Mig og mit arbejde: Maike Goy

Maike Goy, sagsbehandler i Børn og Unge Handicap Teamet i Sønderborg Kommune.

Jeg er født og opvokset i Flensborg og har tyske forældre. De valgte at sende os børn i dansk børnehave og dansk skole. Så jeg er tosproget, og det gav så heldigvis mulighed for at arbejde i Danmark.

Jeg er uddannet kosmetolog i Tyskland, men efter nogle år kom jeg til at mangle noget at bruge hovedet til. Så jeg tog på højskole i Danmark, læste HF i Sønderborg og fik øje på socialrådgiveruddannelsen gennem et brobygningsforløb. Jeg var ikke altid superglad undervejs på studiet, fordi jeg indimellem syntes, at vi blev undervist i noget, der var for langt fra praksis. Men nu er jeg ude på den anden side – og er meget glad for mit fag.

Jeg var i praktik på børn- og ungeområdet, og jeg havde slet ikke set mig selv på handicapområdet. Jeg oplever, at handicap er et overset felt, og at mange tænker ”Det er kun børn i kørestol eller alvorligt spastisk lammede og så videre”. Men vi har langt flere sager med børn, der har psykiske diagnoser og andre komplekse udfordringer. Jeg blev tippet om stillingen, da jeg søgte job som nyuddannet for tre år siden, og det har jeg ikke fortrudt. Det er kommet bag på mig, hvor optaget jeg er blevet af det faglige. Jeg kan rigtig godt lide det juridiske aspekt, og der er meget kompleks lovgivning på handicapområdet.

I forhold til det sociale område kan lovgivning og vurderinger være rigtig tricky på handicapområdet. Tidligere har mange troet, at diagnosen er afgørende for, om man er omfattet af paragrafferne eller ej. Men vi kigger bredere på det: Vi vurderer funktionsnedsættelsen, og vi undersøger, hvor indgribende lidelsen er for familiens og barnets hverdag.

Jeg er lige kommet tilbage fra barsel, og før jeg gik på barsel bestod meget af mit arbejde i at udforme og give afslag. Det kan være rigtig svært for forældrene at forstå afslaget, så jeg bruger tid på at gøre det forståeligt for dem, hvorfor vi har besluttet det, vi har. Jeg prøver også at forklare begreber som kompensationsprincippet og sektoransvar.

Vi har mange ressourcestærke forældre, så en del sager ender i Ankestyrelsen og hos lokalpolitikerne. Vi får hug i pressen, og jeg har prøvet at få hængt en afgørelse ud på Facebook. Det var ikke særligt sjovt, for jeg må jo ikke udtale mig. Og journalisterne udelader også ofte afgørende detaljer, som har betydning.

Min fritid er de seneste mange måneder gået med familietid med min mand og min lille søn. Det er rigtig dejligt. Vi går ture, tager i svømmehallen, og jeg mødes med mødregruppen. Selv om jeg har haft barsel, så har jeg ikke kunnet lade være med at følge med i principafgørelser fra Ankestyrelsen. Det er godt at være opdateret.