Overblik: Det betyder reform af beskæftigelsesindsatsen

JURASPALTEN: I august indgik politikerne en aftale om at forenkle beskæftigelsesindsatsen, og den nye LAB-lov træder i kraft den 1. juli 2019. Nogle af de centrale elementer i aftalen belyses nedenfor.

I august indgik politikerne en aftale om at forenkle beskæftigelsesindsatsen, og den nye LAB-lov træder i kraft den 1. juli 2019. De digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder udvides, lige som der skal laves en analyse af muligheden for at etablere ”Det virtuelle Jobcenter” – én digital indgang til beskæftigelsesindsatsen. Nogle af de centrale elementer i aftalen belyses nedenfor.

Et forenklet kontaktforløb

Det nye kontaktforløb medfører, at alle borgere skal til fire samtaler inden for de første seks måneder, og ved ydelsesskift skal der holdes fire nye samtaler. Herefter skal kommunen tilrettelægge kontaktforløbet individuelt for den enkelte borger. Og der gennemføres et fireårigt forsøg, hvor nogle a-kasser får ansvar for dele af kontaktforløbet.

Målgrupper og indsats

Modtagere af a-dagpenge, integrationsydelse og kontanthjælp skal have et ret- og pligttilbud senest efter seks måneder og herefter tilbud efter behov. Jobcentret skal løbende vurdere behovet for en aktiv indsats. I 2018 gennemføres en analyse af ungeområdet med henblik på en forenkling af reglerne.

Mentorstøtte som ret- og pligttilbud og som selvstændigt tilbud afskaffes, men kan fortsat anvendes som led i indsatsen. I forhold til virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud sondres der mellem to grupper afhængigt af, om personen er tæt på eller længere fra arbejdsmarkedet.

Personer tæt på arbejdsmarkedet kan komme i virksomhedspraktik i fire uger og i løntilskudsjob i seks måneder hos private arbejdsgivere og fire måneder hos offentlige arbejdsgivere. Personer længere fra arbejdsmarkedet kan komme i virksomhedspraktik i 13 uger med mulighed for forlængelse i 26 uger og i løntilskudsjob i seks måneder med mulighed for forlængelse i seks måneder hos både private og offentlige arbejdsgivere.

Opfølgning på kommunernes resultater

Kommunernes øgede frihedsgrader vil blive fulgt op af en benchmarkrapport, som blandt andet måler andelen af borgere på offentlig forsørgelse samt den aktive indsats. Herudover skal kommurne levere en årlig redegørelse til Folketingets Beskæftigelsesudvalg (BEU). Kommuner med utilfredsstillende resultater vil blive underlagt et skærpet tilsyn, hvor kommunen skal udarbejde en redegørelse og en  genopretningsplan samt betale for en revision af 15 procent af passivsagerne.

Kommunen får herefter ni måneder til genopretning, herunder eventuelt med besøg fra en taskforce hos STAR. Er der ikke rettet op på forholdene et år efter seneste redegørelse til BEU, kan kommunen blive sat under administration og blive pålagt at betale for en revision af samtlige passivsager.

Ovennævnte aftale skal ses i sammenhæng med den politiske aftale fra 12. november 2017, hvorefter den statslige refusion i forhold til mentorstøtte samt vejledning og opkvalificering bliver afskaffet.

Læs nærmere om aftalerne på www.bm.dk og www.em.dk

Jannie Dyring, cand.jur., ph.d. og mediator (MMCR), juridisk rådgivning-, konsulent- og kursusvirksomhed.