Gladsaxe ønsker trods kritik at samkøre data for at spotte udsatte børn

Flere forskere advarer om, at det vil gå ud over borgernes retssikkerhed og tillid til systemet, hvis kommunerne begynder at bruge borgernes data til at forudsige, hvem der på sigt vil få sociale problemer. Men i Gladsaxe Kommune ser de anderledes på det. De vil gerne afprøve, om de ved at samkøre borgernes data kan tage sociale problemer i opløbet, og om de kan opdage mere alvorlige sociale problemer, før de udvikler sig.

Ideen er baseret på nyere forskning, som viser, hvor betydningsfulde de tre første år af et barns liv er, forklarer Tine Vesterby, som er familie- og rådgivningschef i Gladsaxe Kommune.

– Der er så meget valid forskning, som peger på, at hvis vi skal skabe en forandring, så er det de helt små børn, vi skal have fat i. Derfor synes jeg, at det er paradoksalt, at vi accepterer, at vi i Gladsaxe først får fat i de her børn, når de i gennemsnit er otte år og går i anden klasse, siger hun.

Sat på pause

Gladsaxe Kommune søgte i første omgang om at blive frikommune, så de kunne blive undtaget fra de regler, som gør, at kommuner ikke må bruge borgernes data til andet end det formål, de er indhentet til. De ønskede at køre borgernes data igennem en algoritme, der baseret på forskellige risikofaktorer kunne vurdere, hvilke børn der statistisk set ville udvikle sociale problemer.

Den ansøgning fik kommunen afslag på, til gengæld foreslog regeringen i sin ghettoplan at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at udvide denne ’Gladsaxe- model’ til hele landet. Det kræver dog en ny bekendtgørelse, som endnu ikke er vedtaget.

Regeringens forslag skabte stor debat om, hvorvidt myndighederne skal profilere borgerne på denne måde. Og efter at Gladsaxe Kommune har haft flere uheldige datalæk, meldte regeringspartiet Liberal Alliance ud før jul, at de ikke var parat til at give kommunerne lov til at håndtere komplekse opgaver med samkøring af data, før de var langt bedre rustet til at håndtere det store ansvar, der ligger i at passe på borgernes personoplysninger. Herefter er de politiske forhandlinger om bekendtgørelsen gået i stå, men børne- og socialminister, Mai Mercado (K), har ikke opgivet at finde en løsning.

I Gladsaxe har de i mellemtiden arbejdet videre på den algoritme, som skal blive i stand til at forudsige, hvilke borgere der får sociale problemer. Men det arbejde er nu sat på pause, indtil politikerne eventuelt får vedtaget den bekendtgørelse, der gør det lovligt at bruge algoritmen.

– Vi er stadig interesseret i at få lov til at lave en dataunderstøttet tidlig opsporing. Vi synes, at der er noget, vi mangler at prøve af, så vi bliver nødt til at være modige og turde gå nye veje. Data er kommet for at blive, så vi vil gerne undersøge, om vi kan bruge data til legitime formål, siger Tine Vesterby.

Ikke bekymret for mistillid

Den dataunderstøttede tidligere opsporing var tænkt som en del af projektet ’Familier der lykkes’, som er en udvidet tidlig indsats over for udsatte familier i Gladsaxe. Kommunen har blandt andet uddannet pædagoger, sundhedsplejersker og jobkonsulenter i tidlig opsporing og oprettet en Familiesupport, der laver opsøgende arbejde over for de familier, som bliver opsporet på denne ’gammeldags’ måde.

– Hvis en pædagog eller sundhedsplejerske har en bekymring for et barn, så har vi tre medarbejdere, der i løbet af to dage tager ud og banker på, og spørger, om der er noget vi kan hjælpe familien med. Forældrene kan bare takke nej, men vores erfaring er, at de elsker det. De fleste forældre vil jo gerne have hjælp, hvis der er noget, de synes er svært, pointerer Tine Vesterby.

Hun er derfor heller ikke bekymret for, at borgerne vil føle sig overvåget og reagere med mistillid, hvis kommunen skulle få lov til at udvide den tidlige opsporing til også at omfatte datasamkørsel.

– Vi ville være meget respektfulde og ydmyge over for de familier, som algoritmen vurderede, var i risiko for at udvikle sociale problemer, og de ville altid kunne takke nej til tilbuddet, og så ville vi slette dem fra listen. Jeg kan tage fuldstændig fejl, for det er ikke prøvet før, men min erfaring med mange år i det her felt er, at hvis vi henvender os ordentligt til mennesker og spørger, om der er noget, vi kan hjælpe med, så vil de fleste rigtig gerne i dialog omkring det, fortæller Tine Vesterby.

Først styr på datasikkerhed

Gladsaxes algoritme er endnu ikke færdigudviklet, og kommunen kan og vil derfor ikke svare på spørgsmål om, hvordan den mere præcist er bygget op. Men den er udviklet i kommunens egen dataudviklingsafdeling og de data, som kommunen ønsker at bruge, kommer fra de fagsystemer, som kommunen i forvejen bruger, oplyser Tine Vesterby.

– Hele Gladsaxe Kommune arbejder på højtryk på at forhindre, at der kommer flere af den slags meget uheldige og uacceptable datalæk, som vi har haft. Om ganske få måneder er vi nok den kommune i landet, der har den allerbedste datasikkerhed. Og vi kører ingen data, før bekendtgørelsen er på plads, og før vi har fået 100 procent styr på datasikkerheden, siger hun