Stor forskel på kommunernes brug af revalidering

Der er markant forskel kommunerne imellem på, om en borger kommer i betragtning til en revalidering eller ej. Det er et stort problem for borgernes retssikkerhed, understreger jurist.

Antallet af revalidender er på landsplan faldet drastisk de seneste ti år – fra næsten 30.000 borgere på revalidering i 2005 til lige knap 10.000 i 2015. Det store fald er et af de argumenter, regeringen har lagt særlig vægt på i deres planer om at afskaffe revalideringsordningen – som en del af den 2025-plan, Lars Løkke Rasmussen for nuværende har sparket til hjørne.

Samtidig er der stor forskel på, hvor meget landets kommuner bruger revalideringsordningen: Mens nogle har skåret kraftigt ned på antallet, har andre valgt at prioritere indsatsen. 70 af landets 98 kommuner har mere end 50 procent færre borgere i revalidering i dag end for ti år siden, og i næsten hver tredje kommune er der skåret med over 75 procent. Modsat ser det ud i et lille antal kommuner, som enten kun har en lille nedgang eller ligefrem har flere i revalidering i dag end i 2005.

Det er et stort problem for borgernes retssikkerhed, understreger jurist Susanne Wiederquist, som tidligere har været leder på blandt andet revalideringsområdet og i dag underviser i beskæftigelsesområdet som selvstændig jurist.

– Jeg synes, at der er et retssikkerhedsmæssigt problem i, at der er så stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger revalidering. Det betyder, at borgerne kan risikere at få vidt forskellig behandling alt afhængigt af, hvilken kommune de bor i, og det er ikke hensigten med loven, siger hun.

Flere i revalidering i Sønderborg

Sønderborg Kommune er en af de kommuner, som har flere i revalidering i dag end for ti år siden: Fra 254 i revalidering i 2005 til 311 i 2015. Formanden for byrådets Arbejdsmarkedsudvalg, Jan Prokopek Jensen (S), har tidligere udtalt til fagbladet Socialrådgiveren:

– Vi har enormt gode resultater med revalideringsordningen i Sønderborg, og nu vil regeringen sløjfe den. Det er ødelæggende for indsatsen, og det er virkeligt frustrerende.

Jobcenterchef i Sønderborg Kommune, Anne Kirk, fortæller, at kommunens store brug af revalidering skyldes en politisk prioritering af uddannelse af ledige.

– Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet at prioritere et kompetenceløft af kommunens ledige, så vi har fokus på uddannelse over hele linjen, uanset om det er borgere på dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge. Og politikerne har ikke bare sagt det – der er også fulgt en økonomisk ramme med til det, siger hun og tilføjer:

– Effekterne af revalidering er gode, viser vores analyse af revalidenderne. Især på den lidt længere bane, for jo længere der går, desto større effekt har ordningen haft for deres beskæftigelse. En vigtig del af indsatsen i jobcentrene er også, at de ledige skal forblive på arbejdsmarkedet, og der virker revalidering. På den måde er det et godt og bæredygtigt redskab.

Uklar lovgivning spænder ben

Anderledes ser det ud i Randers Kommune, som er den kommune, der har skåret kraftigst ned på revalideringsordningen fra 2005 til 2015 – fra 799 revalidender til 40, svarende til et fald på næsten 95 procent.

Formand for kommunens Beskæftigelsesudvalg, Christian Boldsen (V), forklarer, at den sjældne brug af revalidering ikke skyldes en lokalpolitisk beslutning. Han peger på, at både en uklar lovgivning og økonomi spiller ind.

– Revalideringen er dels meget omkostningstung, fordi vi skal betale både uddannelse og forsørgelse. Samtidig synes jeg, at det er en temmelig kompliceret måde at hjælpe borgere, som ofte kan befinde sig langt fra arbejdsmarkedet. Lovgivningen på området er meget utydelig, og jeg tror, det er derfor, at kommunerne tolker det så forskelligt, siger han og fortæller, at kommunen i stedet hjælper mange af borgerne til at blive voksenlærlinge med god succes.

– Vi har et godt samarbejde med erhvervslivet, så vi hjælper borgerne med at finde lærepladser. Jeg synes, det er et oplagt redskab, som er ligeså godt til at hjælpe folk i job som andre beskæftigelsesindsatser, siger han.

Arbejdsmarkedschef i kommunen, Ole Andersen, bakker ham op i, at lovgivningen er uklar.

– Der ligger ikke en lokalpolitisk beslutning bag, at vi ikke bruger revalidering – tværtimod skyldes det, at der med stramningen af reglerne for hvem, der kan få bevilget en revalidering, er kommet et misforhold mellem dem, som vi vurderer er i stand til at gennemføre en revalidering, og dem, vi rent faktisk kan bevilge det til. For hvis man kan gennemføre en revalidering, kan man ofte også tage ufaglært arbejde – og så må vi ikke revalidere dem, forklarer han og tilføjer:

– Christiansborg har sendt kommunerne en økonomisk presbold ved, at vi i dag både skal finansiere forsørgelse og uddannelse, når vi bevilger en revalidering. Det er blevet en dyr løsning.

Det misforhold, Ole Andersen henviser til, og som fører til de store forskelle kommunerne imellem, hænger blandt andet sammen med, at revalideringen er subsidiær til anden lovgivning. Det betyder, at revalideringen kun skal benyttes, hvis andre beskæftigelsesindsatser ikke er tilstrækkelige. Det blev forstærket af en principafgørelse i Ankestyrelsen i 2009, som fastslog, at revalideringen ikke kan anvendes, hvis en person med begrænset arbejdsevne kan tage et ufaglært arbejde inden for et hvilket som helst andet erhverv.

Brug for en opdatering af loven

Også jurist Susanne Wiederquist peger på, at upræcise regler er med til at skabe forskellen mellem kommunerne.

– Det største problem er nok, at det med den nuværende lovgivning er svært at gennemskue, hvem der er berettiget til revalidering. Det skyldes, at der er sket ændringer i den øvrige beskæftigelseslovgivning, som blandt andet giver flere muligheder for at give uddannelse til eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Det har gjort kommunerne usikre på, hvem målgruppen for revalidering overhovedet er, forklarer hun og tilføjer, at lokalpolitiske prioriteringer dog også spiller en stor rolle.

Hun mener, at beskæftigelseslovgivningen trænger til en ny udformning, hvor det bliver mere klart, hvornår hvilke indsatser skal i brug.

– Reglerne er tudsegamle, og det giver problemer – for eksempel ligger det i revalideringsreglerne, at uddannelse skal gennemføres til normeret tid, og det spænder ben for mange, som sagtens ville kunne gennemføre på lidt længere tid. Det er et alt for rigidt krav, især når man ser på den fleksibilitet, der i dag er indbygget i mange uddannelser, siger hun og fortsætter:

– Der er brug for, at reglerne bliver skrevet om, så det bliver langt mere klart, hvem der har ret til at blive revalideret. For hovedtankerne om et forløb til revalideringsmålgruppen er rigtig gode, og sigtet med ordinær beskæftigelse er fremragende. Men det trænger til at blive gennemskrevet – men ikke til at blive afskaffet, for det er en rigtig god indsats.

Afskaffelse giver hul i loven

En afskaffelse af revalideringen vil efterlade et stort hul i lovgivningen, mener Susanne Wiederquist. Hun frygter, at det vil føre til både flere borgere på kontanthjælp samt en udvidelse af målgruppen for ressourceforløb – en meget dyrere og mere indgribende indsats.

– Jeg kan være bekymret for, at politikerne ikke har gennemtænkt følgerne af en afskaffelse af revalideringen – for det vil efterlade et hul i lovgivningen af dimensioner. Jeg tror, at en afskaff else vil føre til en gruppe borgere, som går rundt på kontanthjælp i årevis, fordi de ikke bliver omskolet til et arbejde, de kunne blive i, men i stedet sendes i aktivering og vender tilbage til systemet igen og igen. Det vil politikerne jo heller ikke have, siger hun og tilføjer:

– Politikerne argumenterer med, at man kan bruge ressourceforløb i stedet, men det er egentlig for borgere, der som udgangspunkt er i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Det er en langt mere indgribende indsats, hvor man arbejder tværfagligt med alt i borgerens liv, og det er slet ikke det, der er på spil for revalidenderne, der – ofte på grund af nedslidning – har brug for hjælp til at blive omskolet.


Revalidering virker bedst

Revalidering er den beskæftigelsesrettede indsats, hvor flest borgere er i beskæftigelse ét år efter afsluttet forløb.

Revalidering kontra kontanthjælp

  • 46,5 procent er i beskæftigelse 12 måneder efter afsluttet revalidering – ved kontanthjælp er det kun halvt så mange, nemlig 24,2 procent, som er i beskæftigelse et år efter.
  • Til gengæld vender 61,4 procent tilbage til kontanthjælpen, ét år efter de har afsluttet et beskæftigelsesforløb på kontanthjælp. Ved revalidering er kun 12,2 procent på kontanthjælp ét år efter revalideringen er afsluttet.

Revalidering kontra ressourceforløb

  • Også sammenlignet med ressourceforløb er revalideringen bedre til at hjælpe folk i varig beskæftigelse. Kun 16 procent er nemlig i beskæftigelse et år efter endt ressourceforløb.
  • Samtidig er hele 47 procent havnet på førtidspension et år efter et ressourceforløb – det samme er kun gældende for én procent af revalidenderne.

Kilde: FTF og Jobindsats.dk – tallene stammer fra de forløb, som blev afsluttet i 1. kvartal 2015.


Markant færre i revalidering

Fra 2005 til 2015 er antallet af revalidender faldet fra 29.366 til 9.850. Det betyder altså, at kun en tredjedel i dag er på revalidering sammenlignet med for ti år siden.

Kilde: Jobindsats.dk

Hvem finansierer revalideringen?

Revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, man kan få som ledig. For en borger på 30 år eller derover er det 18.125 kroner om måneden.

Det er kommunen, som træff er afgørelsen om revalidering og fi nansierer ydelsen, men staten refunderer en del af beløbet ud fra den såkaldte ’refusionstrappe’