sagstal på socialraadgiverne.dk/sagstal

Case: Ung mand 23 år

Siden han fyldte 18 år, har han været på uddannelseshjælp. Han har haft en svær opvækst med omsorgssvigt, mange skoleskift og dårlige karakterer fra folkeskolen. Han har ADHD, svært ved at koncentrere sig og har derfor ikke gennemført en ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse.

Han har længe haft en drøm om at blive automekaniker, og i tiden på uddannelseshjælp har han været i flere praktikker på autoværksteder. Ingen arbejdsgivere har dog ønsket at ansætte ham, da han var ufaglært og ikke hurtig nok til opgaverne. Så drømmen var næsten opgivet.

Den unge mand bliver en del af projekt ”Mod til Uddannelse” med Nicolaj Pedersen som socialrådgiver. Efter mange samtaler med den unge mand, både i Ungeenheden og virksomheden, hvor han var i praktik tidligere, bliver der lavet en EGU-uddannelsesaftale med læreplads på virksomheden.

Den unge mand er fortsat i lære under EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) og har det efter eget udsagn ”bedre end nogensinde før”.