Når det hårde og bløde er hinandens forudsætninger

– Er vi på vej i en ny ideologisk retning i forhold til den måde, som vi driver Kriminalforsorgen på? Hvad er egentlig holdningen på bjerget til det arbejde, vi udfører? Er det sociale arbejde på vej til at blive nedprioriteret, eller hvorfor tales der så meget om sikkerhed, våben, hegn, bander vold og trusler, og måske lidt mindre om, hvad der sker, når afsoningen er slut. Hvad betyder det for jer – og for mig?

Sådan lød velkomsten fra direktør i Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde, til de cirka 25 socialrådgivere, som sad klar ved det lange bord i lokalet i Dansk Socialrådgiverforenings sekretariat i Toldbodgade i København i slutningen af oktober.

Det var faggruppen Kriminalforsorgen, som stod bag arrangementet ”Kom og mød direktøren” – og der havde været et tilsvarende arrangement i Fredericia. Der er omkring 400 socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, og de arbejder primært i Kriminalforsorgen i Frihed (KiF), men der er også nogle af dem, som arbejder i fængslerne.

Mange socialrådgivere oplever, at deres resocialiserende arbejde bliver nedprioriteret til fordel for sikkerheden, og at der er for lidt fokus på deres arbejdsvilkår. Det blev der også sat ord på under debatmødet.

Færre – men værre

Det er ikke grebet ud af den blå luft, når et portræt af Thorkild Fogde i forbindelse med hans tiltrædelse som direktør for Kriminalforsorgen tilbage i 2017 bærer overskriften ”Den snakkesalige vestjyde rykker i fængsel”. Under sin præsentation af sig selv, pointerede ham, at han ikke skulle stå og tale uafbrudt – selv om han var lyttende, var der ikke mange se kunders pause undervejs i hans analyse af situationen i Kriminalforsorgen.

– Når det drejer sig om antallet af folk, der kommer i fængsel, så er vi inde i en rigtig god udvikling, hvor færre personer kommer i fængsel. Når vi får færre hoveder ind i fængslerne, hvorfor er der så flere afsoningsmåneder? De, der kommer ind, sidder længere. Selv om vores kundegruppe er nedadgående, så er vores opgavevolumen altså opadgående. Det skyldes, at den type kriminalitet, der begås, er grovere, og med det følger strafskærpelser og ekstra politiindsats.

Sikkerhed og resocialisering

Den seneste politiske aftale om Kriminalforsorgens økonomi fra 2018-2021 har fokus på, at sikkerheden i fængslerne skal øges ved forskellige konkrete tiltag og flere fængselsbetjente. Dansk Socialrådgiverforening har kritiseret aftalen for ikke at have samme fokus på de ansatte, som tager sig af den resocialiserende indsats. Heriblandt socialrådgivere, som arbejder for, at de indsatte ikke falder tilbage i kriminalitet efter løsladelse.

Thorkild Fogde pointerede, at politikere agerer ud fra den virkelighed, de oplever, og derfor skal kurverne over vold og trusler mod medarbejderne samt et for højt sygefravær knækkes.

– Før de tre kurver er knækket, kan vi ikke for alvor komme ordentlig i gang med at snakke om de andre ting, herunder det resocialiserende arbejde. Hvis sikkerheden i fængslet halter, så bliver der ikke sendt nogen ud og spille fodbold eller ud i resocialiserende programmer. Sådan er nødvendighedens lov i et fængsel. Betyder det så, at socialrådgivere er en uddøende race i Kriminalforsorgen? Nej. Det hårde og det bløde er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger, så jeg vil egentlig hellere tale om helhed frem for balance. Man skal i kriminalforsorgen både kunne være blød og hård.

Mere evidens i resocialisering

En socialrådgiver pointerede, at det er vigtigt at kunne tilbyde mange former for resocialiserende indsatser.

– Vi er måske det eneste fornuftige menneske, de indsatte har mødt i hele deres liv. Nogle gange er succeskriteriet med en misbrugsbehandling, at de overlever en afsoning. Derfor kan det være svært at måle på succes. Og det er ikke handleplanen, der gør forskellen, men at vi har tid til at kigge dem i øjnene og tale med dem.

Thorkild Fogde efterlyste mere evidens og opfølgning på den resocialiserende indsats.

– Jeg er ikke uenig, og det er måske derfor, at jeg har så stor respekt for jeres profession. Fordi I magter at række ud til folk, som andre måske skal tage sig sammen for at gøre. Jeg har stor respekt for, at I påtager jer den opgave. Derfor vil jeg gerne, at vi sammen synliggør virkningen af det, vi gør, og laver mere effektmåling. Og hvis succeskriteriet for en misbrugsbehandling er at overleve afsoningen, så skal vi turde sige det højt.

I samme kontekst, var der flere socialrådgivere, som gjorde opmærksom på, at de ikke ønskede at blive kategoriseret som ”bløde”.

– Vi bliver tudet ørerne fulde af, at vi giver de dømte den ene chance efter den anden. Det kan der være alle mulige årsager til, og når vi så kommer og er konsekvente i forbindelse med, at en prøveløsladt ikke overholder sin ”mø depligt, så får vi ofte at vide af ledelsen, at det ikke er nok til at genindsætte dem – hvorfor er det så vi skal sidde og true med, at de bliver genindsat?

Thorkild Fogde var overrasket over den tilbagemelding.

– Hvis jeres oplevelse er, at nødvendige genindsættelser bremses uden klar begrundelse, er der helt klart noget, som skal laves om i systemet. Så må vi have tydeligere og mere konsekvente regler, sagde han og fortsatte:

– Det indgår som en del af flerårsaftalen, at vi til næste år skal se nærmere på hele den måde, vi administrerer tilsynsområdet på i den frie forsorg. Er det effektivt, evidensbaseret og konsekvent – og hvis ikke, hvad kan vi gøre ved det?

For højt arbejdspres

Flere socialrådgivere påpegede, at sygefraværet i Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) ikke handler om vold og trusler, men om arbejdspres, og de henviste til Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse af socialrådgivernes arbejdsmiljø i Kriminalforsorgen fra 2017.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 57 procent af socialrådgiverne i Kriminalforsorgen oplever, at de har tidsfrister, som er svære at overholde. Knap halvdelen af de adspurgte har ofte eller altid svært ved at nå arbejdsopgaverne, 40 procent oplever besværlige arbejdsgange og 26 procent svarer, at de ikke kan udføre arbejdet i en tilfredsstillende kvalitet

Thorkild Fogde var enig i, at når det kommer til sygefravær i for eksempel KiF, så spiller ledelse og arbejdsmiljø formentlig en større årsag end reaktionerne fra tilsynsklienterne. Og der blev også spurgt ind til, hvad han vil gøre ved det relativt høje sygefravær i Kriminalforsorgen.

– Det er nødvendigt at erkende, at der er forskellige årsager til sygefraværet forskellige steder i organisationen. Men hvis jeg skal nævne én central faktor, så handler sygefravær om ledelse. Og ledelse, som ikke sætter ind over for sygefravær udøver ikke ledelse.

Og efter en kort pause tilføjede han:

– Et godt arbejdsmiljø handler også om synlighed og gennemsigtighed i forhold til at vise, at det nytter noget. For det at lykkes er måske den allerstærkeste drivkraft bag et godt arbejdsmiljø.

Læs om DS’ faggrupper på socialraadgiverne.dk/faggrupper