Mig og mit arbejde: Christine Sarka

Det har altid været beskæftigelsesområdet, der har optaget mig. Dengang jeg begyndte for 15-17 år siden, kunne jeg også bevilge enkeltydelser og sociale indsatser, og det var i det hele taget mere helhedsorienteret.

Efter nogle år blev jeg fagspecialist, og den position passer mig godt, for man har både ansvar og indflydelse. Man har ansvar for den faglige linje, lovfortolkning, implementering af ny lovgivning og retningslinjer. Og man kan være med til at finde en vej for, hvordan man skaber de gode indsatser, selv om økonomi, politiske mål og stærk styring kan spænde ben.

Jeg er optaget af at nørde jura – når det har et formål. Der jo en enorm kompleksitet i lovgivningerne, og jeg har fået indblik i og godt kendskab til både sundhedssystemet og serviceloven – udover lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Så nogle gange kan jeg få ting til at lykkes, som ellers ser sort ud. Og jeg kan se, hvor loven kan bøjes lidt og finde smuthuller til en ny type indsats.

Ude i praksis på beskæftigelsesområdet har jeg arbejdet meget på at få sagstallet ned og på, at man arbejder så helhedsorienteret som muligt. Beskæftigelsesindikatorprojektet viser, at det har stor betydning, at sagsbehandleren tror på, at borgeren kan komme i job. Det betyder, at sagsbehandleren skal få øje på noget af det, der ikke er åbenlyst. Hvis du skal det, så skal du kende virksomhederne og borgeren, og det kræver, at du har viden hele vejen rundt. Så sagsbehandleren skal både være jobkonsulent, mentor og myndighed.

For nogle år siden tog jeg en kandidatgrad, og siden 2012 har jeg ved siden af mine jobs været selvstændig konsulent for akademiske a-kasser. Jeg kan bruge min viden fra jobcentrene til at skabe bedre indsatser for medlemmerne og omvendt.

Siden februar har jeg været socialpolitisk konsulent i FOA. Jeg er fagspecialist for de 38 lokalafdelinger, der har medarbejdere, der arbejder med sociale sager, og så er jeg med til at skabe politik: FOA har en del indflydelse og bliver hørt i lovgivningsarbejdet.

Så noget af jobbet er også at mødes med politikere og prøve at skabe debat og påvirke. Det betyder noget for mig at havde indflydelse.

Jeg er med i redaktionen af Dansk Socialrådgiverforenings tidsskrift Uden for nummer. Jeg tænkte: Det er en udfordring, og det kan også være med til at åbne nye veje, og jeg er ikke færdig med at prøve de mange forskellige veje af endnu. I dag er jeg også glad for det, fordi jeg holder kontakten til forskningsmiljøet og den akademiske verden på ret højt niveau.

Jeg elsker min fritid, og jeg er god til at finde ”lommer” til at rejse, se smalle film, høre musik, se udstillinger og bare gå på café og nyde stemningen i København.