Kan timebank og robotter gøre en forskel?
Hvilke redskaber skal Dansk Socialrådgiverforening tage i brug for at sikre medlemmerne et godt arbejdsliv, når socialrådgiverne som en konsekvens af tilbagetrækningsreformen og forringede efterlønsmuligheder skal være på arbejdsmarkedet i op til 50 år? DS-formand opfordrede repræsentanterne til at diskutere det gode arbejdsliv med åbenhed og nysgerrighed – og ikke lade sig skræmme af den teknologiske revolution, som vil ændre arbejdslivet markant.
Timebank er et forsøg på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv. Er det en vigtig prioritering? Hvad skal der til for, at man som seniormedarbejder både kan og vil blive i længere tid på arbejdsmarkedet? Hvordan undgår vi bedst, at de intelligente robotter bliver brugt ud fra en effektiviseringsdagsorden? Sådan skitserede socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, nogle af temaerne for hovedbestyrelsens debatoplæg ”Det gode arbejdsliv” og sagde:
– Jeg vil appellere til åbenhed og nysgerrighed. Der vil være spor, som vi trækker ind i OK18, men også dagsordener om, hvordan arbejdslivet ser ud for vores SDS’ere – og for os andre, der skal arbejde, indtil vi fylder 72 år.
Robotterne kommer
Majbrit Berlau opfordrede repræsentanterne til at tage den teknologiske revolution alvorligt.
– Vores arbejdsliv kommer til at se helt anderledes ud om 10 år. I stedet for at vente på, at stærke pengekræfter tjener på at effektivisere os væk, så skal fagbevægelsen rejse krav og tage styring, så vi sikrer, at udviklingen bliver til gavn for borgerne og kvaliteten af det sociale arbejde.
For selv om det var med et smil på læben, at hun annoncerede, at ”robotterne kommer”, så fremhævede hun, at den teknologiske revolution rummer store muligheder og fordele for socialrådgiverne.
Efter formandens oplæg blev repræsentanterne inddelt i grup per for at debattere hovedbestyrelsens oplæg om det gode arbejdsliv. Ordene fyldte det store lokale – kun afbrudt af høj musik, når der blev varslet pause, så repræsentanterne blev ”tvunget” videre til næste workshop med et nyt tema.
Og mens nogle dømte timebanken ude som et ”fleksibilitetshelvede”, så andre det som en mulighed for perioder med orlov til eksempelvis efteruddannelse. Eller er timebanken allerede passé, fordi robotterne kommer og tager over?
Etiske standarder for robotter?
Efter workshoppen var der opsamling på debatten. Ditte Brøndum, Region Øst, nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem, kom med følgende opfordring:
– Lad os snakke om den teknologiske revolution ud fra noget, som vi kender. Eksempelvis it-systemer, hvor DS har gjort et stort arbejde i forhold til få DUBU forenklet. Måske kommer robotterne til at tage sig af alt det kedelige arbejde.
Hovedbestyrelsesmedlem Henrik Mathiasen, Region Nord, som har været engageret i DS’ arbejde med etik igennem en årrække, var heller ikke bekymret for robotterne.
– Jeg er 66 år og kunne være gået af for mange år siden, men jeg siger: Heldigvis skal jeg være på arbejds markedet mange år endnu. Jeg kommer også til at opleve robotterne. Det kan være godt nok, det skal bare ikke komme som en tyv om natten, sagde han og henviste til, at der i USA findes etiske standarder på over 200 sider for robotternes indmarch på arbejdsmarkedet.
Tue Rossau, Region Syd, gik på talerstolen og argumenterede for rettighedsbaserede muligheder for at tage en sammenhængende uddannelse.
– Jeg tænker på, at de kolleger, der skal være 50 år i faget – det rækker jo til to karrierer. Derfor ville det være fint, hvis man efter 20 år i et fag får ret til på dagpengeniveau igen at tage en uddannelse, eller at man efter et vist antal års ansættelse får ret til at tage en diplomuddannelse.
Line Moth Larsen, Region Syd, kommenterede timebanken:
– Jeg er også en af dem, der skal arbejde, til jeg bliver 72 år. Hvis en timebank betyder, at jeg skal arbejde 42 timer om ugen, kan jeg godt blive bekymret for mit helbred. Kan jeg holde til det, og hvem betaler regningen, når jeg skal på sygedagpenge?
Heidi Poulsen, Region Syd, havde et konkret forslag til timebanken:
– Jeg er 47 år og skal arbejde til, jeg er 72 år. Jeg har været tillidsrepræsentant siden 2008, og der er ingen tvivl om, at arbejdsgiver vil have mere fleksibilitet. Jeg tror ikke, at vi kan komme uden om det. I forhold til timebank, så vil jeg foreslå, at vi stiller krav om, at nyuddannede i deres første år på arbejdsmarkedet kun må have en 37-timers arbejdsuge.
Timebank som frivillig mulighed
– Men en timebank er ikke tænkt som en obligatorisk, men en frivillig ordning, understregede Mads Bilstrup, formand for Region Nord, og fortsatte:
– Udsigten til at forlade arbejdsmarkedet som 75-årig kræver nye tiltag og rettigheder. Vi må nok erkende, at de muligheder, der er for seniorordninger, mest er muligheder. Det bør i højere grad være rettigheder frem for hensigtserklæringer. Der bør være lige adgang til arbejdsmarkedet for 30-årige og 60-årige for at undgå aldersdiskrimination, sagde Mads Bilstrup og foreslog ret til extro-forløb for seniorer og en vikardatabase for samme målgruppe.
Nanna Olesen, Region Øst, afgående hovedbestyrelsesmedlem – men valgt som suppleant, gik på talerstolen for at gøre opmærksom på den retorik, som bliver brugt, når vi taler om arbejdsliv.
– Robusthed er et ord, som ofte dukker op, men vi er helt almindelige mennesker. Vi skal ikke være supermennesker, for det er ikke et supermandserhverv, vi bestrider. Det er et helt almindeligt job for et helt almindeligt menneske for en helt almindelig socialrådgiver.
Der var enstemmigt flertal for at arbejde videre med krav om fleksibilitet og temaet ”Det gode arbejdsliv”.
Læs hele debatoplægget om ”Det gode arbejdsliv” i Socialrådgiveren nr. 11/16.