Hvem skal være DS’ nye næstformand?

Der er kampvalg til næstformandsposten i Dansk Socialrådgiverforening. Næstformandsposten er ledig efter Niels Christian Barkholt er fratrådt for at stille op til Folketinget for SF. Bliv klogere på, hvem de fire kandidater er, og hvad de står for.

Følg valgdebatten på facebook

DITTE BRØNDUM

32 år, bor i København

Uddannet fra socialrådgiveruddannelsen i Aarhus i 2013

Arbejder som socialrådgiver i Gladsaxe Kommune med aktivitetsparate unge

Fællestillidsrepræsentant i Gladsaxe Kommune

Medlem af DS’ hovedbestyrelse

Tidligere næstformand i SDS

 

Hvorfor stiller du op som næstformand for DS?

– Det gør jeg, fordi jeg er sindssygt bekymret over socialrådgivernes arbejdsmiljø. Vi forsøger at løse problemerne lokalt, men de er for massive. Der er nogle ting, man kan lave om nede på gulvet, og så er der andre ting, hvor man skal hæve sig lidt op for at skabe en forandring. Og det vil jeg gerne være med til.

– Da jeg læste, at 22 procent af socialrådgiverne har været sygemeldt med stress inden for det seneste år, blev jeg helt forfærdet. Det hænger blandt andet sammen med, om man kan nå at lave sit arbejde. Og her er Investeringsmodeller et rigtig godt bud på, hvordan vi kan komme noget af stressen til livs og samtidig få lov til at udfolde os socialfagligt.

– Investeringsdagsordenen er win-win-win hele vejen rundt, og det skal vi ud og forklare dem i kommunerne. Vi bliver hørt rigtig meget på Christiansborg, og det skal vi blive ved med. Men i kommunerne kan vi godt blive stærkere.

Hvad er de største udfordringer for det sociale arbejde?

– Det er arbejdsmiljøet. Vi kan ikke passe på de mennesker, vi skal passe på, hvis vi ikke kan passe på os selv. Jeg har selv været i en afdeling, hvor det kørte helt brak, og det gør bare, at man ikke har det samme overskud til at passe på borgerne.

– Vi er jo allerede i fuld gang med at finde løsninger på problemerne med det psykiske arbejdsmiljø, og her er organisering et af kernelementerne. Vi er kommet et langt stykke allerede med at være den inddragende fagforening, og det er vigtigt, for hvis fagforeningen er langt væk, så er den ikke den første man ringer til, når det begynder at gå galt.

– Vi skal være det fællesskab, man henvender sig til, når man begynder at se udfordringer. For så kan vi hjælpe meget tidligere.

Hvem er dit forbillede?

– Olivia Nielsen – hun var den første formand for Kvindeligt Arbejderforbund, og så var hun en gudsbenådet organizer, der gik ud på arbejdspladserne og fik folk med. Hun var selv arbejderkvinde, og derfor havde man tillid til, at hun kunne hjælpe. Hun har været med til at skabe lønforhøjelser og sørge for, at man måtte gå på toilet i arbejdstiden på steder, hvor der var horrible arbejdsforhold.

– Hun havde hænderne nede i det, hun vidste, hvad folks problemer var, og hun var med til at skabe håb. Det er der, fagforeningen starter. Vi skal starte med at skabe positive forandringer for dem, det handler om.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg er jo et foreningsmenneske, så jeg bruger rigtig meget tid på fagforeningen i min fritid og på at være brevkasseredaktør i Beboerbladet, fordi jeg synes, at det er sjovt. Og så er jeg jo også bare sådan en, der ser Netflix og hører podcasts og lydbøger. Jeg kan rigtig godt lide at gå en tur på Amager Strand med en god ven eller en lydbog i ørerne.

MAJ THORSEN

43 år, bor i Randers med sine to børn

Uddannet socialrådgiver fra Århus i 2009

Selvstændig socialrådgiver og gæsteforelæser

Har tidligere arbejdet inden for børnehandicap-, børnefamilie- samt beskæftigelsesområdet.

Medlem af DS’ arbejdsgruppe om ytringsfrihed og etik

 

Hvorfor stiller du op som næstformand for DS?

– Det gør jeg først og fremmest, fordi jeg er kvalificeret til opgaven, og fordi jeg har et hjerte, der banker for socialrådgiverfaget. Der sker mange gode ting i DS, som jeg gerne vil arbejde videre med. Men jeg har også nogle ting, som jeg synes, der skal mere fokus på.

– Socialrådgiverfaget har fået nogle ridser i lakken over de senere år. I en undersøgelse af de forskellige faggruppers troværdighed ligger socialrådgivere helt nede på en 18. plads, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved.

