OK18: Sådan forbereder vi os på konflikt

Vi har spurgt tre tillidsrepræsentanter, hvad de mener om en eventuel storkonflikt på det offentlige område? Deres arbejdsplads er udtaget til konflikt, så hvordan forbereder de sig? Og hvilke konsekvenser vil konflikten få for borgerne?

Gitte Weitling, tillidsrepræsentant for 45 statsansatte socialrådgivere i Socialstyrelsen

Hvad er din holdning til en eventuel storkonflikt på det offentlige område?

– Den overvejende holdning er, at vi helst vil undgå konflikt, så der er ikke nogen af os socialrådgivere, som synes, at situationen er helt fantastisk. Vi mener, at vi udfører et vigtigt stykke arbejde, som vi gerne vil fortsætte med.

– Når det er sagt, så er vi derhenne, hvor bægeret er ved at være fyldt. Moderniseringsstyrelsen er ikke sådan at danse moderne med.

Vi har i de senere år i stigende grad oplevet en skærpet retorik og en holdning til offentligt ansatte, som ikke er ønskværdig. Eksempelvis blev vores tre kutymefridage i forbindelse med jul, nytår og grundlovsdag inddraget uden lønkompensation, hvilket er en klar forringelse.

Hvordan forbereder du og dine kolleger jer på konflikt?

– Vi forsøger at svare på de mange spørgsmål, der kommer fra kollegerne – godt hjulpet af Dansk Socialrådgiverforening. Vi har indkalder til klubmøde senere i marts, når vi ved mere om situationen.

– Til daglig har vi et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter fra de øvrige organisationer i Socialstyrelsen, og i den her situation er vi rykket tættere sammen. Vi mødes jævnligt og udarbejder blandt andet en guideline til de af vores kolleger, som ikke vil være omfattet af en eventuel konflikt, hvor vi præciserer, hvilke former for arbejde, der er konfliktramt.

Hvilke konsekvenser vil konflikten få for borgerne?

– Socialrådgivernes arbejde består i primært at rådgive og vejlede kommuner og udvikle projekter – og løsningen af mange af disse arbejdsopgaver får under en eventuel konflikt blot lov at vente på at blive løst.

– Der er primært et center i Socialstyrelsen, hvor der i høj grad er borgerkontakt og kontakt med socialrådgivere i kommunerne og et center, hvor der er aktuopgaver. Nogle steder vil der blive oprettet konfliktbredskab, men vi forventer, at VISO, som har en telefonrådgivning med daglig åbningstid, i høj grad vil blive ramt under en eventuel konflikt.

Steen Højer, tillidsrepræsentant for 16 regionalt ansatte socialrådgivere på Aarhus Universitetshospital

Hvad er din holdning til en eventuel storkonflikt på det offentlige område?

– En storkonflikt vil være uheldig for alle parter og ikke mindst for borgerne/patienterne. Den vil ramme rigtig mange mennesker, og det er en skam, at man ikke kan blive enig via dialog.

– Samtidig synes jeg, at arbejdsgiverne har sat nogle urealistiske store krav til, hvad de vil have ud af forhandlingerne. Det er en uforskammet og ikke særligt seriøs måde, de har grebet forhandlingerne an på. Fortsætter de den stil, må en storkonflikt for mig at se være uundgåelig.

Hvordan forbereder du og dine kolleger jer på konflikt?

– Jeg har først lige (6. marts, red.) fået beskeden om, at vi er udpeget til at strejke, hvis det bliver aktuelt. Så nu gælder det om at få et overblik over alle de forskellige regler og få det meldt ud til kollegaerne. Det er vigtigt, at alle medlemmer af DS ved, hvordan situationen er, hvis det ender med konflikt.

– Samtidig er dette også en god mulighed for at vise de socialrådgivere, som ikke er medlemmer af DS, at deres løn og arbejdsforhold ikke bare kommer af sig selv, men er noget, der skal forhandles hjem. Det er derfor vigtigt, at vi har en stærk fagforening. Det budskab vil jeg gerne have ud til alle mine kolleger.

Hvilke konsekvenser vil konflikten få for borgerne?

– På Aarhus Universitetshospital, hvor socialrådgiverne sidder i forskellige specialfunktioner, vil en konflikt gå ud over patienterne, som typisk er meget syge. Det vil ramme forældre til syge børn, der selv skal finde ud af hvilke rettigheder, de har, hvilket i sig selv kan være vanskeligt.

– For patienterne i respirationscentret vil der ikke blive lavet nye samfinansieringsaftaler mellem kommunerne og Regionen i den konflikt ramte periode. Uden en sådan aftale vil behandlingstilbuddet blive dyrere for Regionen. Samtidig vil den respiratoriske overvågning og den personlige pleje skulle udføres af forskellige personer, hvor det før var en og samme person. Sådan kunne jeg blive ved – så alt i alt er det en sårbar gruppe der bliver ramt.

Emmy Vad Sørensen, tillidsrepræsentant for ca. 25 kommunalt ansatte socialrådgivere, Jobcenter Gribskov, arbejdsmarkedsområdet

Hvad er din holdning til en eventuel storkonflikt på det offentlige område?

– Jeg synes, at det er rigtig øv. Det virker som om, at arbejdsgiverne ikke vil gå ind i reelle forhandlinger. Det er ærgerligt set i lyset af den kæmpe store indsats, offentligt ansatte leverer. Vi er grundpillen i det danske velfærdssamfund. På beskæftigelsesområdet er der tårnhøje målkrav, og vi skal løbe rigtig stærkt for at nå det – med risiko for at betale med helbredet undervejs.

– Kollegerne er ærgerlige over, at det ser ud som om, at det er svært at finde en løsning, og der er risiko for konflikt. Men kommer det så vidt, så er der opbakning. Nok er nok. Opsvinget er her, og det bliver der skrevet og talt om alle vegne bortset fra nu, hvor det skal afspejles i OK18.

Hvordan forbereder du og dine kolleger jer på konflikt?

– Vi har holdt klubmøde med en konsulent fra DS i dag. Vi blev klogere på, uenighederne mellem parterne, og hvilke konsekvenser en eventuel konflikt har for os. Det var et velbesøgt klubmøde.

– Vi forventer også et tæt samarbejde med kollegerne fra HK, som også er udtaget til konflikt. Og i morgen (7.marts) skal jeg deltage i DS’ orienteringsmøde for tillidsrepræsentanter, hvor vi bliver informeret om, hvordan de forskellige scenarier kan udvikle sig, og hvordan vi skal gribe det hele an.

Hvilke konsekvenser vil konflikten få for borgerne?

– Hvis parterne ikke lander et forlig, så vil en måneds konflikt koste samfundet dyrt i forhold til de borgere, der ikke får den hjælp, de skal have. Generelt kan man sige, at borgerens plan går i stå. Det kan få konsekvenser både nu og her, men også på den lange bane.

– Her i jobcenteret har nogle af borgerne måske ventet på en afgørelse i rehabiliteringsteamet og har været igennem forskellige forløb efter sygdom, trafikulykke eller en arbejdsskade – det er en høj pris for disse borgere at skulle betale med ekstra ventetid og uvished.