Socialrådgivere har godt styr på både barnets behov og økonomien
5 HURTIGE: Økonomi og barnets behov er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Det viser en kortlægning af beslutningsprocesser og økonomistrømme, som Ida Marie Schrøder har lavet som led i sin ph.d.-afhandling om sociale foranstaltninger over for udsatte børn og unge.
Hvorfor valgte du at kigge på beslutninger og økonomistrømme om sociale foranstaltninger?
Jeg blev ansat til at undervise på socialrådgiveruddannelsen i blandt andet økonomistyring – men vi havde faktisk ikke rigtig noget undervisningsmateriale specifikt om socialrådgiveres rolle og beslutninger i forhold til økonomi. Forskningsmæssigt har mange kigget på, hvordan økonomi-fokus påvirker faglighed og beslutningsprocesser, og man har vist konflikterne mellem det nye og det gamle. Men når jeg interviewer sagsbehandlere og ledere, så er det ikke enten godt eller skidt. Så jeg ville gerne kigge på, hvordan man faktisk får det til at virke i det daglige arbejde.
Du siger, at ”udgifter kan både udtrykke værdi, koordinere og supplere viden.” Hvad mener du?
At økonomi er mange-facetteret og har flere funktioner. Når det handler om værdi, så kan det for eksempel være at kigge på værdien af at hjælpe med en type foranstaltning i forhold til en anden, koordinering handler om, at det helt enkelt er nemmere for eksempel at koordinere de ressourcer, du bruger i socialt arbejde og sørge for, at indsatsen bliver gennemført, når du har et tal. Endelig giver det økonomiske overblik, som man får ved at følge budgetter, en indsigt i, om noget forandrer sig. For eksempel om en anbringelse pludselig bliver dyrere – og hvorfor sker det så?
Du har fulgt økonomiens bevægelser i en dansk kommune – fra forvaltningen, ud på en skole, til en familie osv. Og du siger, at økonomi og faglighed ikke er hinandens modsætninger. Hvordan hænger det sammen?
At det handler om, hvordan man balancerer både barnets behov og økonomien, og det oplever jeg, at man er meget optaget af. Sagsbehandlerne laver jo hele tiden økonomiske vurderinger, når de forholder sig til, hvilken type foranstaltning på hvilket niveau, der skal til.
Fremfor mere kontrol vil det efter din mening være en fordel at lade økonomien følge det enkelte barn. Hvorfor?
Som det er nu, er der meget tid bundet i en kompliceret ”oversættelse” af indsatserne til systemer, der lever op til kravene i Den nationale kontoplan. Samtidig betyder den oversættelse, at overblikket over indsatser og økonomi i de enkelte sager forsvinder. Det er ærgerligt. Sagsbehandlerne følger jo løbende op på både barnets udvikling – og økonomien. Så der er faktisk meget bedre styr på økonomien ude i forvaltningerne, end det kan virke til, når man tager afsæt i Den nationale kontoplan.
Hvordan vil du gerne sætte aftryk ude i kommunerne med dine fund?
At man anskuer samarbejdet mellem økonomimedarbejdere og socialrådgivere som et tværprofessionelt samarbejde – ligesom for eksempel med pædagoger – så ville man vinde rigtig meget.
Ida Marie Schrøder er lektor ved Københavns Professionshøjskole.