Mig og mit arbejde: Anja Lund

Anja Lund er koordinerende sagsbehandler i Integrationsafdelingen, Roskilde Kommune. Bor i Odsherred. Er mor til tre børn.

Jeg er egentlig uddannet dyrepasser, men jeg pendlede til arbejde, og da jeg blev mor, passede det ikke så godt mere. Så blev jeg asylcentermedarbejder hos Røde Kors, var omkring socialpædagogiske opholdssteder og vendte så tilbage til Røde Kors. Mens jeg var der, faldt jeg og slog min skulder. Da asylcentrene lukkede, betød skulderskaden, at jeg ikke kunne vende tilbage til det fysiske arbejde som dyrepasser, og jeg blev tilbudt revalidering.

Havde jeg kunne vælge helt frit, så havde jeg nok måske valgt jura. Jeg kan godt lide at nørde med, hvad der kan lade sig gøre, og jura er jo en måde at forsøge at skabe orden på. Men jeg skulle vælge fra flaskehalslisten, og det blev socialrådgiverstudiet. Det var et ret velovervejet valg, for det rummede både  det sociale arbejde, jeg havde lavet en del af, og så jura.

Jeg har været meget glad for det. Jeg læste på den interkulturelle linje i København, og det flugtede godt med det, jeg havde beskæftiget mig med. Det gav mig en indsigt i for eksempel migration og kulturopfattelser, så kom vi til gengæld ikke meget i dybden med eksempelvis misbrugsproblematikker.

Jeg var i praktik i Odsherred Kommune i en integrationsafdeling, og jeg holder af den mangfoldighed, der ligger i de mange forskellige folk, man møder. Jeg har været både i Odsherred og nu i Roskilde, og arbejdet har været organiseret, så det har været en blandet flok borgere, aldersmæssigt, uddannelsesmæssigt – og på meget forskellige stadier af arbejdsparathed. Den variation kan jeg rigtig godt lide. Der er den unge mand på 18 år, hvor man snakker byggesten til uddannelse og i den anden ende kvinden i 70’erne, der har brug for hjælp i hjemmet.

Jeg startede på kandidatuddannelsen for fem år siden. Jeg havde i et stykke tid gået og puslet med, om jeg kunne få viden på en anden måde og se på tingene med andre briller. Så skete der ting i mit liv – sygdom og dødsfald i den nærmeste familie – som viste mig, at man ikke skal vente på det rigtige tidspunkt, for det kan ende med at være for sent. Så jeg tog springet og begyndte at læse. Jeg kom tilbage til min afdeling, da jeg skulle skrive speciale, og jeg fik en god aftale om at gøre det, mens jeg arbejdede. Men den ene overspringshandling tog den anden, og jeg fik aldrig lavet det speciale. Selv om jeg ikke blev færdig, så fik jeg meget med alligevel. For eksempel hvis der kommer nye rapport eller ny viden på et område, så er jeg anderledes kritisk: Hvordan har de undersøgt det? Hvordan hænger det sammen? Passer konklusionerne?

Jeg har et barnebarn på 9 år. Da jeg fik ham, havde jeg ikke lige overskud til at være løssluppen bedstemor, for jeg havde selv en otte-årig – men det kan jeg heldigvis være nu. Ellers går min fritid med veninder, bøger, serier på Netflix, en tur i biografen – og gerne en cykeltur, så jeg får mig rørt efter de lange ture i bil til jobbet. Det er skønt med vind i ansigt og hår – og at nyde den smukke natur på Odden.