Sexchikane: Socialrådgiver fik 2,3 millioner kroner i erstatning

Ét tilfælde af sexchikane er et for meget. Sådan lyder det klare budskab til ledelserne rundt om på arbejdspladserne, efter det er lykkedes Dansk Socialrådgiverforening at få løftet bevisbyrden i en sag om sexchikane, og et yngre kvindeligt medlem har fået tilkendt en erstatning på samlet 2,3 millioner kroner via arbejdsskadesystemet.

– Sexchikane er tabubelagt, og mange steder bliver det tiet ihjel og slået hen af kollegaer og ledelser, men det sker faktisk, og sexchikane kan have store konsekvenser for den krænkede. Så det er meget vigtigt, at arbejdspladserne tager sexchikane alvorligt, pointerer Karen-Marie Adamsen, konsulent i arbejdsskader i Dansk Socialrådgiverforening.

I den specifikke sag blev en ung kvindelig socialrådgiver udsat for seksuelle krænkelser af en væsentlig ældre kvindelig kollega fra en anden faggruppe i en periode på to år. Krænkelserne var både verbale og fysiske – fra upassende jargon til klask bagi, slikken på eget bryst og befamling af den krænkedes bryster.

– Det er en speciel sag, fordi det er noget så usædvanligt som en kvindelig krænker, der krænker en anden kvinde. Noget, der ikke sker ret tit, og som derfor også gør overgrebene helt overraskende, siger Karen-Marie Adamsen.

Ledelsen affejer

I hele forløbet går den unge kvindelige socialrådgiver løbende til chefen og kollegaer, som for begges vedkommende slår opførelsen hen med negligerende eller affejende bemærkninger om at: ”Sådan er hun”.

Efter to år med grænseoverskridende adfærd ender det med en stresssygemelding for den unge socialrådgiver, og i august 2010 bliver sagen anmeldt som en arbejdsskade.

Derefter følger et langt forløb med krisepsykolog, fritstilling fra jobbet for den krænkede, forskellige andre jobs som socialrådgiver, endnu en sygemelding og hyppig og langvarig frekventering af blandt andet læge, coach og psykolog.

Krænkelserne har givet så dybe psykiske ar, så alene det at læse en jobannonce til et job som socialrådgiver resulterer i åndenød, hjertebanken og tilbagevendende paranoia og depressive tanker. Så på lægens anbefaling ender det med, at den krænkede må skifte spor og helt opgive at arbejde som socialrådgiver.

Mange afslag

Dansk Socialrådgiverforening bliver koblet på sagen i august 2010. I april 2013 anerkendes arbejdsskaden med fem procent i mén-grad, da medlemmet har gener efter sexchikanen, som hun skal leve med resten af livet. Medlemmets gener anerkendes som en ”lettere uspecificeret belastningsreaktion” og giver hende en mén-godtgørelse på omkring 40.000 kroner. Til gengæld får hun afslag på tab af erhvervsevne. Ad flere omgange.

I 2017 lykkes det Dansk Socialrådgiverforening at få Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) til at genoptage spørgsmå let om erhvervsevnetab. I august 2017 får medlemmet afslag, men Dansk Socialrådgiverforening anker afgørelsen, og i december 2017 lykkes det at få anerkendt 30 procent i erhvervsevnetab. Med tilbagevirkende kraft til juli 2013 – der hvor medlemmet forlader socialrådgiverfaget endeligt. Det betyder 1,8 millioner kroner i engangserstatning og 451.000 kroner i tabt løn fra 2013 til 2017.

– Gennembruddet for os er, at vi kan løfte bevisbyrden for, at vores medlem har måttet omskole sig på grund af de psykiske belastninger – og på lægelig anbefaling. At det lykkes os at få så høj en erstatning handler om, at vores medlem på grund af skadefølgerne af overgrebene har måttet tage et job, hvor hun tjener langt mindre end som socialrådgiver. Samtidig er hun meget ung, så hendes livsindkomst er altså væsentlig reduceret på grund af sexchikanen, fortæller Karen-Marie Adamsen.

