Jobcenter Lærkevej: Socialrådgivere får ros for fagligt opråb

12 socialrådgivere fra Jobcenter Lærkevej har i en kronik sat ord på deres frustration over manglende tid og muligheder for at udøve god sagsbehandling. Fagfæller fra flere steder i landet bakker op.

Der er afsat 25 minutter til hver borger og for at undgå tidsspilde ved udeblivelser må vi ikke bruge tid på forberedelse, før borgeren er tjekket ind. Derfor oplever borgerne ofte, at sagsbehandlerne ikke har sat sig ind i deres sager eller forberedt sig.

Sådan beskriver en gruppe socialrådgivere i en kronik i september deres arbejdsforhold på Jobcenter Lærkevej i København, hvor sagsbehandlerne arbejder aktivitetsparate borgere og har op mod 220 sager hver – fire gange så mange som anbefalet af Dansk Socialrådgiverforening.  Deres kronik ”Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter” blev bragt i Dagbladet Information, som forinden havde skrevet flere historier om borgere, der trods alvorlig sygdom ikke kunne få førtidspension og derfor havde været på kontanthjælp i årevis.

Det er første gang, at socialrådgivere fra Lærkevej står offentligt frem med en beskrivelse af deres hverdag. Ifølge en af forfatterne til kronikken følte de behov for både at beskrive deres arbejdsvilkår og vise deres utilfredshed med de rammer, de arbejder inden for.

– Borgerne er frustrerede, og vi ville gerne vise, at vi ikke er ligeglade – at deres kamp også er vores. Vi ville sætte ord på det arbejdspres, vi oplever herude og give folk et indtryk af, hvor svært arbejdet med borgerne kan være under de forhold, siger Isabell Langhoff, socialrådgiver på Jobcenter Lærkevej. Hun understreger, at hun udtaler sig på egne vegne.

Kritik ramte også sagsbehandlerne

Ønsket om at forklare sig kommer ikke ud af det blå. Henover sommeren protesterede borgere jævnligt uden for jobcentret, og flere medier dækkede demonstrationerne. Det medførte en højspændt offentlig debat, ikke mindst mellem borgerne og Københavns radikale beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev, som blev beskyldt for at opretholde et kynisk system, der nedbryder snarere end hjælper ledige borgere. Hendes svar på kritikken var, at sagsbehandlerne på Lærkevej trods den store arbejdsbyrde ikke skulle forvente færre sager i fremtiden.

– [Det] ligger ikke i kortene, at der kommer flere penge til den generelle indsats på Lærkevej, udtalte hun i juli til avisen.dk.

Kritikken ramte dog også sagsbehandlerne, som blev beskyldt for at legitimere en uværdig behandling af syge borgere, alene fordi de er ansat på jobcentret. Det har påvirket sagsbehandlerne meget, fortæller Isabell Langhoff.

– Tonen har været meget hård. Flere af mine kolleger er blevet hængt ud på sociale medier, og en kritiker har udtalt, at man gerne må spytte på sagsbehandlerne.  Det er langt over stregen og gavner hverken borgerne eller sagsbehandlingen.

Derfor er hun glad for, at hun og medunderskriverne på kronikken har fået mange positive reaktioner fra socialrådgiverkolleger rundt om i landet, herunder en offentlig støtteerklæring fra socialrådgiverne i Aarhus.

– Vi får også ros fra kolleger, der er medlemmer af andre fagforeninger her på Lærkevej, som synes, at vi er modige. De er glade for, at der kommer noget ud, siger Isabell Langhoff, der også mener, at kronikken har ændret stemningen blandt borgerne.

– Mit indtryk er, at borgerne også har taget positivt imod det, siger hun.

Protester øger politisk pres

Mens bølgerne gik højest, fik den hårde tone beskæftigelsesborgmesteren til at kræve respekt for sagsbehandlerne, og hun opfordrede borgerne til at rette skytset mod politikerne i stedet. Det kunne ligne et forsvar for hendes medarbejdere, men det imponerer ikke socialrådgiver Isabell Langhoff.

– Hvis Anna Mee skulle bakke os op, så skulle hun tage vores arbejdsvilkår seriøst. Når hun siger, at vi ikke skal forvente færre sager, så bakker hun os ikke op, siger Isabell Langhoff og understreger, at hun til trods for den til tider barske debat er glad for, at borgerprotesterne har øget presset på politikerne.

– Både vi medarbejdere og Dansk Socialrådgiverforening har i mange år forsøgt at råbe politikerne op om de dårlige arbejdsvilkår uden nogen stor succes. Nu har borgernes protester været med til at sætte  problemerne på dagsordenen, og sammen med pres fra vores regionsformand, Rasmus Balslev, har det fået politikerne til at reagere, siger Isabell Langhoff.

Hun henviser til det lille plaster på såret, som et flertal i Københavns Borgerrepræsentation i august vedtog ved at afsætte 19,6 millioner kroner over to år til et pilotprojekt på Lærkevej. Hun håber, at det er første skridt mod bedre forhold for socialrådgiverne, og at opråbet fra Lærkevej får politikerne til også at lytte til medarbejderne.

– Jeg håber, at politikerne nu hører vores frustrationer over sagsgangene og forstår, at hvis borgerne skal være tilfredse, så skal vi også have langt bedre arbejdsbetingelser.

Læs kronikken på information.dk/debat

DS: ORDENTLIG SAGSBEHANDLING KRÆVER FLERE RESSOURCER

Borgerrepræsentationen i København har besluttet at afsætte et engangsbeløb på 19,6 millioner kroner over to år til at forbedre sagsbehandlingen i sager om førtidspension og fleksjob.

Ifølge den nye aftale skal 6,5 millioner bruges til sagsbehandlere, men det er langt fra nok, hvis de tusindvis af udsatte ledige skal have en ordentlig socialfaglig indsats, understreger Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst:

– Hvis man skal nå 40-50 sager, som Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, kræver det 65 millioner kroner ekstra hvert år, understreger han.

Til sammenligning afsatte Aabenraa – en kommune med langt færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – i 2015 hele 68 millioner kroner over fire år til at styrke indsatserne for kommunens sagsbehandling og tilbud til de ledige med komplekse problemer. Den investering har allerede givet økonomisk overskud og personlige fremskridt hos borgerne.