– Jeg kunne godt tænke mig at tage fat i diskussionen om autorisation af vores fag og tage snakken om at gøre socialrådgiver til en beskytte titel. Jeg tror, at det kan være en måde at få noget respekt tilbage omkring vores fag. Og så kan det måske give socialrådgiverne derude mere ballast til at sige fra, når de bliver udsat et meget stort fagligt pres.

Hvad er de største udfordringer for det sociale arbejde?

– Hele vores velfærdssamfund er under pres, og det er mange socialrådgivere også. Det ved jeg, fordi jeg nogle gange får henvendelser fra socialrådgivere, som bliver pålagt at lave ulovligheder. Der er rigtig mange socialrådgivere, der laver skide godt socialt arbejde derude, men andre steder går det ad helvede til.

– Vi skal turde sige højt, at socialrådgiverne ikke altid kan gøre det godt nok. Og at det ikke er socialrådgivernes skyld. De vil gerne, de har empati, de er engagerede, de er socialfagligt dygtige, men de kan ikke få lov. Jeg kunne godt tænke mig, at der bliver talt mere til de socialrådgivere. For jeg tror, at der sidder nogen derude og tænker, at det ikke er helt ok at sige, at man ikke kan gøre det godt nok. Det er lidt tabu, og det vil jeg gerne gøre op med.

Hvem er dit forbillede?

– Det er Özlem Cekic, for jeg synes, at hun er bragende modig og så utroligt ordentlig. Det kan jeg virkelig godt lide hende for. Hun bliver ved med at holde fast i den der ordentlighed. Selv når hun får det ene smæk efter det andet, så bliver hun ved med at holde fast i sine værdier og ønsket om forandring.

– Jeg prøver at tage noget af det med mig i mit arbejde. Min ordentlighed i det jeg gør, og så det her med at have modet til at turde gøre og sige nogle ting. Jeg kan rigtig godt lide, at når der er nogen, der er voldsomt uenige med hende, så inviterer hun dem på kaffe. Jeg synes, at det er fantastisk.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg har børn på en 7-7 ordning, så den ene uge går meget med at være sammen med mine børn. Men fordi jeg har et usædvanligt godt forhold til min eksmand, så ser jeg heldigvis også børnene i hans uger. Det er rigtig dejligt. Så løber jeg tre gange om ugen, det er et afstresningsrum for mig, hvor jeg lader mentalt op.

– Og så er jeg jo nystartet selvstændig, så der går utroligt meget tid med at forsøge at bygge min forretning op, skrive debatindlæg og kronikker, blande mig i alt muligt på de sociale medier, hvilket jeg slet ikke kan lade være med.

RIKKE HELK

54 år, bor i København med sin mand

Uddannet fra Den sociale Højskole i Århus i 1992

Arbejder som socialrådgiver i 3F København

Har blandt andet arbejdet på børn- og ungeområdet, på beskæftigelsesområdet og de seneste 12 år i fagbevægelsen

Formand for faggruppen Fagbevægelsens Socialrådgivere

Medlem af bestyrelsen i Region Øst

 

Hvorfor stiller du op som næstformand for DS?

– Det gør jeg, fordi jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel. Vi opnåede fantastiske resultater ved OK18, men nu skal vi simpelthen til at have styr på arbejdsmiljøet. Og min holdning er, at én socialrådgiver, der går ned med stress, er én for meget.

– Det er aldrig den enkeltes ansvar, når en person går ned med stress, det er ikke, fordi personen ikke er robust nok. Det er arbejdet, der ikke fungerer, det er alle de krav, der kommer udefra, det er manglen på ledelse og de uigennemskuelige beslutningsgange, og så løber vi simpelthen for hurtigt.

– Min drøm er, at vi får flere arbejdsmiljørepræsentanter ude på arbejdspladserne, og at vi får klædt dem meget bedre på til opgaven. De skal ikke være stresscoaches, men de skal kunne spotte symptomerne hos deres kollegaer og stille krav til deres arbejdsgivere om færre sager, mere supervision eller hvad der måtte være brug for. Og så skal de fodre DS med skyts, som vi kan løfte videre og arbejde med politisk.

Hvad er de største udfordringer for det sociale arbejde?

– Det er, at der bliver høvlet ny lovgivning igennem hele tiden, som man skal sætte sig ind i, og at man skal bruge ekstremt meget tid på at registrere. Det er kørt helt i skoven, der bliver brugt mere tid på at dokumentere end på noget andet. Og det er tid, der kunne være brugt på reelt at hjælpe et menneske videre.

– Vi socialrådgivere er jo gået ind i faget, fordi vi tror på, at vi kan gøre en forskel for de mennesker, vi møder. Når vi ikke får mulighed for det, så virker det som at slå hovedet ind i væggen hele tiden, og det er heller ikke godt for ens psyke.

Hvem er dit forbillede?

– Ja, det lyder som en kliché, men mit forbillede er de socialrådgivere, der går på arbejde hver dag og laver et super godt stykke arbejde, lige gyldigt om det er i private organisationer, om det er på jobcenteret eller i børnesagsbehandlingen.

