Efteruddannelse: Mandagen efter tænkte jeg på en ny måde

Da Jannie Friis i 2009 skiftede livet som Familierådgiver i Norddjurs Kommune ud med et job i Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus, fik hun ansvar for et område, som på én og samme tid stillede både meget brede og meget specialiserede krav til hendes faglighed.

– Mit arbejdsområde spænder fra helt unge forældre med for tidligt fødte børn, over arbejde med overvægtige børn og op til familier med 18-20 årige unge, som er indlagt. Mit job er at tage hånd om alle de udfordringer, familierne har, bortset, selvfølgelig, fra det rent somatiske.

Det gik hurtigt op for hende, at forældrene til de indlagte børn ofte oplevede en lang række frustrationer og belastninger, som både pressede dem og samarbejdet med personalet.

– Nogle har sociale problemer i familien, nogle er unge enlige forældre, mens andre er velfungerende kernefamilier, som pludselig står i en krisesituation, der kan belaste dem enormt meget.

Ofte blev Jannie Friis indkaldt af eksempelvis sygeplejersker i tilfælde, hvor der var vanskeligheder i familiesamarbejdet og med myndighedsarbejdet.

– Det betød, at jeg tit blev kastet ind i situationer, hvor samarbejdet var gået i hårdknude eller hvor relationen på anden måde var udfordret. Det stillede store krav til min faglighed.

Diplom hjælper i krisesituationer

Med sig fra socialrådgiveruddannelsen havde Jannie Friis en bred viden, hun kunne trække på. Særligt den juridiske viden, som hendes læge- og sygeplejerskekolleger ikke havde, gav hende en vigtig position.

Men hun ønskede sig mere specifikke faglige redskaber til at håndtere samtalerne og arbejdet med de familier, som stod i akutte krisesituationer med eksempelvis dødsyge småbørn eller sociale kriser som følge af langstrakte sygdomsforløb.

Hun undersøgte mulighederne for relevant efteruddannelse og besluttede sig for at søge en diplomuddannelse som systemisk familieterapeut. Via midler til efteruddannelse – et resultat af trepartsforhandlingerne i år 2010 – kunne Jannie Friis fra 2011-2013 studere til familieterapeut sideløbende med sit arbejde på hospitalet.

– Uddannelsen har givet mig en ny forståelse af alle de ”systemer,” familier indgår i, og som påvirkes, når et barn bliver indlagt: Skole, arbejdspladser, anden familie, hospitalspersonale og så videre. På den måde har diplomuddannelsen understøttet og udbygget det helhedssyn, jeg havde med mig fra socialrådgiveruddannelsen.

Samtidig har terapeut-uddannelsen givet Jannie Friis vigtige værktøjer til at styrke kommunikationen med både familier og kolleger:

– Selvom jeg ikke som sådan laver familieterapi, trækker jeg meget på især de kommunikationsredskaber, der ligger i familieterapeut-uddannelsen. For min rolle handler i høj grad om at styrke kommunikationen mellem familierne og de forskellige ”systemer,” familierne indgår i under indlæggelsen.

Det styrker hende direkte i de svære situationer, hvor hun skal afhjælpe samarbejdsproblemer mellem familier og sundhedsfagligt personale.

– Hvis der er konflikt i en familie, og en sygeplejerske er usikker på, hvordan hun eksempelvis skal håndtere, at forældrene har meget svært ved at tale sammen eller samarbejde, så kan jeg understøtte hende både i forhold til lovgivningen og til det rent familieterapeutiske. Via sådanne samtaler med kollegerne kan jeg også brede min nye viden ud i afdelingen.

Højere løn og nye opgaver

Efteruddannelsen har også haft en direkte økonomisk værdi for Jannie Friis: Diplomet som systemisk familieterapeut har givet hende 12.000 kroner ekstra i løn om året – en lønstigning understøttet af DS’ overenskomst.

Samtidig har diplomuddannelsen styrket hendes samarbejde med kollegerne på sygehusets Børne- og ungeafdeling.

– Jeg indgår i en række forskellige teams, hvor flere forskellige fagligheder er repræsenteret. Her bruger jeg min faglighed fra både grund- og diplomuddannelsen til at understøtte, at vi arbejder tværfagligt, ikke bare flerfagligt. Vi får skabt en åbenhed om vores forskellige fagligheder, som gør, at vi reelt arbejder sammen og ikke bare parallelt.

Det giver et stærkere samarbejde, som gør, at sygehuspersonalet kan komme længere med indsatsen for borgerne – og netop den rolle, som sygehussocialrådgiverne har her, er med til at skabe merværdi, vurderer Jannie Friis.

– Politikerne taler meget om netop tværfaglighed og overgange, og vi socialrådgivere ser jo netop os selv som brobyggere, der binder faglighederne og indsatserne sammen.

Samtidig har diplomuddannelsen helt konkret givet Jannie Friis adgang til en række nye opgaver.

