Nyt om ungdomskriminalitet og børne- og ungepålæg

Folketinget havde op til årsskiftet travlt med at vedtage flere nye love – og nogle af dem er allerede trådt i kraft. Det gælder den nye lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som blev fremsat den 26. oktober og vedtaget den 18. december til ikrafttræden 1. januar. Det er en kort periode især i betragtning af hvor store ændringer, der er tale om.

Med reformen oprettes dels ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager om børn og unge fra 10 til 17 år mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet (begået efter 1. januar), og en ny ungekriminalforsorg, som skal føre tilsyn med efterlevelsen af nævnets afgørelser i samarbejde med kommunerne.

Det er efter loven kommunerne, der skal levere både det nødvendige undersøgelsesarbejde til nævnet, herunder de nye unge-undersøgelser inden for en frist af tre uger, og de indsatser, som nævnet træffer afgørelse om.

Servicelovens regler er således også blevet ændret, så der gælder samme rettigheder og krav for nævnenes som for kommunernes afgørelser, herunder økonomisk støtte til forældrene, krav til indholdet af døgntilbud og tilbud om støtteperson til barn og forældre under anbringelse.

Børne- og –ungepålæg uden børnefaglig undersøgelse

I samme ombæring er også reglerne om forældre- og ungepålæg ændret. For det første præciseres det, at kommunen ikke skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse inden afgørelse om pålæg. Dette har der været tvivl om, idet kravet om undersøgelse har været forudsat i ministeriets vejledning på området, samtidig med at Ankestyrelsen tidligere har udsendt et hotline-svar, som går i den modsatte retning.

For det andet ændres betegnelsen på ungepålæg efter servicelovens § 57b til ”børne- og ungepålæg”, idet det kommer til at omfatte børn ned til 10 år.

For det tredje ændres det hidtidige krav om ”kriminalitet af et vist omfang eller grovhed” således, at mistanke om overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven i alle tilfælde vil være en indikation på, at barnets eller den unges udvikling kan være i fare.

For det fjerde præciseres det, at barnet kan pålægges at lave samfundsnyttigt arbejde, og endelig skal kommunerne, når det er relevant, straks underrette politiet, hvis barnet eller den unge ikke overholder et pålæg, med henblik på, at politiet bistår til at hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvor børne- og ungepålægget skal opfyldes.

Læs mere om Lov nr. 1705 af 27/12 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (L84) og Lov nr. 1720 af 27/12/2018 (L85) på www.ft.dk.

Idamarie Leth Svendsen er lektor på Københavns Professionshøjskole