Socialrådgiverne efterlyser arbejdsro
Hvad har været de største udfordringer i de første 10 år med jobcentre – og hvad kan forbedres? Vi har spurgt fem socialrådgivere, som alle har været med fra starten.
Annette Noer Baandrup
Afsnitsleder i Jobcenter Vejle, arbejder med unge uddannelsesparate:
10 år med jobcentre – hvad har været de største udfordringer?
– Da de kommunale jobcentre blev indviet, var det jo intentionen at splitte jobcentrene fra den øvrige socialforvaltning, så beskæftigelsesindsatsen blev adskilt fra, hvad borgerne ellers måtte have af øvrige sociale problemer. Men tiden har vist, at man ikke kan gøre sådan. Mennesker er komplekse, og hvis vi for alvor skal rykke dem, er vi nødt til at tænke på helheden. En anden udfordring er, at mange kommuner er blevet lagt sammen, og dermed er vi blevet større organisationer, hvor man kommer længere væk fra sine samarbejdspartnere i de andre dele af forvaltningen. Når man ikke sidder sammen, mister man nemt fornemmelsen for, hvordan de andre arbejder, og det bliver sværere at se sagen fra kollegernes perspektiv.
Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen forbedres?
– Nu er Vejle en frikommune, hvilket betyder, at der er visse regler, vi er undtaget fra at leve op til, blandt andet bestemte antal samtaler med borgerne på bestemte tidspunkter. Vi har haft fokus på at gøre det, der giver mening for borgeren, og det betyder blandt andet, at vi har brugt og stadig bruger en del energi på at oparbejde et tæt samarbejde med blandt andet voksenområdet, så det igen bliver en helhedsorienteret indsats. Samtidig køber vi på ungeområdet ikke længere vejledningsforløb hos anden aktør, men har selv udviklet vores egne vejledningsforløb. Det giver god mening, for så kan vi bedre selv justere, hvis noget ikke fungerer. Jeg tror, at beskæftigelsesindsatsen har brug for mere af den slags.
Anne Haarløv
Arbejdsmarkedschef i Roskilde Kommune.
10 år med jobcentre – hvad har været de største udfordringer?
– Den største udfordring har været den nye organisering. Vi har både skullet koordinere alle medarbejderne i vores sammenlagte kommune og samtidig integrere de nye kolleger fra AF. Vi havde nogle år med vældig stor personaleudskiftning, og samtidig var der store forskelle på arbejdskulturen hos de statsansatte og i kommunen. Men de kommunale jobcentre har været en landevinding. Det er virkelig godt, at man slog den kommunale og den statslige beskæftigelsesindsats sammen, for det var efterhånden tydeligt, at det ikke var rationelt at have splittet målgrupperne op. Det var, og er, tydeligt, at indsatsen på beskæftigelsesområdet hænger sammen, set fra en borgers synsvinkel. En stor del af borgerne er gengangere. De går eksempelvis fra at modtage sygedagpenge til A-dagpenge eller til kontanthjælp og videre til revalidering, fleksjob eller andet, og det hjælper gevaldigt på sammenhængen i indsatsen, at medarbejderne er ansat under samme ”hat”.
Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen forbedres?
– Der skal grundlæggende være mindre fokus på proceskrav og mere på resultater. Jeg oplever, at der er flere medarbejdere på beskæftigelsesområdet nu end på tidspunktet for kommunalreformen, men samtidig er lovgivningen gjort mere kompleks i perioden siden reformen. Eksempelvis fik vi for nylig i kommunen en vejledning om, hvordan man som sagsbehandler skal anvende sundhedskoordinatorer fra regionen til forskellige målgrupper. Den fylder 17 sider, og da vi modtog den, tænkte jeg: Nu må I holde op med at forlange mere af sagsbehandlerne.
Ida Louise Jervidalo
Socialrådgiver i Jobcenter Aarhus, arbejder med unge under 30. P.t. fuldtidsfrikøbt til FTR-arbejde.
10 år med jobcentre – hvad har været de største udfordringer?
