Sverigesmodel gav store besparelser og færre klager

Herning Kommune har sparet 6,7 millioner kroner på anbringelser ved at investere i Sverigesmodellen, hvor socialrådgiverne har højst mellem 20 og 25 sager, så de kan følge det enkelte barn tættere. Desuden har de med udgangspunkt i et styrket tværfagligt samarbejde haft ekstra fokus på tidlige og forebyggende indsatser.

– Kommunen har stort set nået alle de mål, den havde opstillet for projektet. Og ændringer i foranstaltningsmønsteret har betydet, at de økonomiske mål for projektet er mere end nået, siger projektchef i KORA, Hanne Søndergård Pedersen, som står bag evalueringen.

Stor set hele besparelsen er ifølge evalueringen hentet på færre institutionsanbringelser, hvor udgifterne faldt med over 7,7 millioner kroner fra 2013 til 2015. Udgifterne til hjemmebaserede anbringelser – eksempelvis kost- og efterskoler eller anbringelse på eget værelse eksempelvis i et bofællesskab for unge – steg til gengæld med knap en million kroner i samme periode. Dermed er der tale om en besparelse på 6,7 millioner kroner, som er mere end det dobbelte af, hvad kommunen havde forventet at kunne spare på Sverigesprojektet.

Et langt sejt træk

Socialrådgiver Trine Nanfeldt har været leder af Sverigesteamet – og er i dag som områdeleder med til at implementere Sverigesmodellen på hele børneområdet i Herning Kommune. Hun er godt tilfreds med, at slutevalueringen fra KORA bekræfter de gode resultater, som midtvejsevalueringen også nåede frem til. Hun understreger, at der ikke er tale om et easy fix, men et langt, sejt træk.

– Den største udfordring er at omlægge sin praksis til hele tiden at være på forkant, at lave om på noget i stedet for, at man bare følger med – man vælger aktivt en anden vej. Og at flytte børn fra eksempelvis døgninstitution til plejefamilie er en stor opgave, som kræver tæt opfølgning, mange samtaler og grundig forberedelse.

Tættere kontakt – færre anbringelser

Der er som nævnt sket et markant fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge. Da Sverigesprogrammet begyndte i august 2013, var der 12 institutionsanbragte børn, og da projektet sluttede i 2015 var ingen af Sverigesteamets børn anbragt på institution. I stedet er flere børn og unge blevet anbragt i plejefamilie.

Slutevalueringen konkluderer, at den markante ændring i foranstaltningsmønsteret er et udtryk for, at grundtanken i projektet om, at alle børn, der er ”i en udsat position eller er i risiko for at komme det, har ret til et så almindeligt hverdagsliv som muligt” er slået stærkt igennem.

Trine Nanfeldt fortæller, at hovedparten af børnene selv har haft et stort ønske om at flytte fra institutionen. Dog har der været to unge, som ikke ønskede at flytte fra institutionen til en såkaldt hjemmebaseret anbringelse – eksempelvis kost og efterskoler eller anbringelse på eget værelse – og her valgte socialrådgiverne at lade de unge bo på institutionen i længere tid, indtil de selv og deres forældre var motiveret for flytningen.

Hun pointerer, at alle flytninger er foregået i et tæt samarbejde med den anbragte og dennes familie. Der har ikke været nogen klager over flytningerne.

– Vores udgangspunkt er, at selv om der er en risiko for sammenbrud i anbringelsen – især ved teenagere – så er det risikoen værd, hvis barnet eller den unge kan få nogle år i familiære omgivelser. Det er vigtigt, at de oplever, hvordan et normalt hverdagsliv i en familie fungerer. Og når man er i skole og sammen med kammeraterne er det alt andet lige nemmere at sige, at du bor hjemme hos Kit og Børge end på et opholdssted.

Trine Nanfeldt gør opmærksom på – som det også fremgår af rapporten – at der er sat ind med ekstra støtte til både børn og plejefamilier, og der er gjort et stort arbejde for at finde plejefamilier, som kan håndtere de unge, for at mindske risikoen for, at anbringelserne bryder sammen.

Forsker: Svært at måle på trivsel

Der har været meget få klager og meget få sammenbrud i anbringelser i de distrikter i Herning Kommune, som deltog i Sverigesprojektet. Ifølge evalueringen peger resultaterne fra projektet forsigtigt i retning af, at kvaliteten er forbedret sammenlignet med den normale praksis i Herning. Den konklusion understøttes også af øvrige undersøgelser af Sverigesprojektet gennemført af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen.

