Ny praksis kræver konkret vurdering af tilknytning til Danmark

Ankestyrelsens nye praksis omhandler danske statsborgere, som hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus i Danmark.

JURASPALTEN: Ny praksis om integrationsydelse til danske statsborgere efter ophold i et andet EU/EØS-land kræver konkret vurdering af den danske statsborgers tilknytning til Danmark ved afgørelsen om forsørgelsesgrundlaget. Ankestyrelsen har i afgørelse P 103-16 fastlagt en ny praksis om ret til integrationsydelse samt uddannelses- og kontanthjælp for danske statsborgere, som efter ophold i et andet EU/EØSland, vender tilbage til Danmark.

Den hidtidige fortolkning har været, at en dansk statsborger, som ikke opfylder opholdskravet i AKL § 11 stk. 3 – det vil sige ikke har opholdt sig i Danmark i minimum syv år inden for de seneste otte år, skal modtage integrationsydelse.

Undtaget herfra er danske statsborgere, som efter EU-retten, har opnået arbejdstagerstatus i Danmark – det vil sige, at de har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter deres tilbagevenden til Danmark jf. AKL § 11 stk. 4 og A 34-06. Danske statsborgere omfattet af denne undtagelse har derfor ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Den nye praksis

Ankestyrelsens nye praksis omhandler danske statsborgere, som hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus i Danmark, og hviler på et svar fra ministeren til Folketinget. Den nye praksis indebærer, at der skal foretages en konkret vurdering af den danske statsborgers tilknytning til Danmark ved afgørelsen om forsørgelsesgrundlaget.

I denne sammenhæng kan der blandt andet lægges vægt på personens samlede ophold i Danmark i forhold til andre EU/EØS-lande, beskæftigelse eller øvrige økonomiske bånd til Danmark, nære familiemedlemmer i Danmark, gennemført grundskole og/eller uddannelse i Danmark, danskkundskaber og andre sociale bånd til Danmark.

Tre konkrete sager

I de tre sager i afgørelse P 103-16 fik personen i sag nr. 1 kontanthjælp, idet pågældende var 56 år, havde haft ophold i et andet EUland som studerende i to år og havde gået i dansk grundskole.

I sag nr. 2 fik personen ret til kontanthjælp, idet pågældende var 49 år, havde haft ophold i et EU-land i seks år, og inden sin afrejse fra Danmark havde været selvstændig erhvervsdrivende i fire år. Herudover var personen indrejst i Danmark med sit barn på to år, som havde haft ophold i Danmark siden. Endelig havde personen afsluttet folkeskolen og gymnasiet i Danmark.

I sag nr. 3 havde personen ret til integrationsydelse, idet pågældende var 32 år og havde haft ophold i et andet EU-land i 24 år. Pågældende havde opholdt sig det meste af sit liv i et andet EU-land, og havde ikke gået i skole eller haft beskæftigelse i Danmark.

Læs P 103-16 fra 20. december 2016 og A 34-06 på www.ast.dk under ”Søg efter principafgørelser” og udlændinge-, integrations- og boligministerens svar til til Folketinget (Johanne Schmidt-Nielsen (EL)) fra 21. oktober 2016 på ft.dk.

Jannie Dyring er cand.jur., ph.d. og mediator (MMCR), juridisk rådgivning-, konsulent- og kursusvirksomhed.