– Jeg synes, at vi har oplevet en stærkere statslig styring og et øget fokus på detail- og processtyring. Det har betydet, at der er blevet opstillet mål og minimumskrav for beskæftigelsesindsatsen, men hvad var formålet? Vi har set vanvittige eksempler gennem årene, hvor ledige har været på spaghettikurser og har skullet finde frem til deres indre fugl. Incitamentet var, at folk skulle i gang, og så var indholdet sådan set ligegyldigt. Vi har også måttet konstatere, at de nye, centrale it-værktøjer har været den ene katastrofe efter den anden og ikke har levet op til medarbejdernes behov.
Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen forbedres?
– Overordnet synes jeg, at der er behov for at få gentænkt hele beskæftigelsesindsatsen. Man bygger ovenpå og finder på lappeløsninger, men vi har brug for at starte indsatsen et helt andet sted, nemlig i mødet med den enkelte borger. Noget af det, vi er gode til som socialrådgivere, er at foretage de individuelle skøn og sammensætte tværfaglige løsninger. Nu har vi kørt et årti med standardløsninger, hvor vi har forsøgt at få folk til at passe ind i et regneark, og hvor kommunekassen har været afgørende for indsatsen. Jeg kunne godt tænke mig flere investeringer på den lange bane, eksempelvis gennem forebyggende indsatser for at gøre de unge klar til arbejdsmarkedet.
Hanne Sørensen
Socialrådgiver i Jobcenter Tønder, arbejder med jobafklaringssager. Formand for Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening.
10 år med jobcentre – hvad har været de største udfordringer?
– Det har i virkeligheden ikke været selve det, at vi er gået over til kommunale jobcentre, der har skabt udfordringer, men snarere alle de reformer, der har været de seneste 10 år. Vi når dårligt at få implementeret en reform, inden der kommer nye ændringer. Det betyder, at man skal bruge en masse energi på at få sat sig ind i, hvad de nyeste ændringer betyder for ens arbejde, og det tager tid. Når man har mange års erfaring, har man jo ellers de gældende regler på rygraden, men ikke når man hele tiden skal forholde sig til nye ændringer.
Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen forbedres?
– Ved at forenkle reglerne. Den ene gang efter den anden bliver vi lovet en afbureaukratisering, men det virker som om, der blot kommer mere bureaukrati, hver gang loven ændres. Det gælder eksempelvis for de it-systemer, vi skal bruge, hvor vi ofte indtaster de samme oplysninger flere forskellige steder, fordi systemerne ikke snakker sammen. Der er i det hele taget rigtig meget registrering, og det tager tid fra de opgaver, man som socialrådgiver gerne vil bruge sin tid på.
Nora Beck
Beskæftigelsesrådgiver i Job- og vækstcenter Middelfart. Arbejder med aktivitetsparate over 30 på kontanthjælp:
10 år med jobcentre – hvad har været de største udfordringer?
– Den største udfordring har været de skiftende reformer. Det har været svært for alle kommuner at følge med i ændringerne, også for kommunernes ledelse. Vi er hele tiden blevet lovet, at de administrative byrder bliver lettet, men lovene er svære at læse, eksempelvis nye bestemmelser om integrationsydelse, 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet. Det betyder, at der er blevet lavet mange fejl, og at man bliver nødt til at have flere faglige koordinatorer, som kan hjælpe med at læse lovene. Vi lykkes faktisk godt med at få svage borgere i arbejde her i Middelfart, blandt andet fordi vi har en ledelse tæt på, som gør sit bedste.
Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen forbedres?
– Først og fremmest kan virksomheder og arbejdspladser blive bedre til at ansætte, og ikke bare i løntilskud, jobprøvning eller virksomhedspraktik. Jeg tror, at de forskellige kommuner knokler det bedste, de har lært, for at få folk i beskæftigelse. I Middelfart har vi et rimeligt sagsantal, lige for tiden har jeg 53 sager, så vi kan gøre lidt ekstra. I mange kommuner sidder man med dobbelt så mange sager. Det har vi prøvet, og så bliver det til staccato- arbejde, hvor man har svært ved at nå det enkelte menneske, fordi man samtidig skal leve op til sin samtalekadence.