Løn efter køn? Nej tak
Men jeg mener, at det er en fejlkonklusion, hvis man tror, at der ikke er brug for fortsat kamp for ligestilling og ikke mindst ligeløn i Danmark.
LEDER: Når du sidder med dette blad i hånden, har det lige været 8. marts – kvindernes internationale kampdag. Vi har formentlig hørt den klassiske diskussion om, at der ikke er brug for mere ligestillingsdebat i Danmark. For her er alt ok – måske lige med undtagelse af den sædvanlige traver om, at der mangler kvinder i bestyrelserne, og om det skal ske med kvoter eller ej.
Men jeg mener, at det er en fejlkonklusion, hvis man tror, at der ikke er brug for fortsat kamp for ligestilling og ikke mindst ligeløn i Danmark.
I Danmark er der over 70 procent kvinder ansat i det offentlige – primært i fag med fokus på omsorg og mennesker, hvor lønningerne er lavere end for mænd med tilsvarende uddannelsesniveau, men som er ansat i det private inden for fag som byggeri, teknik og økonomi. Det betyder, at kvinder i Danmark i gennemsnit tjener 17 procent mindre end mænd, og det er som nævnt, selv om kvindernes uddannelser er lige så lange som mændenes. Der er altså en lønmæssig forskel, som en konsekvens af det kønsopdelte arbejdsmarked.
Men er det alene det kønsopdelte arbejdsmarked, der er årsag til lønforskellen? Desværre ikke. Dansk Socialrådgiverforening har lige udarbejdet en lønstatistik, som viser, at der også når det gælder socialrådgivere er forskel på mænd og kvinders løn – også når de laver det samme arbejde.
Lad mig give et eksempel. En mandlig socialrådgiver på løntrin 31 tjener i gennemsnit 300 kroner mere om måneden end sin kvindelige kollega. Over et arbejdsliv løber det op i godt 120.000 kroner.
Og forskellen er mere markant, for dem, der er indplaceret på løntrin 37. Her tjener den mandlige socialrådgiver 500 kroner mere. Altså ca. 200.000 kroner mere over et arbejdsliv.
Vi kan se, at det er ved de lokale lønforhandlinger, at forskellen opstår. Og eftersom lokalløn ikke forhandles af den enkelte socialrådgiver, kan argumentet om, at mænd bare er bedre forhandlere, ikke bruges her. Det er andre dynamikker, vi skal lede efter. Mænd ses måske mere af ledelsen? Er vi gode nok til selv at vurdere, om der er ligeløn på arbejdspladsen? Får mænd flere funktioner, som giver lønudvikling?
Tallene giver stof til eftertanke. Men de viser også med al tydelighed, at der fortsat er brug for en kamp for og debat om ligeløn og ligestilling – også i Danmark – selvom vi heldigvis er nået rigtigt langt takket være visionære mænd og kvinder før os.
Majbrit Berlau er formand for Dansk Socialrådgiverforening