Kommuner: Kontanthjælpsloft presser vores ansatte

Otte ud af ti kommuner svarer i ny undersøgelse, at de oplever et øget pres på frontpersonalet som følge af kontanthjælpsloft og 225-timers reglen. Presset på kommunale socialrådgivere har længe været uholdbart, og kommunerne bør ruste sig til endnu flere reaktioner sidst i oktober, advarer DS.

Otte ud af ti danske kommuner har oplevet øget pres på kommunens ansatte som følge af borgere, som henvender sig om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af KL’s nyhedsmagasin Danske Kommuner.

Mere end hver tredje af de 69 kommuner, som har svaret på undersøgelsen, oplever, at presset på socialrådgivere og andre medarbejdere ”i høj grad” er øget. Enkelte kommuner har oplevet helt op til fire gange så mange borgerhenvendelser som normalt. Kun fire procent af de adspurgte kommuner har ikke oplevet et stigende pres.

Kontorchef i Ydelsescenter Aarhus, Niels Munksgaard, erkender, at opgaven med at håndtere det øgede pres fra frustrerede borgere trækker tænder ud for medarbejderne.

– Vi har flyttet rundt på nogle medarbejdere, vi har ansat ekstra medarbejdere midlertidigt, og vi har fået hjælp fra andre afdelinger, og så er der selvfølgelig nogle andre ting, som vi har været nødt til at nedprioritere. Medarbejderne har ydet en kæmpe indsats, men det har været hårdt, siger han til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

DS: Uholdbar situation

Kommunerne skal dog ikke regne med, at presset på deres medarbejdere har nået sit højdepunkt, advarer Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

– Kommunerne bør ruste sig til slutningen af oktober, hvor de ramte kontanthjælpsmodtagere første gang ser konsekvenserne af de lave ydelser på deres udbetaling. Det kan medføre en væsentlig stigning i mængden af henvendelser, vurderer hun.

Det øgede pres på socialrådgiverne som følge af de lave ydelser er særligt problematisk, fordi det kommer oven i en årrække med overarbejdspukkel og ekstraopgaver fra de seneste års beskæftigelsesreformer, fortæller Majbrit Berlau.

Ekstraopgaver, som politikerne ikke har afsat ressourcer til, påpeger hun.

– Socialrådgiverne har ligget vandret i luften, men mange steder har der simpelthen været for få hænder til at løfte opgaverne. Konsekvenserne er lange sagsbehandlingstider, problemer med borgernes retssikkerhed og et hårdt presset arbejdsmiljø for socialrådgiverne. Det er den situation, som det øgede pres fra de lave ydelser rammer ned oven i.

Politikerne er nødt til at forholde sig til, at situationen mange steder er uholdbar både for borgere og medarbejdere, understreger socialrådgivernes formand.

– Hvis ikke, der gøres noget, vil vi – også fremover – se problemer, hvor borgere ikke får den indsats, de har ret til, og hvor socialrådgivere har forhøjet risiko for at blive sygemeldt som følge af dårligt arbejdsmiljø.


DS-guide: Sådan håndterer I fattigdomsydelser

Dansk Socialrådgiverforening har op til indførelsen af de lave ydelser lavet et beredskab med en række vejledninger om konsekvenserne af de nye lave ydelser, og hvordan socialrådgivere og arbejdspladser kan håndtere de udfordringer, der opstår i den forbindelse.

Læs mere om de nye lave ydelser.


Dokumentation: Loft presser hver tredje kommune hårdt

KL’s nyhedsmagasin, Danske Kommuner har spurgt de ansvarlige ledere af kommunernes kontanthjælpsafdelinger ”Har I har oplevet et øget pres på kommunens ansatte fra borgere, der henvender sig om kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen?” 69 kommuner har svaret

  • I høj grad: 36 %
  • I nogen grad: 41 %
  • I mindre grad: 17 %
  • Nej: 4 %
  • Ved ikke: 1 %

Kilde: Danske Kommuner