Socialrådgivere i København: Socialområdet hænger i laser
Både i år og næste år sparer Københavns Kommune på det sociale område. Særligt handicapområdet er hårdt ramt, og det har fået socialrådgiverne og andre faggrupper op af stolene, og ud på gaden for at demonstrere.
42-årige Thomas med udviklingshæmning skal flytte fra det bosted, han har opholdt sig på de seneste 11 år. Ikke af egen fri vilje, men på grund af Københavns Kommunes nye såkaldte kvalitetsstandarder, der blandt andet ændrer målgruppen for kommunens bosteder.
TV 2 Lorry bragte i juli og august en række indslag om besparelserne på handicapområdet i København, og talte i den forbindelse med både Thomas og hans mor.
– Hvis han kommer ud alene, frygter jeg, han går fuldstændig i stå. Jeg vil næsten vove at påstå, at det vil gøre ham psykisk syg, sagde moren, Lene Hansen.
Thomas er blot én af mange borgere med handicap, der står til at blive ramt af kommunens nye kvalitetsstandarder. Kommunen lægger ikke skjul på, at standarderne er en forringelse af serviceniveauet, som skyldes besparelser i 2019 på det sociale område. Derudover har Socialudvalget planlagt flere besparelser i 2020, og det har fået både pårørende og medarbejdere i Socialforvaltningen til at råbe op.
Uoprettelige skader
I et åbent bekymringsbrev til de syv borgmestre i København advarer socialrådgiverne i Socialforvaltningen sammen med fem andre faggrupper om, at socialområdet nærmer sig ’en nedsmeltning’.
”Nedbrydningen sker i et tempo, hvor vi er bekymrede for, at skaderne vil vise sig at være uoprettelige. Vi risikerer at komme til at opleve nye episoder med graverende konsekvenser for medarbejderne. Og vi ser nu tab af faglighed og medarbejderflugt, som ikke vil gavne de udsatte borgere”, står der blandt andet i brevet.
Ifølge fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Socialforvaltningen, Marie Vithen, betyder besparelserne, at socialrådgiverne, som i forvejen er pressede med mange sager og mange nye kollegaer under oplæring, får en endnu større arbejdsbyrde. De skal nu træffe nye afgørelser i gamle sager om eksempelvis ændring af bolig eller ret til dagbehandlingstilbud.
– Vi er meget bekymrede for borgerne, fordi det lavere serviceniveau har betydelige konsekvenser for deres livskvalitet. Samtidig ved vi, at bostederne også er hårdt presset på ressourcer og personale, så det er allerede sparsomt med støtte og omsorg, siger hun og fortæller, at socialrådgiverne ikke har nogen indflydelse på kvalitetsstandarderne.
– Vi har ikke mulighed for at ændre på de sparekrav, Socialforvaltningen er underlagt. Som sagsbehandlere må vi acceptere kvalitetsstandarderne og sagsbehandle derefter, også selv om vi synes, det er dybt urimeligt. Det er politikerne, som beslutter serviceniveauet, siger hun.
Medarbejdernes kritik vækker glæde hos Handicapaktivisterne, en gruppe af pårørende til voksne med handicap i Københavns Kommune. Et af de største problemer på handicapområdet er nemlig, at medarbejderne flygter, fortæller Mette Faber, mor til Mathilde på 29, der har autisme og udviklingshæmning.
– Der skal tilføres midler til flere pædagoger på bostederne og kvalificeret, uddannet personale i myndighedsafdelingen. Det er en kæmpe udfordring, at folk flygter. Socialrådgiverne og pædagogerne har meget svære vilkår, så de bliver syge og siger op, fortæller hun og bakkes op af fællestillidsrepræsentant Marie Vithen.
– I hele Borgercenter Handicap var der i 2018 en udskiftning på cirka 38 procent af personalet. Det betyder, at det er svært at nå at lære de nye kollegaer at kende, og at der efterhånden ikke er mange socialrådgivere med lang erfaring inden for området tilbage.
Mor: Vi må ikke dø
Mette Faber frygter, at hendes datter ligesom Thomas og andre på kommunens bosteder risikerer at miste sit hjem og i stedet få en bolig uden socialpædagogisk støtte. Derudover lægger politikerne op til at forringe deres mulighed for at arbejde, så deres arbejdsuge beskæres fra fem til tre dage. Det vil betyde, at de skal tilbringe flere dage på bostedet, mens antallet af pædagogtimer ikke sættes op.
– Og jeg frygter for alvor for alle de mennesker med handicap, der har endnu mere brug for hjælp – deres område er så tyndt bemandet, at de reelt kun har vikarer uden faglig indsigt, fordi pædagogerne bliver syge og stopper. For os som pårørende er den største frygt, at vi ikke kan tillade os at dø, fordi ingen andre så passer på vores kære, siger hun og kommer med en klar opfordring til politikerne.
– Sæt jer ned sammen med en bred gruppe af både borgere, pårørende, fagforeninger og medarbejdere og find en løsning, så man igen kan få lyst til at være ansat i Københavns Socialforvaltning.
Flere har brug for hjælp
Politikerne i Socialudvalget anerkender problemerne og siger, at de vil kæmpe for flere penge til området ved budgetforhandlingerne i de kommende måneder. Ifølge den radikale socialborgmester Mia Nygaard har alle partierne i Borgerrepræsentationen underprioriteret socialområdet i flere år. Til TV2 Lorry udtaler hun:
– Vi har haft de samme penge til flere udsatte borgere. Vi mangler 500 millioner kroner for at være på de andre storbyers serviceniveau.
København er ikke den eneste kommune, som kæmper med at få socialforvaltningens budget til at hænge sammen. Op til forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2020 mellem KL og regeringen har kommunerne krævet flere penge til det specialiserede socialområde på grund af stigende udgifter til blandt andet mennesker med handicap. Ifølge Kommunernes Landsforening er antallet af mennesker med handicap eller psykisk sygdom, der må bo i botilbud eller har brug for hjælp til at klare sig i eget hjem, vokset fra 59.000 i 2015 til 64.000 i 2018 – en stigning på 8,3 procent.
Dansk Socialrådgiverforenings formand i Region Øst, Rasmus Balslev, er enig i, at kommunerne skal have flere midler, men påpeger samtidig, at de selv har ansvaret for at prioritere pengene forsvarligt.
Folketinget skal sikre langt bedre rammer for kommunernes økonomi. Men når ressourcerne i en kommune er knappe, må et samlet rådhus først og fremmest prioritere velfærden for de medborgere, der har mest brug for fællesskabets støtte, siger han.
Dansk Socialrådgiverforening er medarrangør af en demonstration, der er planlagt til 9. september i København – efter redaktionens deadline.
SPAREPLANER RAMMER OGSÅ BØRN OG UNGE
Udover besparelserne på handicapområdet lægger Socialudvalget i Københavns Kommune også op til at skære ned på blandt andet det forebyggende arbejde for udsatte børn, som med skolesocialrådgivere og daginstitutionssocialrådgiverne, Den Sociale Døgnvagt og efteruddannelse og supervision til medarbejdere.