Mig og mit arbejde: Maia Madsen

Maia Madsen er myndighedsrådgiver på ungeområdet i Horsens Kommune.

Jeg har altid vidst, at jeg skulle lave noget med mennesker. Ved et tilfælde hørte jeg om ’det der socialrådgiver’- og så tænkte jeg: Det prøver jeg.

Jeg er selv vokset op med skilsmisse og misbrug tæt inde på livet. Og jeg havde udfordringer følelsesmæssigt som teenager og var hele turen igennem med psykologhjælp og så videre. Det er ikke en faktor, der gør, at jeg kan gøre en forskel, men det har givet mig en forståelse for den kompleksitet, der er i sagerne – og de udfordringer, mange borgere kommer med. Jeg havde en lærer, der sagde til mig: Nu skal du ikke tro, at du kan redde verden. Det vil jeg heller ikke. Men jeg vil gerne skabe gode forandringer.

Jeg er uddannet januar 2016 og har faktisk både været i praktik i Horsens Kommune og blev ansat som ny-uddannet. Mens jeg læste færdig, fik jeg også en masse gode opgaver. For eksempel var jeg ansat i to timer til at passe akut-anbragte tvillinger under samvær, og jeg var også inde og hjælpe, da man overgik til at arbejde papirløst.

Jeg tror, at det var, fordi jeg var kendt i huset, at jeg som kun 23-årig og ny-uddannet fik et vikariat i vores modtagelse. Det indebar for eksempel vagt en gang om ugen, hvor man tog imod alle indkomne underretninger, kategoriserede dem, og i øvrigt også tog sig af akutte henvendelser fra politiet, pædagoger eller lignende. Jeg var glad for at være der, og jeg var der i halvandet år i vikariater. Jeg søgte ikke faste stillinger, fordi jeg tænkte, jeg var for ung.

Min nuværende afdelingsleder spurgte, om jeg ville komme op og arbejde i ungeteamet. Først sagde jeg nej. Den gang troede jeg, jeg skulle til København og bo med min kæreste. Men vi vendte hjem til Jylland, og så kom der en fast stilling – og jeg kunne bare mærke, at det var rigtigt med de unge.

I dag arbejder jeg med unge, hvor man har vurderet, at der er brug for langvarig støtte. Vi sidder alle sammen med hele paletten – både med anbringelser, efterskole og almindelig dagforanstaltninger. Jeg har mange piger med personlige og følelsesmæssige udfordringer, og mange med ADHD og autisme.

Det har været en god dag, hvis jeg føler, at jeg har haft betydning, og jeg har ændret noget. Jeg har haft familier, der siger: ’Vi kan mærke, at du vil os, og du gør noget’. Det bliver jeg meget glad for. Det betyder også meget, at samarbejdet rundt om den unge fungerer. Det brænder jeg for at få til at virke.

Vi har købt et hus i Odder, som vi selv har renoveret. Det har været en kæmpe opgave – også større, end vi troede. Og så er vi meget glade for at rejse, så indimellem har vi bare forladt renoveringsprojektet og rejst i flere uger. Min morfar nåede jorden rundt – på nær Australien. Det vil jeg også. Jeg skal giftes lige om lidt, så vi kigger på en bryllupsrejse til Fransk Polynesien.