Mit job har betydet alt for det liv, jeg har fået i Danmark
UDDRAG AF BOGEN ”HJEMLAND” Reza er født i Iran og kom til Danmark som 35-årig sammen med sin kone Sudi og deres tre små børn i 1986. Reza er uddannet filmfotograf i Iran – og har i 25 år arbejdet som filmfotograf på TV2. Sudi er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske i Danmark. Reza er en af de syv flygtninge, der fortæller deres historie i socialrådgiver Tove Holmgårds nye bog ”Hjemland”. Vi bringer et redigeret uddrag af Rezas fortælling.
Det var et held for os, at de startede projektet i Herlev, for det betød, at vi, efter at have boet to år på Vesterbro, fik tilbudt at flytte til et lejet rækkehus i Herlev Kommune. Når man er ny i landet, vil man jo helst være inde i København frem for at flytte uden for byen, så vi var lidt skeptiske i starten. Men vi havde ikke andre muligheder, og det var meget bedre boligforhold, med bedre plads, og et bedre miljø for børnene at vokse op i.
Vi flyttede ind i det lille rækkehus, og det var et helt fantastisk område. Folk var utroligt søde og rare, og vi var rigtig glade for at bo der. Vi lærte hurtigt naboerne at kende, og vi havde det rigtig godt i de ti år, vi boede der, indtil vi købte vores eget hus lige ved siden af i det samme område.
Da vi flyttede til Herlev, fik vi en kontaktperson, som også selv boede i området. Han stod klar på parkeringspladsen og modtog os. Vi vidste jo ikke, hvad en kontaktperson var, men han kom hele tiden og spurgte: “Har I brug for noget? I kommer bare, hvis der er noget, I skal have hjælp til.” Det var en rigtig stor hjælp for os. Han og hans kone var helt fantastiske mennesker. De var utroligt åbne og inviterede os også hjem til sig. De hjalp os meget i starten, og vi har stadigvæk kontakt med hinanden, her næsten 30 år efter.
Ville arbejde som filmfotograf
Da de spurgte mig, hvad jeg ville arbejde med, fortalte jeg, at jeg var uddannet som fotograf og gerne ville arbejde med mit fag. De svarede: “Reza, det er bedst, hvis du tager en anden uddannelse.” Det var jeg slet ikke klar til. Jeg havde alle mulige svære tanker i mit hoved, og jeg var 36 år gammel. Jeg kunne ikke starte forfra. Så jeg prøvede at overbevise dem om, at jeg ville blive meget dyrere for samfundet, hvis jeg skulle gå i gang med at tage en ny uddannelse. Jeg sagde: “Bare send mig ud i min branche, det behøver ikke at være som fotograf, jeg kender den her branche ud og ind.” Men de rystede på hovedet og svarede: “Bare glem det Reza, der er ingen muligheder. Det kan du ikke.”
Gennem forskellige folk kom jeg i kontakt med nogle mennesker, som lavede lokal-tv. De var rigtig søde og hjalp mig i gang, og jeg arbejdede gratis for dem. Gennem dem fik jeg endnu flere kontakter, og jeg lærte flere mennesker i branchen at kende.
Fik praktikplads på TV2
Efterhånden blev jeg lidt træt af de her mindre opgaver, som jeg ikke tjente noget på, økonomisk, og jeg ville gerne have et rigtigt job. På det tidspunkt var vi flyttet til Herlev, og der blev lavet en aftale om et møde med jobkonsulenten i kommunen. På mødet fortalte jeg ham, at jeg har den og den uddannelse, og jeg har vundet priser for mit arbejde, og jeg viste ham mine papirer. Jeg spurgte ham, om de ville hjælpe mig med at finde et job som fotograf. Han svarede: “Jeg vil gerne prøve, men du må gå hjem og skrive et CV over alt det, du har lavet, så vi kan se, hvilke erfaringer du har. Han har senere fortalt mig, at han ikke rigtig troede på det dengang. Der kommer jo nogle flygtninge hertil, som siger, at de er elektrikere, selv om den eneste erfaring, de har, er at hænge lamper op hjemme i stuen. Først tænkte han, at jeg var én af den slags, og han regnede ikke rigtig med, at der var nogen chancer for, at jeg kunne få et job som fotograf.
Men jeg afleverede et CV til ham, og en uge efter ringede han til mig og fortalte, at jeg skulle til samtale på TV2 Lorry. Jeg fyldte min taske, med alt det jeg havde lavet, og tog derhen. Jeg kom ind på chefens kontor, og han kiggede på mig og smilede. Under samtalen snakkede han med sin tekniske chef, som først sagde: “Jamen vi har jo ikke brug for flere folk.” Men chefen sagde: “Vi prøver, han er fra kommunen, og det vil sige, at han er gratis.” Så jeg fik chancen for at starte hos dem i en slags praktik i tre måneder.
Jeg begyndte med at bære stativer for fotograferne, så fik jeg lov til også at sætte lys, og efterhånden kunne de se, at jeg kendte til det hele. Efter halvanden måneds praktik fik jeg lov til at filme selv, og den sidste måned fik jeg også lov til at være med som fotograf. Det største problem var, at mit danske sprog overhovedet ikke var godt, og jeg måtte derfor arbejde endnu hårdere end de andre. Hvis jeg skulle lave fem billeder, lavede jeg for en sikkerheds skyld 15 billeder for at være helt sikker på, at jeg ikke manglede noget.
”Reza, dit sprog er ikke godt”
En dag kaldte chefen mig ind på kontoret og sagde: “Reza, dit sprog er ikke godt.” Jeg havde lavet nogle fejl i arbejdet på grund af mit sprog, for jeg misforstod nogle gange, hvad de mente.
Men samtidig er det vigtigt at huske, at det jo var her på arbejdspladsen, at mit sprog virkelig blev bedre. Jeg begyndte at gå hjem og læse aviser og høre nyheder, og jeg talte med danskere og fik øvet mig hver dag. Efterhånden blev mit sprog bedre og bedre, og til sidst var det så godt, at jeg kunne gå alene ud og filme og stille de spørgsmål, som journalisterne havde forberedt til mig.
Efter de tre måneders praktik sagde chefen, at de gerne ville have mig, men at der ikke var noget budget til en ansættelse. Derfor kontaktede de kommunen, som accepterede at betale mindsteløn til mig i de næste seks måneder.
Da der var gået fire måneder, var der to af fotograferne, som sagde op, og jeg blev fastansat i en helt almindelig stilling. Det var helt fantastisk! Jeg var så glad, at jeg slet ikke kan beskrive det. Det job har betydet alt for det liv, jeg har fået i Danmark.
”Hjemland” af Tove Holmgaard Sørensen, forlaget EgoLibris. Teksten er et redigeret uddrag af Rezas fortælling i Tove Holmgård Sørensens bog ”Hjemland”. Uddraget bringes med tilladelse fra Forlaget EgoLibris, som har udgivet bogen.