– Jeg og psykologen oplevede, at flere af de indlagte og især familierne kunne have gavn af at være med i nogle behandlingsgrupper, så vi fik ledelsens godkendelse til at oprette sådan nogle grupper. Samtidig har jeg været med til at lave kommunikationskurser for medarbejderne i afdelingen, hvor jeg også trækker på min nye viden fra diplomuddannelsen.

Tid til fordybelse

Medarbejdere på Holbæk Sygehus, som har taget en diplom- eller masteruddannelse, bliver tilskyndet til at dele deres viden med kollegerne. Det sker eksempelvis på temadage, som sygehusledelsen planlægger.

– Jeg fortalte om min terapeut-uddannelse i vinteren 2014. Den slags oplæg gør det meget synligt, hvilken værdi, vores uddannelser tilfører det samlede medarbejderhold, fortæller Jannie Friis.

Hun har oplevet stor støtte fra sin ledelse til at tage efteruddannelse samt rum til at kunne implementere sin nye viden i dagligdagen.

– Jeg har fået tjenestefri med løn til selve undervisningsmodulerne og til eksamen, så jeg har haft rigtigt gode vilkår. Og det forpligter selvfølgelig også. Jeg vil gerne leve op til den tillid, jeg er blevet vist, selvom der selvfølgelig skulle prioriteres lidt – også i familien – når både aftener og weekender skulle bruges på at læse.

Samtidig føler Jannie Friis, at det længerevarende uddannelsesforløb har givet hende et kæmpe boost sammenlignet med kortere kurser, som efteruddannelse ofte består af.

– Man kan komme hjem fra et kursus og være helt høj og tænke ”det her skal vi bare implementere nu.” Men ofte viser det sig at være svært i praksis. Det, at mit forløb har kørt løbende over to år har givet mig en helt anden mulighed for at implementere det i praksis. Og man udvikler jo også sig selv undervejs i sådan et langt forløb.

Diplomuddannelsen bestod af et-to moduler per semester af tre ugers varighed. I ugerne imellem var Jannie Friis tilbage på arbejdet.

– Den form gjorde det meget let at kombinere skole og praksis. Når jeg kom på arbejde mandagen efter et modul, havde jeg allerede den nye viden med mig og tænkte på en anden måde.

Netop den dynamik har givet endnu en fordel i forhold til kortere efteruddannelseskurser, mener Jannie Friis:

– Jeg havde tid til fordybelsen, og den nye viden, jeg fik, kunne synke ind på en helt anden måde.

Sygehus-diplom vil give styrke

Som ene socialrådgiver på Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus oplever Jannie Friis, at både ledelsen og kollegerne respekterer hendes faglighed og rolle i afdelingen.

– Jeg oplever stor respekt for min faglighed, også fra ledelsen. Der er respekt for min brede viden inden for socialrådgiverfaget og for min viden fra familieterapeutuddannelsen.

Men fra hendes post som bestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforenings faggruppe for sygehussocialrådgivere ved hun, at flere socialrådgivere på både større og mindre hospitaler oplever et pres på deres faglighed – og jobsikkerhed – som følge af blandt andet kigger på, hvor man kan spare, så er det problematisk, at det for udenforstående er sværere at definere socialrådgiverens rolle på et hospital end det er at udpensle, hvad en læge eller en sygeplejerske laver. Derfor er det ofte en kamp for sygehussocialrådgivere at gøre opmærksom på deres rolle. Ikke over for kollegerne men over for udenforstående.

På den baggrund kigger Jannie Friis og resten af faggruppebestyrelsen nu mod Sverige, hvor der er planer om at etablere en efteruddannelse specifikt for sygehussocialrådgivere.

– Det vil give en masse ekstra viden om psykologi, sociologi, sygdomme og behandling samt mange af de elementer, jeg selv har fået via min familieterapeutuddannelse. Det er enormt interessant også i en dansk kontekst, hvor en diplomuddannelse specifikt for sygehussocialrådgivere kan være med til at styrke både faglighed og synliggøre den vigtige rolle, sygehussocialrådgiverne udfylder.

---

Inspiration fra Sverige

I Sverige har regeringen foreslået, at sundheds- og syghussocialrådgiverne (hälso- och sjukvårdskuratorer) får en efteruddannelsesmulighed – en overbygning til grunduddannelsen som socialrådgiver.

Josefine Johansson, som er professionsstrateg i Akademikerförbundet SSR – Dansk Socialrådgiverforenings svenske søsterorganisation – fortæller, at uddannelsen vil have fokus på, hvordan sygdom påvirker borgernes sociale situation og omvendt – og hvordan sygdom påvirker hele familien. Derudover skal der være fokus på krisesorg-arbejde, patientsikkerhed, erstatningssystemet samt lovgivning på sygedagpengeområdet.

Dansk Socialrådgiverforening og faggruppen for sygehussocialrådgivere følger arbejdet med stor interesse – og DS har inviteret Josefine Johansson til at holde oplæg på fagfestivalen Socialrådgiverdage i november.