Frister – bevar overblikket

JURASPALTEN: Borgernes ret til at få behandlet sagerne inden for en rimelig frist må betragtes som en grundlæggende rettighed og er helt central i socialretten. Men der er mange frister, så det kan være svært at besvare overblikket.

Borgernes ret til at få behandlet sagerne inden for en rimelig frist må betragtes som en grundlæggende rettighed og er helt central i socialretten. ”Hurtighedsprincippet”, som er lovfæstet i retssikkerhedsloven § 3, stk. 1, bygger på en antagelse om, at sociale problemer skal løses, før de ”vokser sig for store”, idet muligheden for at afhjælpe disse problemer hænger nøje sammen med, at der sættes tidligt ind – ”den tidlige indsats”. I det perspektiv har frister for sagsbehandlingen en særlig betydning på det sociale område.

Udfordringerne ved ”frister” består i, at der efterhånden er så mange af dem, at det kan være svært at besvare overblikket.

Overordnet findes der frister for sagsbehandlingen i forhold til den første vurdering/afgørelse i sagen, i forhold til genvurderingen (remonstrationen) og i forbindelse med sagens mulige hjemvisning efter Ankestyrelsens behandling.

I retssikkerhedslovens § 3 findes hovedregler for frister i forbindelse med sagens første behandling. Det fremgår af stk. 1 ”at kommunen skal behandle spørgsmålet om hjælp så hurtigt som muligt” jfr. det ovenfor omtalte ”Hurtighedsprincip”.

Af stk. 2 fremgår det, at kommunen er forpligtet til at fastsætte tidsfrister for de enkelte sagsområder – altså frister for hvor lang tid, der må gå fra modtagelsen af ansøgningen, til afgørelsen skal træffes. Som en konsekvens heraf kan der godt kommunerne imellem være forskel på længden af fristerne.

Tidsfrister skal offentliggøres

Det fremgår videre af stk. 2, at kommunen er forpligtet til at offentliggøre fristerne. Med virkning fra 1. juli blev retssikkerhedslovens § 3 suppleret med § 3a, som foreskriver, at fristerne tydeligt skal fremgå af kommunens hjemmeside. Med sidstnævnte bestemmelse er kravene til offentliggørelsen nu skærpet. Videre fremgår det af den nye § 3a, at fristerne for den første sagsbehandling tillige gælder i forbindelse med sagens eventuelle hjemvisning fra Ankestyrelsen.

Fristerne i forhold til genvurdering (remonstration) af afgørelsen efter en eventuel klage fra borgeren fremgår af §§ 12-14 i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hovedreglen findes i § 12 hvoraf det fremgår, at sagen skal genvurderes inden for en frist af fire uger, dog kan denne frist jfr. § 12, stk. 2, forlænges, hvis behovet for yderligere oplysninger nødvendiggør det.

Af § 12, stk. 3, fremgår det, at genvurderingsfristen er på to uger i forhold til sager, som er omfattet af varslingsordningen i servicelovens § 3a. Denne frist kan ikke udsættes. Hvis der er tale om sager, hvor kommunen giver borgeren delvist medhold i forbindelse med genvurderingen, har borgeren efter modtagelse af afgørelsen fire uger til at meddele kommunen om klagen fastholdes. Hvis klagen fastholdes, har kommunen en frist på 14 dage til at fremsende sagen til Ankestyrelsen. Endelig findes der i § 14 en regel om ”straksgenvurdering” af sager, som må anses for at være hastende.

Karen Elmegaard er cand. jur. og chefkonsulent i Høje Taastrup Kommune.