Nyt nævn for unge kriminelle strider mod faglig viden
LEDER Regeringens udspil mod ungdomskriminalitet risikerer at modarbejde målsætningen om mindre kriminalitet blandt unge.
Man må spørge regeringen, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at indføre et nyt system, når kriminaliteten blandt de 10 til 17-årige de seneste ti år er faldet støt. Alt tyder på, at det sociale arbejde med denne gruppe af børn og unge er en succes.
Derfor lader det til, at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er på vildspor med deres udspil om, at børn ned til 10 år, der mistænkes for kriminalitet, skal møde for et domstolslignende nævn. I nævnet vil der sidde en dommer, en repræsentant for politiet og en børnesagkyndig. Nævnet skal alene på baggrund af politiets mistanke træffe afgørelse om at iværksætte et ”forbedringsforløb” på to år. En afgørelse, der skal træffes uden en forudgående § 50 undersøgelse, da den ifølge udspillet ”effektueres væk”.
Barnet – eller familien – har ingen advokat med sig og kan ikke klage over afgørelsen. Som en del af forbedringsforløbet kan barnet modtage alle kendte sociale foranstaltninger, herunder ophold på en sikret institution, hvor sikkerheden ifølge udspillet skal skærpes med 24 timers overvågning, lås på døre og udvidet ret til kropsvisitation og magtanvendelse. En institutionsform, som minder meget om et fængsel.
Vi har rejst massiv kritik af udspillet. For det første, fordi der ingen faglig evidens er for, at dette udspil vil have en gavnlig effekt på de børn, som det hele handler om. Tværtimod. Hvis børn skal ændre livsbane, så er opdragelse og muligheden for at opbygge relationer til troværdige voksne, som de kan betro sig til, afgørende.
Men i det nye system vil der primært blive fokus på skyld, fordi børnene formentlig vil opfatte det pålagte ”forbedringsforløb” som en straf. På intet tidspunkt i dette forløb vil barnet opleve et incitament til at åbne sig, og dermed give os mulighed for at forstå baggrunden. Ligger der mobning, gruppepres eller anden årsag bag deres handlinger? Og da paragraf 50-undersøgelsen ikke skal udarbejdes, er det heller ikke et forhold fagpersoner eller systemet selv vil undersøge.
For det andet er der sket et stort skred i barnets retssikkerhed. De møder som nævnt ikke en advokat eller repræsentant, som taler deres sag. Og de kan ikke klage over det toårige forbedringsforløb.
Regeringens lovforslag er blevet mødt med en strøm af kritiske og bekymrede høringssvar – også fra Dansk Socialrådgiverforening. Vi kan ikke se det på anden måde end, at den kriminelle lavalder i praksis er sat ned til 10 år, og det vender vi os klart imod.
Så min opfordring til politikerne er: Lyt til fagfolk på området og sats på mere af det, vi ved virker bedst i arbejdet med udsatte og kriminalitetstruede unge.
Majbrit Berlau er formand for Dansk Socialrådgiverforening
Læs DS’ høringssvar på socialraadgiverne.dk/fag-og-debat/hoeringssvar