DS har beredskab

Med et forløb på syv år fra sexchikanen blev anmeldt som arbejdsskade til tilkendelsen af erstatningen, er sager om sexchikane umulig at løfte uden hjælp fra sin fagforening, mener Karen-Marie Adamsen.

– Ud over at anmelde sager om sexchikane som en arbejdsskade skal man tage fat i os – Dansk Socialrådgiverforening – hvis man har været udsat for sexchikane. For de her sager er så uoverskuelige og kræver rigtig meget dokumentation. Samtidig er der tit en masse skyld og skam involveret blandt andet i forhold til, om man selv har sagt tilstrækkeligt fra eller kunne have gjort noget anderledes.

– Så de krænkede er så pressede, har svært ved overhovedet at tale om chikanen, og kan oftest ikke magte at stå med det selv, men vi som fagforening har et beredskab til at hjælpe, fortæller Karen-Marie Adamsen.

Krænker går fri

Med erstatningen via arbejdsskadesystemet har den krænkede unge socialrådgiver fået en anerkendelse af, hvad krænkelserne har haft af konsekvenser. Krænkeren er til gengæld aldrig blevet kendt skyldig. For det kræver en straffesag, og den krænkede har ikke haft overskud til at gå til politiet og få sagen anmeldt.

– Det betyder meget at få sin sag anerkendt i arbejdsskadesystemet, men en stor retssag med udpensling af detaljer og møde med krænker vil være meget belastende for den krænkede. Så jeg kan godt forstå, at der sjældent rejses straffesager i sager om sexchikane, siger Karen-Marie Adamsen.

---

HVAD SIGER LOVEN?

Sager om sexchikane kan både rejses som sager ved de civile domstole, i Tvistighedsnævnet og i Ligebehandlingsnævnet. Sexchikane begået på offentlige arbejdspladser behandles dog typisk via arbejdsskadesystemet.

Efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget træffer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om dels méngrad og dels tab af erhvervsevne.

I arbejdsskadesager handler det ikke om at pådrage nogen et ansvar eller tage stilling til, om nogle af skyldige. Det handler udelukkende om at vurdere skaden og årsagen til skaden. Skal en krænker kendes skyldig, skal der anlægges en straffesag ved domstolene.

SEXCHIKANE SKAL ALTID ANMELDES

Skal man lykkes med at få erstatning for mén efter sexchikane begået på en arbejdsplads, er det meget vigtigt, at sexchikanen – verbalt såvel som fysisk – anmeldes som arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ifølge Karen-Marie Adamsen, konsulent i arbejdsskader i Dansk Socialrådgiverforening, har man et års frist på sexchikane-sager.

– Man har et års frist til at anmelde sagen, fra det tidspunkt man bliver klar over, at det, man har været udsat for, er en arbejdsskade. Måske er det først efter, at man har været hos lægen, at man bliver klar over det.

SÅDAN ANERKENDES SEXCHIKANE

Skal sexchikane anerkendes som en arbejdsskade, kræver det, ifølge Karen-Marie Adamsen, konsulent i arbejdsskader i Dansk Socialrådgiverforening, flere ting:

1. Sagen skal anmeldes som arbejdsskade
2. Den krænkede skal gå til sin læge
3. Der skal være en direkte sammenhæng mellem de seksuelle krænkelser og følgevirkningerne. Dette skal understøttes af lægeerklæringer.
4. Det kræver en diagnose, som i denne sags tilfælde ”lettere uspecificeret belastningsreaktion”. Det er ikke nok at føle vrede, chok eller sorg.
5. Den krænkede skal videresendes til psykiater, da gode speciallægeerklæringer er afgørende.
6. Det er godt, hvis der er vidner – kollegaer, der kan bekræfte udsagnene fra den krænkede.