Skal en computer kunne tvangsfjerne et barn?

Det spørgsmål blev omdrejningspunktet, da Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, på en Christiansborg-konference deltog i en diskussion om, hvilke typer af afgørelser der fremover skal træffes af en computer på baggrund af objektive kriterier i stedet for, at en socialrådgiver foretager et fagligt skøn.

Al ny lovgivning skal være digitaliseringsklar.

Det har samtlige politiske partier givet håndslag på. Og det betyder, at faglige skøn skal minimeres i sagsbehandlingen, mens afgørelser fremover i højere grad skal være baseret på objektive kriterier.

Men der skal stadig være plads til at anvende faglige skøn, når det er nødvendigt. Det understregede innovationsminister Sophie Løhde (V), da hun midt i september åbnede konferencen om digitaliseringsklar lovgivning i Folketingets Landstingssal. Her deltog Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, i en paneldebat, som udviklede sig til at handle om, hvor grænsen går for, hvilke afgørelser der kan træffes af en computer på baggrund af objektive kriterier.

– Hvis det bare er et spørgsmål om, at vi skal have sygedagpenge til at køre, så kan man godt få hjælp af nogle digitale redskaber til at træffe den afgørelse. Men hvis der er et misbrug ind over, og der er en børnesag åben, så begynder det at være bekymrende, hvis det er computere, der træffer nogle af afgørelserne, sagde Majbrit Berlau.

Generelt skal man holde sig langt fra objektive afgørelser i den komplekse sagsbehandling, hvor borgerne har mere end en sag, understregede Majbrit Berlau.

– Det har noget at gøre med den tillid, som borgeren har til, at der bliver draget omsorg for hele deres liv. Derfor er det afgørende, at vi får en meget stærk diskussion om, hvordan vi får skåret det snit rigtigt, sagde hun.

Kan en computer gøre det bedre?

Når der skal træffes store afgørelser om menneskers liv, må det aldrig afhænge af en algoritme, understregede Majbrit Berlau.

– Det grelle eksempel er jo tvangsfjernelsen. Jeg tror, at vi allesammen kan blive enige om, at det bliver nok ikke en computer, der kommer til at træffe den afgørelse fremover, sagde hun.

Selv om der i hele panelet var enighed om, at beslutningen om tvangsfjernelse af et barn aldrig skal overlades til en computer, så stoppede debatten ikke der. Ordstyrer Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen, valgte alligevel at lege djævlens advokat.

– Der er talrige eksempler på, at de mennesker, der skal træffe afgørelser i kommunerne, har reageret for sent, når et barn skulle tvangsfjernes. Måske havde det været bedre, hvis det havde været en computer, som sagde, at der har været så og så mange underretninger fra naboer og så og så mange opkald til politiet, her lyser en rød lampe, nu skal der reageres. I stedet for at der sidder en tilfældig socialrådgiver og siger ’ahh, nu må vi også lige…’, sagde han henvendt til Majbrit Berlau.

Men den analyse købte socialrådgivernes formand ikke. Hvis det bare var et spørgsmål om, at socialrådgiverne kom for sent ind i sagerne, kunne en computer måske gøre det bedre.

– Men hvis man kender det her område, så ved man, at det kan være økonomiske årsager, der gør, at man ikke har anbragt børnene, eller der kan være løgne fra forældre, der er uenige. Det område er så komplekst, så det vil en computer ikke kunne levere på. Der er rigtig mange elementer, der skal tages højde for, når der er tale om kompleks sagsbehandling, forklarede hun.

Reel partshøring

En anden bekymring, som blev rejst af en tilhører i salen, er, hvad der sker med partshøringen, hvis en afgørelse bliver truffet af en computer. Den bekymring delte Majbrit Berlau.

– Jeg har hørt mange sige, at det kunne være så smart, at når man får en afgørelse i sin e-boks, så kan man bare swipe, om man er blevet partshørt. Det er sådan noget, der får det til at risle ned ad nakken på mig, sagde hun.

I et retssamfund er det afgørende, at myndighederne ikke træffer afgørelser om en borger, uden at denne er blevet hørt, understregede socialrådgivernes formand.

– Nogle af de mennesker, vi arbejder med, de vil bare swipe for at komme videre i teksten. Sagsbehandlingen skal tilpasses på en måde, hvor vi sikrer, at hvis der er en partshøring, så skal det også være en reel partshøring og ikke en swipe-partshøring.


Aftale om digitaliseringsklar lovgivning

Regeringen og alle Folketingets partier har i januar 2018 indgået en politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Det følger af aftalen, at på samme måde, som ministerierne i dag blandt andet skal vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet ved ny lovgivning, så skal de også foretage en vurdering af, om lovgivningen er digitaliseringsklar. Eksempelvis om lovforslaget kan understøttes helt eller delvist af digital administration, eller om det indebærer væsentlige risici forbundet med it-understøttelse.