Praktisk ledelse er ikke altid god ledelse

REGIONSLEDER: Alle erfaringer viser, at aftalte løsninger skaber større forståelse, accept og loyalitet hos medarbejderne, fordi de ved, deres perspektiver har været hørt.

I en sjællandsk kommune har socialrådgiverne i børne- og familieafdelingen længe ikke kunnet følge med tilstrømningen af underretninger. De har kort og godt være underbemandet og uden chance for at leve op til de lovbestemte tidsfrister for børnefaglige undersøgelser.

I maj foranledigede det så ledelsen til, uden på forhånd at involvere de faglige organisationer, at skrive følgende i en mail til sagsbehandlerne under overskriften ”§ 50 undersøgelser til salg”:

”I har nu mulighed for at tjene lidt ekstra lommepenge til sommerferien. Der er ca. 20-25 § 50 undersøgelser, som er undersøgelser, som skulle have været lavet tidligere. Hvis der er nogen af jer, der vil lave en undersøgelse eller to eller flere i jeres fritid, så betales der X kr. (et specifikt beløb, red.) pr. undersøgelse der laves. Det er selvfølgelig helt frivilligt, og betingelserne er blot, at det foregår i fritiden, og der optjenes ikke flex i den tid I bruger.”

Det lyder besnærende, at man lige 1-2-3 kan afvikle al efterslæb ved at vifte med en check foran medarbejderne. Men heldigvis var Dansk Socialrådgiverforenings tillidsrepræsentant lynhurtigt ude at problematisere fremgangsmåden. For det går ganske enkelt ikke, at løn fordeles uden om overenskomsten – uden om det aftalesystem, der sætter rammerne for medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold. Sker det, er ladeporten åbnet for, at socialrådgiverne individuelt presses til at løse ekstraopgaver uden garanti for en betaling og nogle arbejdsmiljømæssige rammer, der står mål med indsatsen. Det er ikke lige det, landets mest stressede faggruppe har brug for!

Den omtalte ledelsesmail er, hvad jeg kalder et eksempel på ”praktisk ledelse”. Den slags ledelse, der helst er fri for, eller bare ikke kender eller forstår fordelene ved det danske aftalesystem og inddragelse af medarbejderne. Formentlig fordi det ved første øjekast virker tungt og bureaukratisk.

Eksemplet står langt fra alene. Det var for eksempel også praktisk ledelse, da ledelsen i Gribskov Kommune undlod at involvere medarbejderrepræsentanterne i processen omkring en større fyringsrunde (se regionsleder i Socialrådgiveren nr. 5/2019).

Ingen af stederne har jeg mistanke om onde hensigter hos ledelsen. Der er tale om ledere, der gerne vil have en hurtig og effektiv løsning på nogle presserende opgaver. Problemet er, at de risikerer at få det stik modsatte, når de ikke følger de regler, der er sat i verden for at beskytte medarbejderne og sikre holdbare løsninger.

I den omtalte børnefamilieafdeling fik tillidsrepræsentanten indgået en formel – og meget klarere –  resultatlønsaftale få uger efter, hvilket viser, at aftalesystemet slet ikke er så rigidt. Det skal vi hele tiden –  ledere og medarbejdere – minde hinanden om. Alle erfaringer viser, at aftalte løsninger skaber større forståelse, accept og loyalitet hos medarbejderne, fordi de ved, deres perspektiver har været hørt.

Praktisk ledelse er hurtig ledelse, men ikke altid god ledelse.