”Jeg stikker øjnene ud på dig, når jeg ser dig”

Vi skal aldrig acceptere trusler om vold, men er det i orden at anmelde et menneske til politiet, som reagerer i afmagt? Det spørgsmål måtte Tanja Stefansen stille sig selv, da en mor med et tvangsfjernet barn havde truet med at ville stikke hendes øjne ud.

Nu skal du høre her din fucking møgso. Jeg stikker øjnene ud på dig, når jeg ser dig. Din fede fucking lede møgkælling.”

Sådan sagde en mor med et tvangsfjernet barn i en telefonsamtale til socialrådgiver Tanja Stefansen. Episoden udspillede sig efter, at moderen havde bedt om at få samværet med sit barn ændret. Men med så kort varsel, at Tanja Stefansen måtte forklare, at det desværre ikke kunne lade sig gøre.

Tanja Stefansen havde blot to måneder forinden overtaget sagen i Børne- og Familiecentret i en vestjysk kommune på grund af omstruktureringer i kommunen. Endnu havde hun ikke mødt moderen med det tvangsfjernede barn, som enten aflyste eller udeblev fra aftalte samtaler, men Tanja Stefansen vidste fra en kollega, at moderen tidligere havde optrådt med hidsig adfærd og havde skrevet mails, der tangerede trusler.

– Den tidligere socialrådgiver på sagen havde talt med moderen om, at hun altid lige skulle huske at læse sine mails igennem, inden hun sendte dem afsted, idet tonen i hendes mails blev skarpere og skarpere, fortæller Tanja Stefansen.

To trusler

Under telefonsamtalen med ønsket om at ændre samværet bliver moderen rigtig vred, og Tanja Stefansen sætter medhør på, da hun bliver truende, så hendes kollega kan høre med.

Ud over den truende adfærd over for Tanja Stefansen, truer moderen også med at tage op til plejefamilien og hente pigen.

– Lidt senere samme dag ringer moderen igen og siger, at hun ikke vil tage op til plejefamilien, men hun gør det klart, at hun stadig ikke kan lide mig, og efter den anden samtale går jeg til rådhusvagten, fortæller Tanja Stefansen, der qua borgerens forhistorie samt en alvorlig mistanke om et aktivt misbrug følte sig reelt truet.

Rådhusvagten beder hende skrive ned, hvad der er foregået. Han tager det videre til politiet, og i løbet af den næste uge vurderer politiet, at der er basis for en anmeldelse. Blandt andet fordi moderen i forvejen er kendt af politiet med to udløbne domme. Den første trussel fandt sted den 2. marts 2016, og da anmeldelsen bliver forkyndt for moderen med det tvangsfjernede barn i april, følger endnu en trussel. Denne gang på mail den 25. april, hvor der blandt andet står:

”Jeg hader dig so… Du gør kun det her for at få mig længere ned, og ved Gud jeg sværger, at hvis du begynder at blande tingene sammen…vil jeg med det samme finde dig og ikke blot prikke dine grimme øjne ud, men det der er værre.”

Tanja Stefansen går til såvel sin leder som rådhusvagten, og de er enige om, at også denne trussel skal anmeldes.

– Politiet fortæller, at den nye trussel er en skærpende omstændighed, fordi moderen nu også truer mig som vidne, fortæller Tanja Stefansen.

Et svært dilemma

Ved begge trusler er Tanja Stefansen helt klar over, at moderen til det tvangsfjernede barn reagerer i afmagt, og havde hendes kollegaer ikke presset på for, at hun skulle anmelde truslerne, havde hun måske også accepteret truslerne som en del af jobbet.

– Havde jeg stået alene, er jeg ikke sikker på, at jeg havde anmeldt truslerne, men fordi jeg havde nogle gode kollegaer, som i den grad bakkede op om, at en anmeldelse var den rigtige vej at gå, valgte jeg at anmelde truslerne til politiet. I dag tænker jeg, at det var det eneste rigtige at gøre.

– For selv om det er et svært dilemma og en svær balancegang, er det ikke en del af vores job at acceptere truende adfærd. Det er ok, at en borger i så svær en sag bliver vred og følelsesmæssig berørt, men trusler på livet er ikke ok. Som socialrådgivere bliver vi nødt til at passe på os selv. Vi skal være rummelige og robuste, men vi skal ikke trues på vores liv og sikkerhed, mener Tanja Stefansen.