Alligevel har det ikke været muligt forskningsmæssigt at konkludere, hvordan indsatsen har påvirket børnene og de unges trivsel, hvilket Hanne Søndergård Pedersen beklager.

– Vores ambition var at måle børnenes trivsel, og vi har også bestræbt os meget på det. Men desværre lykkedes det ikke for os at få et datagrundlag, som var solidt nok til, at vi med rimelighed kunne konkludere noget om, hvordan indsatsen i Sverigesmodellen har påvirket børnenes trivsel, forklarer hun og fortsætter:

– Hernings Sverigesmodel er i fuld gang med at blive implementeret i en lang række danske kommuner, så vi anbefaler, at man får lavet systematiske målinger på udviklingen af børnenes trivsel i disse kommuner. Hvis man også kan etablere en kontrolgruppe, vil det være super relevant. På den måde kan man få noget mere solid viden om, hvilken betydning modellen har på børnenes og de unges trivsel.

Sverigesmodel for alle børn i Herning

Trine Nanfeldt er som nævnt en af dem, der står i spidsen for at få Sverigesmodellen implementeret på børneområdet i hele Herning Kommune. Børn med funktionsnedsættelser skal som noget nyt også være omfattet af Sverigesmodellen. Hun er områdeleder for en tværfaglig gruppe, der ud over socialrådgivere består af psykologer, pædagoger, sundhedsplejersker, ergoterapeuter og talehøre- lærer.

– Vi har lavet nye teams, og vi har fået et tættere samarbejde med skoler og dagtilbud. Vi er godt på vej, men vi er langt fra i mål endnu. Det handler ikke bare om at ansætte flere socialrådgivere – det kræver også tværfaglighed og kompetenceudvikling. Vi ligger på mellem 25 og 30 sager, og vi skal helst have sagstallet ned på 25 for alle sagsbehandlere, fortæller Trine Nanfeldt.

Socialrådgiverens fællestillidsrepræsentant, Else Marie Ullits, bekræfter, at det er krævende at omstille sig til det nye koncept.

– De fleste af mine kolleger er glade for det, men der er også nogle, som ikke kunne se sig selv i det og har valgt at finde andet arbejde. Vi har været i gang i et år nu, har lært vores nye kolleger i de tværfaglige teams at kende, og vi kan også mærke, at det tættere samarbejde med skoler og dagtilbud giver gode resultater.

Hendes råd til andre kommuner, der har planer om at arbejde efter Sverigesmodellen, lyder:

– Husk, at omstillingen tager tid. Lang tid.

Læs ”Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram” på kora.dk.

Læs mere om Sverigesmodellen

Sverigesmodellen i Herning

• Sverigesmodellen er inspireret af Borås Kommune i Sverige. Den grundlæggende tilgang i modellen er, at udsatte børn har ret til at leve så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Det betyder blandt andet, at tidlige, forbyggende indsatser og indsatser i barnets nærmiljø er i højsædet.
• Herning Kommune iværksatte i 2013 – som den første kommune herhjemme – et forsøg med Sverigesmodellen. Projektet blev afsluttet i 2015, hvorefter Herning Kommune gik i gang med at udrulle modellen til hele kommunen.
• Siden er adskillige andre danske kommuner gået i gang med projekter, som er inspireret af Sverigesmodellen.
• KORAs evaluering har kun fokus på det forsøgsprojekt, som løb i Herning i perioden 2013-2015. Den omfatter således ikke erfaringerne med at udrulle projektet i hele kommunen.

 

Sverigesprojektets mål

Sverigesprogrammet har haft følgende mål:

• Behovet for anbringelser skal mindskes, så der samlet set anbringes færre børn og unge
• Andelen af børn, der anbringes på institution, skal mindskes
• Andelen af børn, der anbringes i familiepleje, skal øges
• Andelen af børn, der anbringes hos slægt og netværk, skal øges
• Der skal foretages flere opfølgninger. Grundtanken er, at en tæt og hyppig opfølgning i sagerne er en forudsætning for at sætte ind med den rette indsats på det rette tidspunkt.
• Der skal udvikles en billigere anbringelsespraksis.

Kilde: ”Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram, KORA”