Mig og mit arbejde: Edith Chenga Chamwi

Edith Chenga Chamwi arbejder på Kofoeds Skole. Hun bor sammen med sine to døtre i København.

Jeg er også uddannet socialrådgiver i Tanzania, hvor uddannelsen faktisk bygger på den nordiske model. Så mange af de metoder og for eksempel måden at tænke etik på, som jeg senere lærte på Metropol, havde jeg stiftet bekendtskab med på uddannelsen i Tanzania. Nogle gange havde man ikke gjort nok for at sætte den nordiske model ind i en afrikansk kontekst. For eksempel stod der i en af bøgerne noget med ”toppen af isbjerget” – det er altså svært at forestille sig, når man sidder i Afrika.

Jeg var engageret i studenterpolitik og blev senere den første kvindelige formand for sammenslutningen af socialarbejdere – det betyder noget for mig at skubbe og udvikle tingene, hvis jeg kan.

Jeg kom til Danmark i 2002, og min socialrådgiveruddannelse kunne ikke bruges her. Så jeg tog den danske uddannelse på Metropol, men havde svært ved at finde fast job, da jeg blev færdig. Så tænkte jeg: Hvad kan jeg gøre for at forbedre mine muligheder? Det blev en kandidatuddannelse fra Aalborg Universitet, og det hjalp. Jeg fik tilbud om undervisning, konsulentarbejde og alt muligt andet.

Jeg vil gerne bruge mit liv på at hjælpe med at forbedre andres liv. Jeg elsker det! Så jeg var ikke i tvivl, da jeg fik tilbuddet om jobbet i Modtagelsesafdelingen på Kofoeds Skole. Det er lige mig: Her kan jeg både rådgive, holde oplæg ude i verden om skolen og vores metoder – og jeg er blevet uddannelsesansvarlig. Det er jeg meget glad for. Det betyder meget for mig at kunne vejlede og inspirere studerende med det, jeg ved og har oplevet.

Borgerne giver mig god feedback på vores samtaler, hvor jeg gør meget ud af at bevidstgøre dem om den situation, de er i. Jeg bruger hænderne meget til at illustrere med, og jeg tegner, så det bliver tydeligt for dem, hvad de står i – og hvordan de kan handle på det. Det handler om empowerment.

I fritiden synger jeg gospel, og jeg synger SÅ højt. Det er en fantastisk form for terapi og en måde at komme af med frustrationer på. Det bruger jeg også overfor mine piger på 6 og 13 år. Hvis vi støder ind i problemer, så siger jeg: Lad os synge!