Skal forældres udgifter til at forebygge børns helbredsproblemer kompenseres?

Der er stor fokus på forebyggelse og tidlig indsats i disse år. Det er bedre – og billigere – at forebygge sygdom, forsørgelsesproblemer og hjælpebehov end at gribe ind og reparere. Forebyggelse er da også central i servicelovens formålsbestemmelser. Men der er også andre hensyn, som forebyggelsen skal afvejes overfor. Hensynet til borgernes integritet, eget ansvar og prioriteringen af de offentlige udgifter. Det er lovgiver, der sætter rammerne, men det er Ankestyrelsen og andre instanser, der trækker grænserne.

For eksempel i forhold til reglerne i servicelovens paragraf 41 og 42 om dækning af forældres merudgifter ved forsørgelsen og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når et barn har en langvarig og indgribende lidelse. Efter bekendtgørelsen på området skal lidelsen normalt forventes at vare et år eller mere og have alvorlige følger i den daglige tilværelse. Hvad så med udgifter, der afholdes for at forebygge sådanne følger? Svaret er efter Ankestyrelsens praksis, at de normalt ikke dækkes. En dokumenteret alvorlig risiko for en lidelse, for eksempel allergi eller udviklingsmæssige følger af at være for tidligt født, er således ikke omfattet. Lidelsen skal være konstateret.

Lidelsen skal endvidere vurderes med den behandling eller kompensation, barnet modtager, for eksempel medicin, hjælpemidler eller diæt. Det betyder, at hvis behandlingen forebygger følgerne, kan udgifterne ikke dækkes. Det kan kun ske, hvis barnet uden den pågældende medicinske eller anden dermed sidestillet behandling vil være ”akut livstruet eller i risiko for væsentlig og varigt nedsat funktionsevne”. Diætbehandling skal være lægeligt ordineret med godkendte ernæringspræparater for at være sidestillet med medicinsk behandling.

Vurderingen af lidelsens konsekvenser skal endelig være bred og omfatte ”de konkrete følger i barnets dagligdag”. I nogle af de afgørelser, som ligger bag Ankestyrelsens nyere praksis, var dette forhold underbelyst, idet kompensation var blevet stoppet med henvisning til kommunens servicestandarder.

Ankestyrelsen anlægger i disse sager en strikt ordlydsfortolkning, og overlader det til lovgiver at drage konsekvenserne. Heroverfor står en mere dynamisk fortolkningsstil ud fra en bredere forståelse af, hvad der kan opfattes som indgribende ud fra for eksempel formålsbestemmelserne om forebyggelse.  Ankestyrelsens valg af ordlydsfortolkning kunne ligne en mere generel tendens i disse år – se tidligere juraspalter om efterværnsrefusionsregler (blad 7/17) og kortevarende anbringelser (blad 4/17).

Se også:

• Principafgørelse 18-17 og 23-17
• Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 21/1 2015. Vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Idamarie Leth Svendsen er lektor ved Professionshøjskolen Metropol