Hun råder da også socialrådgivere i lignende situationer til at anmelde trusler om vold.

Selv havde hun mange overvejelser inden politianmeldelsen. Både om sin egen og familiens sikkerhed. Men også om selve sagen.

– Det handlede både om, hvor vidt min Facebookprofil nu også var tilstrækkeligt lukket for omverdenen?

Om man kunne finde frem til mine børn? Men også om, hvordan jeg bedst varetog moderens tvangsfjernede barns tarv. I og med at en stor del af børnesagen også byggede på moderens uligevægt, mente jeg, at jeg skyldte både barnet, hende og mine kollegaer at anmelde sagen, fortæller Tanja Stefansen.

Hjælp til moderen

Efter anmeldelsen gik der næsten halvandet år, før sagen kom for retten. I august 2017. Her tilstod moderen alt.

Dommen gav hende tre måneders betinget fængsel i en periode på to år og krav om blandt andet tilsyn af Kriminalforsorgen, og hvis de fandt det nødvendigt, skulle hun underlægge sig psykiatrisk og/eller misbrugsbehandling.

– Jeg håber, dommen har hjulpet hende, for det var netop hjælp, moderen havde brug for. Ikke fængsel. Så jeg håber virkelig, at sagen har været en stopklods for hende, siger Tanja Stefansen.

For Tanja Stefansen selv har det allersværeste været at acceptere, at hun ikke kunne hjælpe moderen.

– Efter den anden trussel blev sagen overgivet til en anden socialrådgiver, og det er bestemt ikke optimalt i så svære sager som denne, at der sker endnu et rådgiverskifte. Så ærgrelsen og en grad af dårlig samvittighed over endnu et socialrådgiverskifte og dermed manglende mulighed for, at jeg kunne hjælpe moderen, har været svært.

Anmeldt som arbejdsulykke

Tanja Stefansen har ikke fremsat krav om erstatning fra moderen, men via arbejdsgiver har hun anmeldt begge trusler som arbejdsskade til kommunens forsikringsselskab.

– Jeg har ikke haft nogle følgevirkninger af truslerne endnu, men man ved aldrig, hvornår man vælter – hvis man vælter. Det er hverken den eneste gang eller sidste gang, jeg bliver udsat for en trussel. Så de to trusler er registrerede, så jeg er på den sikre side, hvis jeg på et tidspunkt skulle vælte, fortæller Tanja Stefansen.

Hun arbejder i dag i en tilsvarende stilling i Struer Kommune. Jobskiftet har intet med truslerne at gøre.


Anmeldelse af vold og trusler

Arbejdsgiver skal ifølge Arbejdsskadesikringsloven anmelde vold og trusler, der sker i forbindelse med arbejde, til deres forsikringsselskab.

Du skal overveje, om episoden også skal politianmeldes med henblik på supplerende erstatning efter offererstatningsloven.

Justitsministeriet har den 27. april 2016 udsendt en vejledning om offererstatning. I vejledningen slås det fast, at voldsramte ansatte i visse situationer kan undlade politianmeldelse. Der kan således dispenseres fra en politianmeldelse, når konkrete individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn til eleven, patienten eller borgeren taler imod anmeldelse.

Inden for 72 timer efter episoden skal arbejdsgiver vurdere, om der i det konkrete tilfælde er tale om hensyn, der gør, at episoden ikke skal anmeldes til politiet.

I så fald skal arbejdsgiver udarbejde en klar og individuel begrundet beskrivelse af hensynet til de pædagogiske, omsorgsmæssige og behandlingsmæssige forhold, der ville lide skade ved en anmeldelse. Til beskrivelsen er der udarbejdet et skema, som du og din arbejdsgiver kan udfylde sammen. Du kan finde skemaet på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside: socialraadgiverne.dk/raad-og-vejledning/arbejdsskader/anmeldelse-af-vold/

I alle andre tilfælde og hvis man ikke kan få en vurdering fra arbejdsgiver, bør sagen politianmeldes 72 timer efter episoden.

Det er altid dit eget ansvar, at episoden politianmeldes, hvis der ikke er udarbejdet notat om dispensation for anmeldelsen.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforening