Stor risiko for at børn med handicap ikke inddrages i aflastningssager

5 HURTIGE: Perspektivet for børn med handicap bliver ofte glemt i sager, hvor deres forældre søger om aflastning efter paragraf 44. Det viser en undersøgelse, som adjunkt Berit Juel Christoffersen har lavet.

Hvad satte dig i gang med at undersøge inddragelse af barnet på handicapområdet, når en familie har brug for døgnaflastning efter § 44 i Serviceloven?

Jeg oplevede som fagkonsulent, at lovændringerne på aflastningsområdet medførte en ændret praksis, hvor mange socialrådgivere og ledelse ikke længere mente, at det var nødvendigt, at vurdere om barnet skulle inddrages, når sagerne blev behandlet efter § 44. Lovændringen så ud til at medføre et tilbageskridt for en stor gruppe børn med handicaps rettigheder, og det skete uden den store opmærksomhed.

Du fandt ud af, at socialrådgiverne ikke mente, at de skulle tale med barnet i forbindelse med en sådan foranstaltning. Hvorfor mente de ikke det?

Undersøgelsen viste, at 78,8 procent af socialrådgiverne ikke mente, at socialrådgiveren i den konkrete case burde tale med barnet, inden der blev bevilget aflastning. Rådgiverne havde primært tre faglige begrundelser: Den første var, at de anser aflastning som en kompenserende ydelse til forældrene, så derfor er det ikke relevant at gøre sig overvejelser om inddragelse af barnet. Den anden handlede om beskyttelse af barnet, mens den tredje begrundelse var, at de mener, at forældrene selv skal tale med barnet, da det er forældrene, der ønsker aflastningen.

Omvendt mente forældrene ikke, at det var deres opgave. Hvorfor?

60,7 procent af forældrene mente ikke, at hverken socialrådgiveren eller forældre burde snakke med barnet, inden der træffes afgørelse om aflastning. Mange af forældrene begrundede det med, at aflastning er en kompenserende ydelse, der bør bevilges under hensyn til den samlede families behov. Mange havde også en forståelse af, at aflastningen ikke er for barnets skyld, men en forældrebeslutning, som træffes af hensyn til hele familien.

Hvad betyder det for muligheden for, at barnets perspektiv bliver inddraget?

Undersøgelsen viser, at i aflastningssager, som behandles efter § 44, er der en stor risiko for, at det ikke vurderes om og hvordan, barnets perspektiv skal inddrages. Det er problematisk. Både set i forhold til FN’s børne- og handicapkonventioner, men også paradoksalt, for lovændringen kom som et led i Barnets reform, som netop havde som et af sine formål at fremme børns rettigheder.

Hvad bør din undersøgelse give af overvejelser hos socialrådgivere og deres ledere?

En diskussion af om og hvordan barnet skal inddrages. Den manglende vurdering giver risiko for, at socialrådgiverne overser betydningsfulde perspektiver, og derfor ikke har mulighed for at foretage en helhedsorienteret sagsbehandling. Desuden medfører det risiko for, at børn fratages muligheden for at blive hørt og inddraget i vurderinger, som kan have stor betydning for deres liv. Der kan være gode faglige begrundelser for ikke at inddrage – men vurderingerne bør foretages. Ikke mindst for at sikre børnenes rettigheder.

Berit Juel Christoffersen er cand.soc. og adjunkt på VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen. Sammen med lektor Morten Ejrnæs har hun skrevet artiklen: ”Skal et barn med handicap inddrages når forældrene oplever behov for døgnaflastning?” til tidsskriftet ’Uden for nummer’ 35.