– I de sager, som jeg sidder med på mit arbejde, møder jeg nogle fantastiske socialrådgivere, som er parat til at gå langt inden for de rammer, de har. Når vi samarbejder på tværs af fagforening og jobcenter, får vi virkelig flyttet mennesker. Jeg har stor respekt for dem, der laver super godt arbejde derude på jobcentrene.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg padler kajak sammen med min mand. Vi har været på kajakferie i Grønland og Canada, hvor hvalerne svømmede helt op på siden af os, og på Island hvor sælerne hoppede omkring os.

– Om aftenen eller i weekenden tager vi også nogle gange en tur ved Skovshoved eller i Furesøen. Det er en meget afstressende hobby. Når du sidder ude på vandet, er der ingen, der kan få fat på dig.

SISI PLOUG PEDERSEN

44 år, bor i Holstebro med sin mand, har to voksne børn

Arbejder i Egedal som facilitator for projekt Tæt på Tværs

Uddannet socialrådgiver i Holstebro i 2010, oprindeligt uddannet detailslagter

Har arbejdet på børneområdet i Herning og Skive

Medlem af bestyrelsen og næstformand i Region Nord

 

Hvorfor stiller du op som næstformand for DS?

– Det gør jeg, fordi jeg med min fagpolitiske erfaring og praksiserfaring rigtig gerne vil være med til at føre DS videre. Jeg har siddet i regionsbestyrelsen i seks år og har været næstformand i Region Nord i tre år, så jeg synes, jeg har ret meget at byde ind med.

– Jeg har erfaring fra børneområdet, hvor jeg har været med til at starte Sverigesprojektet op i Herning, og nu arbejder med at starte det op i Egedal. Jeg er meget interesseret i investeringsstrategien på alle områder, og så er jeg enormt optaget af ordentlighed og mod i vores arbejde.

– Jeg vil rigtig gerne, at faglig stolthed ikke kun er noget, som vi taler om, men rent faktisk også noget vi er. Og så skal vi turde være modige i vores tilgang til borgeren, vi skal være kreative og bruge vores faglighed.

Hvad er de største udfordringer for det sociale arbejde?

– At rigtig meget foregår over en valgperiode, både i byrådene og i Folketinget. Der er en fireårig periode, og så kommer der nogle nye til, som laver ændringer. Det gør det rigtig svært at se effekten af det, man laver. Hvis vi investerer i en tidlig indsats over for børn, så kan vi jo ikke se effekten, før de er relativt langt inde i voksenlivet. Men politikerne vil se effekten i løbet af et til to år, og derfor bliver socialpolitikken baseret på effekten på den korte bane, ikke på den lange bane.

– Vi skal blive ved med at vise de gode eksempler på, hvad man kan få ud af at investere i en tidlig og rettidig indsats, og arbejde for at få politikerne til at se, at det er en god idé. Vi skal være på forkant og må meget gerne være dem, der sætter nogle ting på dagsordenen, lige som vi gjorde med Sverigesmodellen. Her har vi været med til at sætte dagsorden, og så har politikerne taget det til sig.

Hvem er dit forbillede?

– Der er mange mennesker, som jeg har enormt meget respekt for. Men hvis jeg skal trække én frem, så er det journalist og forfatter Puk Damsgaard. Hun er lige der, hvor tingene sker, hun er ordentlig og modig, og hun udviser en stor faglig stolthed. Hun tør debattere nogle ting, som er enormt svært for mange mennesker at tale om. Hun har alt det, jeg gerne vil have mere af i vores fag.

– Vi skal være bedre til at tale vores fag op og være stolte af det, vi laver. Det er jo ikke tit, der er nogen, der gider høre om de gode historier. Men heldigvis er der mange flere gode end dårlige historier. Selvfølgelig skal vi også være realistiske og have selverkendelse. Jeg synes, at det er brandærgerligt, når vi ser de der sammenstød mellem os og dem, der repræsenterer borgerne. For det er jo sammen, vi skal give borgerne de bedst mulige betingelser inden for de rammer, vi har at arbejde med.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg arbejder i Egedal fra mandag morgen til torsdag aften. Så når jeg er hjemme i weekenden, kan jeg godt lide bare at være sammen med min familie og dem, jeg ikke når at se i hverdagene. Meget gerne på ture med min mand, hvor han fisker, og jeg læser.

– Jeg elsker at læse krimier. Plottet i sådan en krimi er lidt lige som en sag. Man når lige at tænke ”ok, nu er jeg ved at regne den ud”, men så sker der noget, og så er det bare slet ikke ham alligevel. En sag er også detektivarbejde, hvor man samler sagsakter og holder møder, og når man nærmer sig slutningen, så finder man frem til, at det er den her indsats, der skal til.